Intet varer evigt, undtagen mit liv!

Intet varer for evigt undtagen mit liv.

handler om en pige på 13 år, som har levet i over 200 år. Hun hader det og vil begå selvmord, men det er ikke en mulighed. Hun er nemlig usårlig.
En ond heks forheksede hele hendes familie, familien døde, hun blev udødelig og usårlig.

4Likes
7Kommentarer
1400Visninger
AA

3. Moar

"Moar" råbte jeg fra gangen, så det gav et sjovt ekko. Den gang jeg var lille elskede jeg at råbe inde i indgangen. Men mor satte hurtigt en stopper for det. Hun hader larm. Hun hader næsten alt, undtagen sit arbejde. Jeg gik ind mod hendes kontor. Det var sort og hvidt. Ingen farve overhovedet. I hele huset. Selv mit værelse er kedeligt og gråt. Planter perfekt passet. Skivebordet uden noget som helst form for støv. Næsten som om det er magi. Alt er perfekt hele tiden. Undtagen hende selv. Hun vender hovedet mod mig, med sine kontorbriller på "Hvad vil du". Ingen søde ord. Ingen kærlighed. Intet "Åh skat hvordan har du det". Nej nej jeg har det fint jeg blev bare lige, mobbet i skolen af de store børn. Hvorfor skulle jeg lige starte i niende klasse som trettenårig. Jeg bliover tit sur på hende. Hun er så kold. Hjerteløs. Irriterende. Men hun er min mor, Så jeg skal else hende. Det siger alle andre.

 

 

Morgenmaden går hurtigt. Ingen snak. Ingen øjenkontakt. Overhovedet ingen ting. Intet andet end stilhed. Skolebussen er forfærdelig. Alle de store børn der er onde mod mig. Den lille pige der er for klog til sjette klasse. Mary Wens, den største af de største. Den ondeste af de ondeste. Engang sagde hun til mig at jeg var en robot og ingen føleser havde så derfor måtte man gerne mobbe mig. De var de væreste tre måneder i mit liv. Ingen snakkede til mig. Undtagen dem der mobbede mig. Ikke engang min egen mor snakkede til mig i den sværeste tid. Men mor snakker alligevel aldrig til mig.

 

Mary sætter sig ved siden af mig. Hendes make-up løber ned af kinden på hende. Næsten som om hun har grædt. Det kan ikke passe Mary græder aldrig. Hun er hård og lidt som min mor. Hun plejer aldrig at sætte sig ved siden af mig. Kun når hun mobber mig. Hendes læber er helt hævet. Rundt om hendes øje er det helt blåt. Et sæbeøje. Måske faldt hun på asfalten. Men sæbeøjet og den flækkede læbe ser ud som en hånd har ramt hende. Ikke et uheld. Men planlagt. Gad vide hvem der har gjort det?

 

 

Undskyld for det korte kapitel men jeg har været ret dårlig idag:(

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...