Bare mig

"Lad os sige, at jeg hader dig, og jeg aldrig vil snakke til dig igen."

5Likes
9Kommentarer
1121Visninger
AA

2. Hvorfor?

Kapitel 2 - Hvorfor?

Jeg bemærkede at folk kiggede på mig, ikke som de andre, hvor de så på mig som et misfoster. Pigen der før havde begravet hovedet i sin hættetrøje, havde nu en strålende glød om sig. Det glatte brune hår fløj selvtilfreds ud til siderne. Det var som om at glæden vendte tilbage til mig? Hvorfor? Havde denne Harry Gold gjort noget ved mig, som gjorde mig glad? Frøken Monroe forklarede at vi i gruppe, skulle vælge et land at skrive om. Det forgik på den måde at vi skulle skrive et land på et stykke papir, og dem der havde valgt de samme lande, skulle i gruppe sammen.  skulle skrive et land på et stykke papir, også kom vi på hold med dem, der havde valgt samme land. 

Det endte med jeg kom på hold med, Maria, Jack, Max, og Sofia, og Laura, Vi havde valgt Liberia. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev frygteligt irriteret da Harry kom på hold med Ashleigh. Pigen med det lange, krøllede blonde hår, som enhver ville tabe næse og mund for at date. Hun var virkelig... arh! Rendte rundt og legede perfekt. Det var som om at hver gang jeg kastede et blik mod hans gruppe, så kiggede vi på hinanden. Det var ikke engang spor akavet. Bare... stilhed. Som om det bare var os i rummet?

Da timen sluttede, gik jeg hen til mit skab. Maria kom hen til mig, og spurgte om jeg ville arbejde på projektet sammen med hende, efter skolen. Jeg takkede selvfølgelig ja. Det var månedsvis siden nogen havde inviteret mig til noget. Snart skulle vi have, Engelsk. Jeg trak bøgerne ud af mit skab, og selvfølgelig kom Ashleigh og hendes små "groupies" gående ved siden af hende. Endda fodboldteamet, og... Harry? Jeg var skuffet egentlig. Han var alt for rar til at kunne omgås Ashleigh og slippe levende fra det. "Se Harry, nu skal du se noget sjovt." sagde hun. Jeg vidste hvad der skulle ske. Jeg var bare ikke forberedt på det, hun slog bøgerne ud af favnen på mig. Resten af hendes gruppe brød hun i latter. Undtagen Harry. Han kiggede stumt på mig. Glæden som der var for lidt tid siden, var væk. Det medlidende blik. Det var hvad jeg ikke ville have. Hurtigt samlede jeg mine bøger sammen og skyndte mig afsted til engelsk timen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...