The last song - Harry Styles (One Direction) 4

"Jeg slår op" siger han koldt.

Den sætning glemmer Joy aldrig. Hun vil nærmest gør alt, for at få ham tilbage. Men hvad sker der når der pludselig kommer en masse ting i vejen?

147Likes
217Kommentarer
16668Visninger
AA

15. Kapitel 13

Harrys synsvinkel

 

1 uge senere

 

Jeg smiler stort til den ellers så fredfyldte Joy, som stadig ligger med slanger og alt muligt i sig. Hvis du spørger mig, kan jeg fornemme hun snart vågner. Men hvis du spørger de andre, mener de at løbet er kørt. Men det er det ikke! Idag er det en uge siden hun blev indlagt, dvs. det er idag Simon og hendes mor vil tage beslutningen. Jeg kan mærke det kommer til at gå godt, det kan jeg virkelig! "Hej" siger jeg glad, selvom hun ikke svare. Jeg sætter mig i den stol jeg har siddet i igennem hele ugen. Jeg har besøgt hende flere gange om dagen, for at tjekke om hun er okay. Jeg griber hurtigt hendes hånd, og begynder endnu engang at snakke til hende, som om hun bare lå og sov. Hvilket hun også gør! Hun sover bare og vågner snart!

 

"Og idag.." jeg begynder allerede at fnise "gik jeg ind i en glas dør.. Niall grinte så meget, at han selv gik ind i en" jeg griner kort. Hun smilte! Jeg sværger jeg så hende smile, hvilket gør jeg smiler endnu størrer. "Vi er også igang med et nyt album.. Niall og jeg har været med til at skrive mange af sangene. Det er virkelig fedt, og jeg glæder mig til du kommer til at høre dem!" jeg klemmer kort hendes hånd, da jeg mærker jeg får en sms. Jeg trækker min mobil op, og ser den er fra Simon "det er din far.." siger jeg, mens jeg åbner smsen "Drenge.. Vi mødes uden for hospitalet kl. 13 idag. Simon" jeg ligger hovedet lidt på skrå "din far vil snakke med os senere idag. Mon det er noget om dig?" spørger jeg blidt, og kigger op på hende. Hun svare ikke, det gør hun aldrig. Men okay... hvis hun sover så dybt, som hun gør, så er det jo forståeligt nok. Men hun vågner snart, jeg kan mærke det!

 

En sygeplejeske kommer ind, Kate hedder hun. "Hej Harry.." siger hun. Hun er ved at være van til jeg sidder her, og vi har da også snakket om en helt masse, når hun er herinde. Jeg smiler til hende "hej Kate.. hva så?" spørger jeg nysgerrigt, og følger hende med nysgerrige øjne. Hun går over til Joy, tager puls osv. Det gør hun hver dag, jeg plejer bare at sidde og vente på hendes svar "den er som alle de andre dage.." mit humør falder straks. Jeg ryster svagt på hovedet "jeg sværger Kate... jeg så hende smile tidligere idag, og hun sover bare. Hun vågner idag, det kan jeg mærke" siger jeg overbevisende. Kate kigger på mig med medlidenhed "Harry... jeg tror det er noget du forstiller dig" hun ligger hovedet lidt på skrå "hun har ikke bevæget sig, og hun bliver stadig holdt i live af raspiratoren" hun peger kort på maskinen, som hun mener holder liv i Joy. Men hun siger det bare, fordi hun ikke har andet at sige, læger siger altid en masse ting. Det er fordi de ikke har andet at sige, det har jeg læst... i et lektikon.

 

"Harry... jeg tror ikke der sker flere fremskridt med Joy.." siger hun, hvilket gør hun afbryder mine tanker. Jeg kigger uforstående på hende "hvad mener du?" jeg virker forvirret, og det kan jeg se hun kan fornemme. "Harry.." hun kommer hen til mig, og kigger mig dybt i øjnene "Joy overlever ikke det her.." Dét slog mig ud, som en bokser slår en ud af ringen. Jeg ryster panisk på hovedet "det passer ikke!" siger jeg overbevisende, men alligevel er troen i min stemme falmet. Hun sætter sig på en anden stol foran mig "Harry, jeg siger det for dit eget bedste.." men jeg ryster bare på hovedet "det passer ikke!" siger jeg hårdt, mens tårerne pludselig løber ned af mine kinder. "Du joker med mig... og det er ikke engang sjovt" men hun ryster bare på hovedet "hun betyder meget for dig" siger hun, jeg nikker ivrigt "mere end noget andet i denne her verden" græder jeg. Hun tager blidt den hånd, som ikke er flettet ind i Joys, og kigger dybt i mine øjne endnu engang "og hvis hun virkelig elsker dig.. så vil hun have dig til at give slip, leve livet og komme videre" men jeg ryster endnu engang på hovedet. "Det passer ikke alt det du siger!" siger jeg højt, og hiver min hånd til mig.

 

Ind af døren kommer Simon, Liam, Niall, Louis, Zayn og Joys mor. "Vi regnede med du var her, så vi kunne ligeså godt gå ind" siger Simon, med et skuldertræk. Jeg nikker svagt og kigger på dem alle "er i ved at være klar?" spørger han så. Jeg kigger skræmt på ham "klar?! Til hvad?!" siger jeg hurtigt og panisk. "Vi har besluttet at Joy.. skal have fred" kommer der fra Simon. Jeg kigger skræmt på ham, og tårerne løber hurtigere end noget før. "Nej.." hvisker jeg, og hulker en enkelt gang "nej!" gentager jeg, men denne gang højere. Simon kigger såret på mig "du får ti min med hende Harry.." han klapper mig blidt på skulderen, inden han trækker de andre med ud. Kate rejser sig og følger med, så jeg tilsidst sidder alene med Joy. Jeg kigger på hende "så fredfyldt du er... " min stemme knækker over flere gange. Jeg kigger ned på vores hænder "det er sidste gang de er flettet.." hvisker jeg, og snøfter let. "Joy... jeg har ikke været hel ærlig med dig, omkring Emma." starter jeg ud, og kigger op på hende "jeg har altid elsket dig... ligemeget hvad jeg har kaldt dig, ligemeget hvor meget jeg har råbt af dig. Det har været en facade, det hele! " jeg tørrer blidt nogen få tåre væk, men der kommer hurtigt nye. "Din far... tvang mig til at være sammen med hende, da han mente vi skabte for mange problemer for bandet.. jeg strittede imod, det gjorde jeg virkelig Joy... " jeg græder mere end noget før, jeg har aldrig grædt så meget i hele mit liv. "Inden jeg går... vil jeg gerne synge en sidste sang for dig" jeg rømmer mig kort og begynder at synge Miley Cyrus - When I Look At You.

"You appear just like a dream to me. Just like Kaleidoscope colors that. Cover Me, All I need every. Breath that I breathe don't you know. You're beautiful..." Synger jeg, med min dybe stemme.  

"Yeah, when my world is falling apart. When there's no light to break up the dark. That's when I, I, I look at you. When the waves are flooding the shore. And I can't find my way home anymore. That's when I, I, I look at you" synger jeg, og slutter så. Jeg snøfter kort "jeg elsker dig Joy.. glem det aldrig" hvisker jeg, og kysser hendes kind stille. Den sidste gang jeg mærker mine læber mod hendes kind, sidste gang jeg fletter mine fingre ind i hendes. Jeg kommer ikke til at se hende, hun kommer ikke løbende mod mig mere og kaster sig i armene på mig. Jeg må indse, at det er sidste gang jeg kommer til at se hende. Det banker blidt på døren, og Simon kommer ind, helt alene. Han kigger på mig, og fælder selv en tåre. Den stærke og hårde mand, bliver pludselig svag og blid "vi gør det sammen.." hvisker han og går hen mod raspiratoren. Han kigger afventende på mig og tilsidst ender jeg med at nikke. Der går ikke mange sekunder fra han har slukket den, til en eller anden maskine viser en helt lige ligne og bibber højt. Jeg går med små skridt hen mod Joys døde krop, og kysser hendes kolde læber en sidste gang "jeg elsker dig okay.." mere når jeg ikke at sige inden rummet bliver fyldt med en masse mennesker. Louis kommer hen til mig, hvor tårerne også selv løber ned af hans kinder, og krammer mig hårdt. "Jeg elsker hende jo Louis.." hvisker jeg spinkelt i øret på ham. Han nikker svagt "og hun elsker dig Harry.. tænk på hun har det godt hvor hun er nu. Og hun vil være din skytsengel" jeg gemmer mit hoved i hans skulder og mærker hvordan hans trøje langsomt bliver våd.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...