Kiss Me In The Rain. 3 (JDB)

Bella og Nick er nu sammen. Justin har fundet sammen med Selena, men han er stadig ikke lykkelig.. Men, han gør alt for at skjule hans ulykkelighed for pressen og hans omkreds. Men, da Bella og ham finder ud af det hele og bliver venner igen går det hele galt igen. Et kys forandrer alt. Bella skal nu vælge imellem Nick og Justin, og det er ikke nemt. Hvem vælger hun?

16Likes
47Kommentarer
4919Visninger
AA

7. ~

Jeg vågnede ved at min iPhone ringede. Jeg kiggede hurtigt til siden for at se om Nick var vågnet af den, men han lå der ikke. Jeg sukkede stille, og besvarede så opkaldet.

"Det er Bella." sagde jeg søvnigt og gabte så lydløst jeg kunne.

"Hey Bella.. Det er Justin." sagde Justins generte stemme i den anden ende af røret. Der gik et sus gennem maven på mig og jeg satte mig straks op i sengen.

"Jamen, hej." sagde jeg akavet og stod op fra sengen. Jeg traskede træt ud i køkkenet for at se om Nick var hjemme, men det var han ikke.

"Jeg tænkte på.. Skal du noget i dag?," spurgte han så, endnu mere genert. Jeg rynkede min pande en smule og lænede mig op af køkkenbordet.

"Jeg har ikke rigtigt nogen planer indtil videre." sagde jeg så forvirret. Justin sukkede lettet i den anden ende af røret.

"Jeg tænkte bare på om du måske ville hænge ud med mig i dag." sagde han så friskt. Jeg fik lidt et chok over hans spørgsmål. Ville det ikke blive meget akavet at hænge ud med sin ekskæreste? Jeg kom hurtigt i tanke om Nicks og min diskussion dagen før. Nick var bange for at jeg blev såret igen.. Det gjorde også mig bange. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare.

"Faktisk tror jeg ikke det er så godt i dag. Jeg har lovet Joe at hjælpe ham med nogle ting." løj jeg så, men fik straks dårlig samvittighed. Justins munterhed forsvandt hurtigt i den anden ende af røret.

"Årh, jeg forstår. Det er så i orden. Vi finder en anden dag så, ikke?," sagde han så skuffet. Jeg sukkede for mig selv, men tog mig så sammen.

"Ja, det gør vi. Vi ses." sagde jeg og fik hurtigt lagt på. Hvor var det en akavet samtale! Jeg havde ikke rigtigt tænkt på hvor akavet det ville blive at være venner med Justin igen. Jeg skulle virkelig have tænkt mig om en ekstra gang.

Pludselig hørte jeg støj ude fra entréen. Jeg fik et chok og skyndte mig ind i soveværelset for at tage et par joggingbukser og en top på. Jeg kunne høre fodtrin i stuen og en masse skramlen med nogle kasser. Gad vide om det var Nick som kom hjem? Jeg traskede træt ud i stuen, men fik et chok da jeg så Joe i færd med at stable nogle kasser sammen på gulvet.

"Joe?! Hvad laver du her så tidligt?," spurgte jeg og kiggede chokeret på ham. Han så mindst ligeså chokeret på mig, men grinede så lidt.

"Du må undskylde at jeg sådan kommer brasende. Jeg lovede vores mor at jeg ville køre nogle kasser med fotoalbummer herud. Når vi holder jul og sådan noget herude kunne det være meget rart med sådan nogle minder gemt et sted." forklarede Joe så. Jeg smilede lidt af ham, det var sødt nok at han gjorde så meget for deres mor.

"Nu skal jeg hjælpe dig." sagde jeg og tog en kasse i favnen. Den var faktisk overraskende tung. Hvor mange fotoalbummer havde de lige?

"Det behøves du virkelig ikke, men tusind tak." sagde Joe så. 

Vi hjalp hinanden med at slæbe de mange kasser ind i soveværelset i det største skab. Der var lige akkurat plads nok til dem alle sammen.

"Igen, tak for hjælpen Bella. Det betød meget for mig!," takkede Joe igen og jeg slog afværgende ud med hånden.

"Ingen årsag.. Forresten, ved du hvad Nick laver i dag? Han fortæller mig ikke rigtigt hvad han går og laver for tiden." sagde jeg så og satte mig på sengen. Joe slog sig ned ved siden af mig og kiggede indgående på mig.

"Jeg ved ikke lige hvor han er henne.. Han er i hvert fald ikke hjemme hos vores forældre. Er der krise i forholdet eller hvad?," spurgte Joe bekymret. Jeg overvejede lidt om jeg skulle fortælle ham om vores lille diskussion, men besluttede mig så for at komme ud med det.

"Vi havde en lille diskussion i går.. Han er ikke så glad for at Justin og jeg er blevet venner igen. Han er bange for at jeg vil blive ligeså såret som dengang igen." forklarede jeg så og kiggede ned i gulvet. Jeg kunne mærke at Joe lagde sin arm om skuldrene på mig.

"Nick er nok bare bange for at du skal blive så ked af det igen. Og nu er Nick jo din kæreste, og Justin er din ekskæreste.. Han er måske også bange for at I kunne finde på at finde sammen igen. Følg dit hjerte Bella, det er vigtigt. Jeg er sikker på at alt nok skal gå." sagde Joe så. Hans ord gik lige i hjertet på mig, han var så forstående.

"Tak Joe." sagde jeg så og gav ham så et stort knus. Det var nu dejligt at have en ven som Joe.

Afvist, afvist, afvist. Selvfølgelig var det for tidligt at spørge om vi skulle hænge ud sammen! Hun var tydeligvis ikke så glad for vores venskab som jeg var. Nick betød stadig mere for hende end jeg gjorde. Det gjorde ondt indeni at tænke på det. Hvorfor kunne alt ikke bare blive som før?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...