Hidden from the memories •1D•

Den 18-årige Maya Anderson bor til dagligt i den egnelske by Oxford, hvor hun bor med sin mor og brødre. Maya og hendes brødre bliver inviteret på ferie hos deres bedsteforældre i Bradford. Hun ser enormt meget frem til turen, da hun længe har savnet synet af hendes bedsteforældre. Maya håber enormt på, at turen til Bradford vil live hendes liv lidt op. Hun har længe været plaget af en uendelig skyldfølelse fra en barndoms ven, som hun ikke har kunne slippe af med.
Vil turen til bedsteforældrene hjælpe, eller forværre hendes i forvejen ustabil tilstand? Og hvad sker der, hvis hun møder nye mennesker, hun ikke vil møde?

51Likes
98Kommentarer
9300Visninger
AA

25. Kapitel 24.

Lige meget hvad, så tak. Tak for at du fik mig til at føle mig tryg og glad. Lige meget hvilket svin du er, så skal du have en tak. For den tak skylder jeg dig. Jeg har manglet at føle mig elsket,  tryg og glad. Du fik mig til det, og det har været fantastisk. Men når jeg ved, du ikke gengælder det, kan jeg ikke leve med det. Jeg ville gå i vejen. Og når du kun bruger din tid på mig, fordi du har ondt af mig, så skal du ikke gøre det. Jeg ved, at hvis jeg sagde dette til dig personligt, ville du ryste på hovedet af mig, og bede mig blive. Derfor gør jeg det ikke. Du får, ligesom en anden elsket person, et brev. Du kan kalde det et afskedsbrev, for du har ikke mere at gøre med mig. Jeg vil væk. En gang for alle, vil jeg bare væk. Få renset sjælen og sindet. Sidste jeg ville det, førte det til, at jeg mødte dig. 

 

Sig til Liam, at jeg stadig holder af ham, og kun tager væk, på grund af dig. Han har intet med denne sag at gøre. Absolut intet. Han skal nyde sit liv med sin kæreste og venner. Sig til ham, at han er helt fantastisk og dejlig. Overdriv gerne, for intet er for småt til den dreng.

 

Maya.

 

I remember years ago. Someone told me I should take.Caution when it comes to loveI did, I did. And you were strong and I was not.My illusion, my mistakeI was careless, I forgot.I did. And now when all is doneThere is nothing to say. You have gone and so effortlessly. You have won. You can go ahead tell them. Tell them all I know now. Shout it from the roof tops. Write it on the sky line. All we had is gone now Tell them I was happy. And my heart is broken. All my scars are open. Tell them what I hoped would be. Impossible, impossible Impossible, impossible Falling out of love is hard. Falling for betrayal is worst. Broken trust and broken hearts. I know, I know. Thinking all you need is there. Building faith on love and words. Empty promises will wearI know, I know And now when all is gone. There is nothing to say. And if you're done with embarrassing me. On your own you can go ahead tell them. Tell them all I know now. Shout it from the roof tops. Write it on the sky line. All we had is gone now. Tell them I was happy. And my heart is broken. All my scars are open. Tell them what I hoped would be Impossible, impossible Impossible, impossible Impossible, impossible Impossible, impossible! Ooh impossible. I remember years ago, Someone told me I should take Caution when it comes to love. I did. Tell them all I know now. Shout it from the roof tops. Write it on the sky line. All we had is gone now. Tell them I was happy. And my heart is broken. All my scars are open. Tell them what I hoped would be. Impossible, impossible. Impossible, impossible Impossible, impossible Impossible, impossible

I remember years ago. Someone told me I should take,Caution when it comes to love. I did..

 

 

Brevet havde jeg lagt foran hans dør. Det var nu, jeg var klar til at tage væk. Engang for alle ville jeg blive glad. Jeg ville glemme min fortid. Starte på en frisk. Jeg var svag, fej og såret. Og det smittede af på de mennesker jeg holdt af. De mennesker der altid havde støttet mig. Denne kortvargie ferie havde været en øjneåbner for mig. Jeg vidste, at jeg ikke kunne blive ved med at  blive såret, bærer på mine egne tanker, lukke mig inde og altid tænke på de ting der var sket, og ikke kunne fortrydes. 

Jeg havde lige sat mig ind i taxaen. Måske kunne jeg ikke klarer at  forandre mig. Men jeg vidste, at jeg måtte prøve. Det skyldte jeg de personer, der så inderligt ønskede, at jeg skulle være glad. Jeg vinkede til mine bedsteforældre og brødre, der stod sammen som en lille lykkelig familie. Mig, jeg var på vej hjem til min mor. 

 

„Change your thoughts and you change your world.“

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...