[15+] Even Angels Fall

Jonghyun, søn af selveste Lucifer, synes det er kedeligt at pine de fortabte sjæle til evig tid, og finder da et nyt legetøj. Den mest hvide engel, Lee Taemin, som fredfyldt sover oppe i Himlen, og bliver pludseligt kidnappet i sin fredfyldte søvn.
Jonghyun har fundet sit legetøj, og har ikke tænkt sig at give afkald på det, før dets hvide vinger er blevet sorte, og deres hjerter forenet. Taemin skal snart opleve, hvordan kærlighed føles, også selvom den vil knuse ens hjerte før eller siden.

189Likes
179Kommentarer
16666Visninger
AA

2. Paranoid

 

               ”Jeg ved at du kan mærke mig, Lee Taemin…”

               ”H-Hvem…?!”

Efter endnu en lang dag som jeg havde tilbragt med at hjælpe de yngre engle med at træne, var jeg endelig på vej hjem. Jeg kunne mærke den bløde overflade dækket af skyer under mine fødder, og trods at der var gået utallige timer, var det stadig lyst. Folk gik også stadig rundt, og der kunne høres englenes smukke musik i det fjerne.

"Can you fix my soul…? Can you break my heart tonight?”

Jeg hævede et øjenbryn og så mig omkring da jeg mente at jeg hørte noget, som slet ikke mindede om englenes sang, men det var måske ren indbildning? Bare jeg ikke var ved at blive paranoid.

Her oppe var der aldrig et tidspunkt hvor alle sov, da det jo aldrig var helt mørkt. Hvilket jo egentlig også er godt nok, da englenes styrke kommer fra lys, og vi bliver betydeligt svækket hvis det er mørkt.

Altså… De hvide engles styrke.

Jeg hilste venligt, når andre engle passerede mig, og de gjorde det samme. Alle var rigtigt venlige heroppe. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at ånde lettet ud, da jeg langt om længe kunne se mit hjem i det fjerne. Og jeg satte ubevidst tempoet op, med tanken om, at så snart jeg kom hjem kunne jeg smide mig i min hvide seng, siddende i baghovedet.

”Hvorfor så hurtig, Taeminnie?”

Jeg gispede forskrækket da jeg hørte en dyb, mandig, men alligevel ung, stemme. Det lød som om det kom fra bag mig, men når jeg vendte mig rundt var det eneste jeg kunne se, et par børn som legede henne på en legeplads, imens deres små, hvide englevinger blev som smukke krystaller i sollyset. Jeg grinede lidt ved mig selv og slog blidt på mit hoved.

               ”Aish, Lee Taemin… Du er ved at blive paranoid,” grinede jeg forsigtigt og satte endnu engang kursen mod mit lille, hvide hus, som stod og ventede på mig.

               Og min dejlige seng!

 

Så snart jeg trådte ind i mit hjem, smilte jeg svagt, da der var dejligt køligt. Udenfor var der altid så svedende varmt i den bagende sol, som aldrig gik ned.

Jeg tog nogle hurtige skridt hen over de kølige, snehvide skyer under mine fødder, og rullede gardinet ned, over min seng, så sollyset blev lukket ude, hvis det bare skulle være for en times tid, imens jeg tog mig en lur.

Selvom engle har brug for lys, og selvom mange sover med lyset strømmende ind i deres hjem, fandt jeg lyset forstyrrende, når jeg forsøgte at falde ind i mit eget lille drømmeland.

 

Jeg sukkede tilfredst, da jeg lod min udmattede krop ramme overfladen af min aldrig før så bløde seng, som faktisk føltes præcist som en ren, hvid sky. Jeg kunne med det samme mærke en slags rolighed fylde min krop. Trods det at hjælpe andre, fyldte min krop med glæde, bragte det også en del udmattelse med sig.

Jeg lagde mig om på siden, med ryggen til rummet, som var dækket af mørkets tæppe, og lukkede øjnene svagt. Alle dagens hændelser lod jeg glide frem og tilbage, under mine øjenlåg. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og måske slippe et lille fnis ud, da jeg tænkte på min bedste ven, Onew. Han var højere rang end mig, men alligevel hjalp han mig med at træne de yngre engle i dag. Ikke fordi han var til ret meget hjælp, da han indtil flere gange væltede utallige ting, og tog pauser hele tiden, fordi han skulle have sin proviant af kylling.

Han elskede kylling…

Hvordan sådan en klodset engel, kunne være i sådan en høj rang som han, kan jeg ikke komme i tanke om. Men jeg må da indrømme, at han til tider, har været til stor hjælp, med både hans erfaring og hans færdigheder.

Jeg gabte udmattet og rullede om på min ryg, imens mine tanker flød, og jeg langsomt gled ind i min englesøvn, ikke vidende om hvilken drøm… Nej… Mareridt, jeg ville vågne op til.

”Godnat, Lee Taemin~”

Selv i min drømmeverden var jeg paranoid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...