(1D) Mødet ude i det uventede!<3

Det er om en pige ved navn Kate Toran, hun er lige fyldt 17år. for en måned siden. Hun er en normal pige fra Danmark.´Hun elsker og synge, men siden hun var lille har alle sagt at hun ikke kan.Udover sin BFF (Samantha, Helst kaldes Sam) Sam kan synge, så hun melder sig til x-faktor, og vinder det hele. Hun fik en plade kontrakt. Da hun skulle holde son første koncert i England, mistede hun stemmen, Og der var ikke tid til at aflyse. For der var udsolgt. Der var en som blev nød til at synge istedet for hende, og det blev Kate. "Men jeg kan ikke synge" siger hun hele tiden, men det ender med at hun kommer op på scenen og synger. Men ingen ved at der er nogen imellem publikum, som vil ændre deres liv 4-ever.

24Likes
27Kommentarer
5468Visninger
AA

24. Snakken med Louis.

Da jeg vågnede kiggede jeg direkte ind i et per fantastiske flotte grønne øjne, de øjne jeg aldrig har kunne blive træt af, nemlig Harry's perfekte øjne. 

"Go' morgen smukke" Sagde han stille, imens han lagde sin arm om min hofte. Jeg tog min anden hånd og flettede den ind i hans. 

"Go' morgen flotte" Svarede jeg, med et varmt smil på læberne. Jeg lagde jeg ovenpå ham, og kyssede ham blidt på munden. Jeg kunne kysse ham hele dagen hvis det var det, jeg elsker hans dejlige bløde læber imod mine.

Jeg trak mig fra ham, og smilede sødt til ham. Han gengældte det, og lagde sig over mig. Han begyndte at kysse mig langs halsen, og ned imod mit bryst. Jeg begyndte at grine, da han begyndte at kilde mig i siden. Imens han kyssede mig på min bare mave. 

Jeg satte mig op, og kyssede ham efterfulgt af at jeg kiggede ham dybt i øjnene. 

"Vi skal nok snart til at stå op skat" Viskede jeg til ham uden at stoppe øjenkontaktten. Han hørte det tydeligt da jeg kunne mærke nogle kuldegysninger på hans arme. Jeg smilede lidt over det, da jeg gør det imod ham hver gang jeg visker til ham.

"Det der gjorde du med vilje!" Sagde han fornærmet. Jeg smilede lidt og skubbede Harry af mig og hoppede ud af sengen. 

Jeg kiggede hurtigt hen på ham, og mindede om en lille hundehvalp der var ved at bliver efterladt. "Og det er gør du med vilje, du ved hvordan jeg har det med små hunde der bliver efterladt" Sagde jeg, irriteret. Han smilede triumferende, og gik hen imod mig med et smil på læberne. 

Jeg kiggede bare snobbet tilbage på ham, indtil han lænede sig ned til mig og kyssede mig. Han begyndte at udvikle kysset, og midt i det hele blev døren åbnet. 

Jeg trak mig langsomt fra ham, og kiggede hen imod døren hvor LOUIS kom frem. Min gode morgen blev lige ændret fra god til dårlig. Jeg kiggede op til Harry der bare stod og kiggede på Louis. Han så ikke sur ud, men heller ikke glad. 

Jeg kiggede tilbage på Louis, og gav ham et forvirret blik. 

"Kan jeg lige snakke med dig Kate?" Spurgte Louis trist. "Det synes jeg ikke Louis" Svarede Harry, mistroisk. "Jo, det kan du godt Louis" Sagde jeg hurtigt inden at Louis nåde at svare Harry. 

Jeg vendte mig imod Harry, der bare kiggede forvirret på mig. "Stol på mig" Viskede jeg imod han øre, og som normalt kom kuldegysningerne. Jeg smilede til ham, og gav ham et hurtigt kys på munden, inden Harry gik ud af værelset. 

Jeg kiggede på Louis, og ventede på at han ville begyndte at snakke.

"Kate, jeg...." Han stoppede, og kiggede ned imod jorden. "Jeg er ked af det jeg gjorde imod dig, og jeg savner dig... Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv længere. Du er den jeg vil have, du må betyde en masse for mig siden du får mig til at føle som jeg gør. og når jeg ser dig kysse med min bedsteven... Ja, så ved jeg ikke hvad der sker med mig, men jeg bliver helt sikkert Jaloux på jer. Hver gang har jeg bare lyst til at skubbe jer fra hinanden og tage dig med mig. Jeg savner dine læber imod mine, jeg savner dit smil til mig. Jeg savner at høre din latter.. Ja, jeg savner bare alt ved dig.. Jeg ved ikke hvad grunden til at du skal vide alt dette, men skal bare ud med det. Jeg ved godt det ikke ændre på noget, men du skal bare vide at 
Jeg VIRKELIG elsker dig Kate.."

Jeg stod bare der med min mund åben, da jeg ikke viste hvad jeg skulle sige. Jeg kunne se Louis var færdig med at snakke, så han var på vej en imod døren igen. Normalt ville jeg bare have ladet ham gå men ikke denne gang.

"Louis, stop, vent lige" Han vendte sig forvirret rundt imod mig.

"Hør, det ændre ikke på noget imellem Harry og jeg. Ja, jeg elskede dig der, men det forsvandt i det øjeblik du kyssede med Sam. Jeg er faktisk glad for at du gjorde det, for jeg føler mig hel når jeg er sammen med Harry.. Der er bare noget ved Harry som du ikke havde. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg tror Harry og jeg er skabt til hinanden. Du vil altid have et specielt sted i mit hjerte, og vil ikke miste vores venskab p.g.a alt det her. Jeg elsker også dig Louis, men det er mere som en ven. Jeg er ked af det, men jeg elsker Harry. og jeg ved ikke hvad jeg er til dig, men du er min bedsteven ligemeget hvad" 

Jeg kiggede direkte hen på Louis, der stod med tåre i øjnene. Han begyndte at komme tæt på mig, sådan helt tæt. Jeg kiggede direkte op i hans øjne, som der stod til kanten med vand. Han lænede sig ned imod mig, men jeg trådte et skridt tilbage og kiggede imod jorden. 

"Undskyld Louis, men det kan jeg ikke gøre imod Harry" Sagde jeg lavt. Jeg kiggede hurtigt op på ham, og jeg kunne se at jeg ramte plet for der løb en tåre ned af hans kind. 

Han gik med hurtige og faste skridt hen imod døren og smækkede den i, og der brød jeg sammen. Jeg kunne mærke tårene løbe langs mine kinder, og jeg viste der er ikke ville gå længe før Harry kom.. 

Som sagt kom Harry hen til mig og hjalp mig op og stå. Han viste mig hen til sengen, og jeg kunne mærke på ham at han spændte. For hvis jeg kender ham ret, har han meget lyst til at slå på Louis lige nu fordi han har fået mig til at græde. 

 

Harry synsvinkel. 

 

Jeg viste han ikke skulle have snakket med hende. Hvorfor lod jeg hende også snakke med ham.. Jeg viste det ville ende sådan her. Jeg har sådan en lyst til at bare smække ham sådan en og sige han aldrig mere skal røre eller snakke til hende igen. 

"Hvad skete der?" Spurgte jeg hende, efter noget tid. Hun tog sit hoved fra min skulder og kiggede mig dybt i øjnene. 

"Okay, men så skal du love ikke at gøre han noget!" snøftede hun. 
Love? HVAD HAR HAN GJORT??? hvis han har kysset hende så.... Uhhh.. 

"Okay, jeg lover det" Sagde jeg, let irriteret. Jeg tror hun bed mærke idet da hun kiggede opgivende på mig.

"Harry... Jeg mener det! Du skal ikke gøre ham noget, for hvis du gør ved jeg ikke om jeg kan tilgive dig for det!" Sagde hun, men mumlede det sidste.

Kan hun ikke tilgive mig hvis jeg gør ham noget?

Har hun stadig følser for ham? 

Eller er hun ved at miste sine følser for mig? 

"Ja, jeg mener det os. Jeg lover ikke at gøre ham noget, for det ville jeg jo heller ikke kunne... Han er en af mine bedstevenner, jeg ville jo ikke engang kunne tilgive mig selv" Det er rigtigt jeg ville alligevel ikke kunne gøre ham noget, han er min bedsteven og det vil der ikke kunne bliver lavet om på! 

"Han sagde at han stadig elskede mig højt, også prøvede han at kysse mig, men jeg trak mig fra for jeg elsker dig, og jeg vil ikke kunne gøre sådan imod dig" Fik hun fremstamme't med sorg i stemmen. 

"Men Harry, du skal ikke tro det ændre noget imellem os, for jeg elsker dig! Ikke ham, men du må ikke gøre ham noget for det vil jeg ikke kunne klare"Sagde hun stille, imens hun kiggede op på mig. 

Jeg nikkede forstående selvom indeni mig, er der fyldt med vrede. Han kan FUCKING ikke være bekendt at prøve og kysse hende og sige at han elsker hende!! 

"Okay søde, jeg gør ikke noget imod ham, men jeg skal slå på noget lige nu, så undskyld mig!" Sagde jeg anstrengt, og skyndte mig udenfor. 

Ligemeget hvad jeg havde lovet, ser jeg ham inden for den næste time, ved jeg ikke hvad jeg gør. Jeg er så  vred at jeg kunne slå en bjørn ned!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...