A life with Justin Bieber

Ally har et helt normalt liv. Hun har sine veninder og venner. Men kan de ændre noget når hendes bedsteveninde pludselig ligger i koma og er døde nær? Kan der være mere en bare liv og død på et hospital.. Måske kærlighed?
Læs med, og se hvad der sker.

9Likes
16Kommentarer
2259Visninger
AA

2. Kap. 1

ALLY'S SYNSVINKEL:

*bib, bib, bib* 

Sådan lød vækkeuret hver eneste morgen. Jeg var ved at blive godt træt af det. Men hey, det var mandag morgen og jeg skulle vel op på et tidspunkt. Jeg er ikke et morgen menneske på nogen måde. Desværre var resten af familien det, så de havde været oppe i en time eller noget da jeg kom ned for at få morgenmad. Jeg kom ned af trappen og den dejlige varme duft af varme pandekager ramte mig lige i ansigtet og kravlede op gennem min næse. Sådan blev jeg egentlig overrasket hver dag. Men det var okay, for min livret var nemlig pandekager, og det vidste min mor. Min mor er den dame der kender mig bedst, jeg vil ikke kunne klare mig uden hende! 

TESS SYNSVINKEL:

Åh.. Hun kommer forsent igen. Her står jeg igen og laver pandekager til hende og alligevel kommer hun ned og ligner en der lige er stået op. Okay, jeg ved godt at hun faktisk lige er stået op. Typisk. "Ally. Skynd dig hvis du skal køre med mig" Som altid får jeg svar tilbage " Mor det er fint, jeg har jo fået min egen bil" Jeg glemmer det hele tiden... Hun er blevet så stor.

EN HALV TIME SENERE.

ALLY'S SYNSVINKEL:

*nanana* Jeg gik altid og nynnede for mig selv på vej ud til bilen. Det var bare en refleks, altså noget jeg altid har gjort. Jeg var nu på vej til skole og det eneste jeg kunne tænke på var om Emily var der. Emily har været min bedsteveninde siden.. Jeg ved ikke, altid? Vi stod sammen gennem alt og vi blev aldrig uvenner, men hvis vi gjorde gik der ikke mere end en time og så var vi venner igen. Sådan var det bare. Jeg havde aldrig prøvet andet.

Jeg ankom til skolen. Til min overraskelse stod alle mine venner der, men ingen Emily. Hun havde ikke været der de sidste mange uger, da hendes stedfar og hund lige var død. Ja det lyder lidt nederen at sige hund, men hendes hund betød alt og hun kunne ikke snakke i næsten 2 dage efter dens død.  Vi sad alle i klassen. Der var stille, normalt var der larm men af en grund var alle stille. Vores lærer var ikke kommet. 3 sek. efter hørte vi et kæmpe bumb og vores lærer brasede ind og afbrød stilheden. Han kiggede forvirret på os, sveden dryppede ned af hans pande. Det eneste vi kunne gøre var at glo. Vi sad bare der og gloede på ham. Han kiggede i gulvet og så op. "D... Der er en elev der er kommet på sygehuset. En nogen af jer kender" Jeg kunne mærke mine øjne blev våde, og jeg kiggede alvorligt på vores lærer mr. Hetterson. "Hun hedder Emily" Jeg kunne ikke holde det inde. Jeg begyndte at tude. Tj min bedsteven løb hen og greb armene rundt om mig. "shh, Ally det skal nok gå" Jeg dækkede mit ansigt med mine hænder. Tankerne løb gennem mit hoved. Der var så stille i klassen. Nogen begyndte at græde mens andre bare var tavse. "Hvad er der sket?" Jeg måtte bare have det at vide. "Hun er blevet kørt ned. Hun er i koma men skal nok klare den" Jeg græd som jeg aldrig har grædt før. Jeg skubbede Tj væk og løb ud til min bil. Jeg ville væk. Jeg ville hen til Emily. 10 min. Efter stod jeg foran hospitalet. "Nu går jeg ind. Eller jeg kunne gå hjem. Men hun har brug for mig" jeg snakkede med mig selv. Pludselig begyndte jeg at gå ind mod hospitalet, jeg havde ikke bedt mine ben om at bevæge sig? Men det måtte vel være et tegn. Jeg skal derind!

ZACK'S SYNSVINKEL: 

"TJ. TJ" "Zack" "Hvad sker der? Hvorfor løb Ally grædende ud?" Jeg kunne se hvordan Tj's øjne kiggede mod jorden. "Nå, hvad sker der så?" "Emily er på hospitalet" Han behøvede ikke sige mere. Emily var som min søster. Jeg sprang ud i min bil og kørte mod hospitalet. Nu kunne det kun gå for langsomt.

ALLY'S SYNSVINKEL:

Der lå hun. Jeg stod lige foran min bedsteveninde. Hun havde et kæmpe ar i panden og var helt blå i hoved. Jeg kan slet ikke beskrive hvilke tanker der kørte gennem mit hoved. Hun så forfædelig og ulykkelig ud. Jeg satte mig ned ved hende og græd. Jeg græd, og jeg græd og sådan blev jeg ved til der kom en og bankede på døren. Jeg tørrede min øjne hostede stille og mumlede et kom ind. Ind kom Zack, jeg krammede ham. Sådan blev jeg ved et stykke tid. Vi satte os sammen ned og holdte hende i hånden. Her sad vi så resten af natten. Var det selvmordsforsøg? Åh gud, hvad hvis det var? Det var min sidste tanke inden jeg faldt i søvn.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...