Manden uden øjne (Skrækslag)

Anna er en hel almindelig pige på 13 år, der bor i Båring på Fyn. Der sker ikke så mange ting i den lille by men lige pludselig vender hele hendes liv om!!!
hun ved ikke hvad der venter hende i den lille by men det bliver ikke sjovt.....

8Likes
9Kommentarer
1485Visninger
AA

8. vare ulven

Men lige pludselig så jeg manden omme bag ved publikum igen. Pigen holdte mig men det gjorte hun ikke længe. ”SLIP MIG” jeg løb min vej gennem alle menneskerne. Da jeg var nået døren kiggede jeg tilbage… der var en der løb efter mig. Jeg skyndte at løbe ud bag klubben. Det var en mørk og grim øde gade. Der var nogen her omme som… snavede. Jeg løb og til en lidt større vej og vendte mig om for at se om han stadig løb efter mig. Døren sprang op… men ud kom manden. Men han kom ud med nogen andre. Jeg skyndte mig at vende mig om og løb hen ad den lille vej. Da jeg var kommet lidt lille vej var der et sted hvor man kunne kravle op og så var du på et plat form hvor der var nogen trapper for hver etage. Jeg kravlede længere og længere op til sidst var jeg på taget og kiggede ned for at se om de var efter mig. Det var de heldig vis ikke. Men da jeg vendte mig om så jeg at der stod en mand foran mig. Han sagde ikke nået han gik bare frem og tilbage. Jeg kiggede rundt og så at man kunne måske hoppe fra tag til tag… det blev jeg næsten  nød til for da jeg kiggede på ham igen var han blevet til en… VAREULV. Jeg skyndte mig at løbe over til kanten der var kun to meter jeg kiggede tilbage han stod stadig og var i gang med at blive til en vare ulv. Jeg tog til løb og løb hen til kanten og sprang… var det, det… er det slut. Jeg kunne mærke at jeg ramte kanten. Jeg åbnede øjnene og kiggede jeg var på kanten men nu var mit andet problem at vare ulven var efter mig. Rejste mig op og skyndte mig videre og hoppede fra bygning til bygning. Sådan blev jeg med lige ind til at jeg kunne mærke vare ulven havde mig. Den vendte mig om. Den havde en dårlig ånde. Jeg lå helt stiv af skræk. Den tog om min hals og strammede mere og mere om min hals. Jeg kiggede ud til begge sider… men det var svært. Men jeg prøvede. Da jeg kiggede ud til højre… der lå en stang der var lavet af metal, jeg prøvede at få min hånd ud til den. Arrgghhh… jeg kunne ikke mere jeg var… jeg var ikke død… jeg havde krampe i hele kroppen. Jeg kiggede stadig hen til højre og lige pludselig kunne jeg se vare ulven. Den stod op og kiggede underligt på mig. Men lige pludselig kunne jeg se en skikkelsen i tågen. Det var ham, selvfølgelig var det ham. Hvem skulle det ellers være? ”Nåår så har vi den irriterende pige igen” sagde han. Jeg havde bare lyst til at sige til ham at det var HAM der hele tiden fulgte efter MIG! "som du kan se har jeg lige fået en ven eller nærmere sagt…” da han havde sagt det faldt ulve om, og på jorden lå der et menneske. Mennesket var helt svag. Næsten lige som mig. nu var jeg fanget. Jeg havde krampe i hele kroppen så kunne ikke bevæge mig ud af flækken. ” men… vi ses nok en anden gang” og så forsvandt han men lige inden han tog af sted gjorte han et eller anden men lige meget hvad han gjorde blev mennesket til vare ulv igen og så var han væk. Nu stod vare ulven og kiggede på mig lidt og så vendte den sig om og hyldede og løb og sprang fra tag til tag. Og lige pludselig kunne jeg føle igen og bevæge mig. jeg rejste mig op og gik ned af trappen. Nede for enden gik jeg ud på fortåget og gik hen ad. Lidt fremme var der en bænk men inden at jeg nåede at komme hen til den var der en plakat af… MIG. der stod at min familie savnede mig. jeg rev den ned og tog den med mig. der kom nogen flere af dem hen ad mod bænken. Jeg lagde dem på bænken og løb hen ad fortåget for at tage flere ned. Da jeg kom tilbage brugte jeg dem som dyne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...