At falde i en drøm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2012
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 10årige Evy kan ikke placeres i samfundet. Hun er hverken klog eller stærk, og har absolut ingen koncentrationsevne. Hun kan intet, bortset fra at drømme. Dette opdager børnepsykologen Ambrosius Fernan, da han bliver trukket ind i den besynderlige og indelukkede piges drømmeverdener der når ud over alle grænser.

Historien foregår i et univers der både minder om vores, og samtidigt har helt andre værdier. Effektivitet er over alt andet, og barndommens glæder er meget få.

God læselyst ^^

30Likes
141Kommentarer
4486Visninger
AA

5. Til prøve

Evy sad og vred sig utålmodigt. Hun havde siddet på den ukomfortable træstol, i det lille indelukkede lokale, i næsten tre hele timer, og hele hendes krop var ved at gå til, af uforløst energi. Hendes ben blev ved med at sove, og det var pludseligt begyndt at klø over hele kroppen. De fire andre børn der sad i lokalet skulede til hende. Hun lod sig ikke mærke med det, men blev bare ved med at vride og vende sig, i et forsøg på at sidde bedre, det viste sig dog snart at være umuligt.

Det tykke ark papir der lå foran hende, var kun halvt udfyldt, mens de andre var næsten færdige. Men hun kunne ikke gøre for det. Hun blev rastløs og mistede koncentrationen, hele tiden. Opgaverne var så kedelige og ensartede, at hendes hjerne syntes at frastøde dem.

Hun havde aldrig kunne lide matematik, hun syntes ikke det gav mening. Hun vidste godt at to plus to var lig med fire, men hvorfor egentlig det? Hvorfor gav det ikke et helt andet tal? Hvem havde bestemt at det skulle være sådan? Hver gang hun havde spurgt deres lærer, havde han skældt hende ud for at være fræk. Men hun ville jo ikke være fræk, hun ville bare gerne forstå. Lige da hun var startet i skolen, havde hun troet at forståelse var det, det hele gik ud på. Men efter fem år havde hun fundet ud af, at det var det i hvert fald ikke. Hvad det så handlede om, var stadigt en gåde for hende.

Hun rokkede lidt på stolen, men stoppede da hun mærkede den tilsynsførendes blik på sig. Hun sukkede, og kiggede igen ned på opgaverne.

Hvis 2X+2=12+14-18. hvad er så X?

Hun så hjælpeløst på opgaven. Så hørte hun en klar ringlen, prøven var forbi. Lettet afleverede hun sit ark papir, til en dame der sad ved udgangen. Damen smilede opmuntrende til hende, hun slog hurtigt blikket ned, og krympede sig under opmærksomheden. Så snart hun var kommet uden for døren, stak hun i løb. Hun spurtede ned ad gangene i den halvtomme skole, en elev eller to kiggede nysgerrigt efter hende, men hun lagde knap mærke til det. Hun nåede hen til hovedindgangen, ud af døren, til den rene luft. Hun trak vejret dybt ind, stod bare lidt og åndede ind og ud. Så gik hun ned ad gaden, mod skraldekvarteret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...