At falde i en drøm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2012
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 10årige Evy kan ikke placeres i samfundet. Hun er hverken klog eller stærk, og har absolut ingen koncentrationsevne. Hun kan intet, bortset fra at drømme. Dette opdager børnepsykologen Ambrosius Fernan, da han bliver trukket ind i den besynderlige og indelukkede piges drømmeverdener der når ud over alle grænser.

Historien foregår i et univers der både minder om vores, og samtidigt har helt andre værdier. Effektivitet er over alt andet, og barndommens glæder er meget få.

God læselyst ^^

30Likes
141Kommentarer
4510Visninger
AA

15. Skolefiler

Ambrosius satte sig til rette i den komfortable lænestol, og fandt mappen frem med Evys skolefiler. Han havde allerede læst dem, og skimmede kun papirerne distræt igennem. Pludseligt stoppede han op, og kiggede på en bemærkning, som bekendtgjorde at Evy ikke lavede sine lektier, hverken hjemme eller i skolen. Og at der i stedet var der skrevet ”bizarre forestillinger”, i hendes kladdehæfter. Ambrosius rynkede brynene, han læste lidt videre, og bladrede lidt tilbage, men fandt ingen uddybelse af disse forestillinger. Han undrede sig over den svævende formulering. Resten af dokumenterne var skrevet i et sagligt tonefald, der holdt sig til faktiske begivenheder og lærernes karakterer. Men det at skriveren havde brugt ordet bizart, tydede på en subjektiv mening, som bestemt ikke var standart for denne slags rapporter. Han tænkte sig lidt om, og åbnede til sidst sin computer. Han oprettede en mail.

 

Til Skole 416 angående elev nummer 27086430 9706, Evy Berg.per

Jeg ønsker at se min klients kladdehæfter, afleverede opgaver og evt. andet materiale som min klient har fremstillet. Dette ønske er kommet af en bemærkning i min klients skolefiler.

Ambrosius Fernan 20 PS SB.

 

Han sendte mailen af sted, og lukkede computeren.

Evy var besværlig, det havde han allerede indset. Hun var genert og afvisende. Han havde oplevet det mange gange før. Børnene var altid nervøse ved det første møde. Men de plejede at tø lidt op efter lidt tid. Ambrosius huskede første gang han selv var til skolepsykolog. Han havde været et af de særtilfælde, der egentlig klare prøverne fint, men hvor der alligevel ikke er noget endegyldigt resultat. Hans psykologs navn havde været Anna. De havde ikke mange møder, før Ambrosius havde fundet ud af hvad han ville. Han sagde det til hende, og hun anbefaldede ham til det job hun selv besad.  Ambrosius havde oplevet det fantastisk, at han fik lov at få indflydelse på sin fremtid selv. De fleste børn fik ikke den mulighed. Og han sørgede for altid at spørge sine klienter, hvad de egentlig havde lyst til. Før han sendte sin rapport.
Men Evy… Hun ville tage tid indså han. Og han regnede ikke med, at hun havde tænkt sig at hjælpe ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...