At falde i en drøm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2012
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 10årige Evy kan ikke placeres i samfundet. Hun er hverken klog eller stærk, og har absolut ingen koncentrationsevne. Hun kan intet, bortset fra at drømme. Dette opdager børnepsykologen Ambrosius Fernan, da han bliver trukket ind i den besynderlige og indelukkede piges drømmeverdener der når ud over alle grænser.

Historien foregår i et univers der både minder om vores, og samtidigt har helt andre værdier. Effektivitet er over alt andet, og barndommens glæder er meget få.

God læselyst ^^

30Likes
141Kommentarer
4446Visninger
AA

27. Joakim

Det var smukt, ikke fantastisk, men bare smukt. Joakim smilede og lavede en sidste linje i billedet. Han rodede rundt i det brune hår, og kløede sig lidt på den fregnede næse. Det forestillede ikke noget, det var bare en samling farvede streger og figurer, i en gråblå skala, et sted i billedet kunne man skimte konturerne af et øje, og måske en mund der smilede skævt. Han kiggede rundt. Alle væggene i den lille lejlighed var dækket af tegninger, nogle lavet på store fremlæggelsespapirer, og andre bare på normalt tegnepapir. Nogle af billederne var endda tegnet på små notatspapirer. De fleste af dem var i farver, og få af dem i sorthvid. Han havde tegnet dem alle, med farver han havde ”lånt” fra den pasningsinstitution han arbejdede i. Han spekulerede på hvad han skulle gøre når der ikke var mere plads på væggene.

Det var 5 år siden han var begyndt, og han havde forbedret sig en del siden da. Han gik rundt i lejligheden og kiggede på de mange billeder og farver. Han stoppede op ved et der hang lige over hans seng. Som det eneste billede var det indrammet i en enkel mørk træramme. Billedet var enkelt, og hang alene på en bar plet hvidmalet væg, en sommerfugl med spredte vinger i mange farver, der vejede sine følehorn mod himlen. Det var det der havde startet det hele, hende der havde ændret alt. Hendes mærkelige fantasi der havde trukket ham ind i hans nuværende anstrengelser. Den særre pige, der havde haft så stor indflydelse på hans liv.
Joakim lagde billedet til side, og kiggede på uret der hang lettere skævt mellem alle tegningerne. Klokken var snart elleve, og han spekulerede på hvor tiden dog var blevet af. Pludseligt kunne han også mærke trætheden efter en lang dag. Han droppede at børste tænder, og trak bare i nattøjet, satte vækkeuret til kl. 6:30 og krøb ned under dynen.
Verden havde fået mange flere farver, flere end Joakim nogensinde havde set på en gang. Han stod på en blomstereng, der strålede i farver helt ud til horisonten. Sommerfugle flaksede rundt omkring hans hoved, men han lagde især mærke til en. Den mindede ham om noget han havde set før, og tanken om en træramme dukkede op i hans hoved. Han strakte hånden frem, og sommerfuglen satte sig som på kommando på hans ringfinger. Joakim betragtede den, og lagde nu pludseligt mærke til at dens vinger var flænsede og hullede. Den lukkede vingerne og åbnede dem så på ny. Et par øjne var dukket frem på dens vinger, og de kiggede sørgmodigt på ham. Så faldt sommerfuglen fra hans finger, og dalede ned på jorden, hvor den lå helt stille. Han skulle til at samle den op igen, men kunne ikke få sig selv til at bøje sig ned. Så vågnede han med et sæt. Joakim satte sig op i sengen, det var stadigt  mørkt udenfor, men han stod ud af sengen, og gik målrettet tilbage til tegnebordet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...