At falde i en drøm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2012
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 10årige Evy kan ikke placeres i samfundet. Hun er hverken klog eller stærk, og har absolut ingen koncentrationsevne. Hun kan intet, bortset fra at drømme. Dette opdager børnepsykologen Ambrosius Fernan, da han bliver trukket ind i den besynderlige og indelukkede piges drømmeverdener der når ud over alle grænser.

Historien foregår i et univers der både minder om vores, og samtidigt har helt andre værdier. Effektivitet er over alt andet, og barndommens glæder er meget få.

God læselyst ^^

30Likes
141Kommentarer
4505Visninger
AA

36. Ikke et ord

De gik ned af gaden med retning væk fra midtbyen. Evy var tavs, og virkede endnu mere indelukket end hun plejede, hun gik med et fjernt blik, der kiggede rundt på omgivelserne, uden rigtigt at se dem. Ambrosius var ikke sikker på hvad det betød. Han havde prøvet at stille hende nogle spørgsmål, men hun havde bare trukket på skuldrene, og var gået videre. Derfor gik de nu i tavshed, ved siden af hinanden, uden så meget som at veksle et blik. Ambrosius skævede over til Evy, og blev overrasket da hun vendte hovedet bort, efter at have betragtet ham. Han holdt øje med hende ud af øjenkrogen, hun havde blikket rettet mod ham, og lod til at overveje noget. Så vendte hun hovedet bort, og gav sig af med et fjernt blik op mod himmelen. Da de skiltes foran hospitalet, havde hun endnu ikke ytret et eneste ord. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...