Just a Dream - One Direction (3)

Læs kapitel 1, der kommer det til at stå. Dette er 3'eren til 'Save You Tonight' 1&2.

37Likes
47Kommentarer
5738Visninger
AA

10. Hyggelig aften.

I dette kapitel har jeg skrevet fra alle synsvinkler, så i lige får en mulighed for at kende alles tanker (:

 

Louis synsvinkel:

Jeg stormede ud og åbnede døren, før alle de andre. Jeg var vildt sulten, og de andre de var altså bare nogen langsomme nogen! Jeg flåede døren op, med et stort smil. Det varede dog ikke mere end tre sekunder, så forsvandt mit smil. Der stod pigen fra i går. Hun var åbenbart pizzabud. Vildt fedt, og vildt træls lige nu. Jeg havde vildt meget lyst til bare at smække døren i hovedet på hende, men jeg nåede ikke længere med min tanke, for så kom alle de andre løbende ud.

”HEEEEEJ!” råbte Niall med verdensstørste smil. Men det var kun fordi han ville havde pizza. Han ville nok ikke være lige så glad, hvis han havde vidst hvem hun var. Harry havde vidst lagt mærke til at al farve var forsvundet fra mit ansigt, for han kiggede kort fra hende til mig, og så tilbage igen. Han kunne vidst også genkende hende. Derefter tog han fat i min arm og hev mig væk. Jeg havde vidst stået og stirret lidt. Vi endte inde i sofaen, hvor Harry bare kiggede afventende på mig.

”Det var hende,” var det eneste jeg fik over mine læber. Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg ikke havde mere farve i ansigtet.

”Det ved jeg,” svarede Harry.

”Hvorfor?” mumlede jeg. Han vidste godt hvad jeg mente. Han vidste godt, at jeg mente, at jeg ikke forstod hvorfor han så kiggede sådan på mig.

”Skulle bare være sikker,” mumlede han. Jeg nikkede stille. Jeg ville helst ikke lade det påvirke de andres aften.

”Skal vi ikke tænke på noget andet?” mumlede jeg spørgende. Han nikkede stort, og smilede til mig, hvorefter han hev mig ind i et kram.

Liams synsvinkel:

Okay, jeg anede ikke hvad der skete med Louis lige der. Han havde lige været helt vildt glad, og så synker han ned i kuldkælderen på ingen tid? Det gav overhovedet ingen mening. Det var som om han var frosset midt i en bevægelse, da han åbnede døren. Men helt ærligt, det var bare et pizzabud? Eller var der noget jeg ikke vidste? Det måtte jeg lige finde ud af, jeg ville gerne have lidt styr på det hele. Ja, det er typisk mig, at skulle have styr på det hele, men sådan er jeg nu en gang. Jeg smilede for mig selv, inden jeg gik ind til de andre igen. Willow havde betalt for pizzaerne, og Niall havde taget i mod. Det var jeg ikke helt tryg ved, men han kunne jo ikke spise tre familie pizzaer. Hold kæft hvor spiste vi egentlig meget. Da vi kom ind til Louis og Harry, sad de bare i en omfavnelse.

”Erm hmm..” mumlede jeg. Et lille falsk host, og wupti, så havde man deres opmærksomhed. Niall og Willow gik ud med pizzaerne, for at skære dem i stykker. I mens sad vi andre bare i stuen.

”Okay, hvad skete der lige der?” spurgte jeg, så roligt jeg kunne.

”Vi venter lige til Niall også er her. Han fortjener jo også at vide det,” sagde Louis, med et lille smil. Okay, det her ville altså ikke komme til at ødelægge vores aften. Det var jo rart at vide. Jeg kiggede lidt rundt. Jeg var meget glad for, at vi skulle spise i spisestuen, for det havde altså ikke været specielt lækkert, at sove her, hvis vi havde spildt pizza over det hele. Og tro mig, der ville blive spildt, når det var de her drenge der spiste. Niall, Louis og Harry var ikke dem der spiste pænest, hvis vi skal holde det i en børnevenlig tone.

Harrys synsvinkel:

Vi rejste os alle, og gik ind i spisestuen, da der blev kaldt. Jeg nød virkelig ferien her i Danmark, og både Katja og Willow var nogle rigtig søde piger. Helt klart vores bedste veninder. Jeg var glad for at have Louis tilbage efter den aften. Den havde altså været en gyser. Vi satte os ned ved bordet. Det var tydeligt at Niall var sulten, for han sad næsten og savlede, så jeg måtte holde mit grin inde.

”Værsgo da,” smilede Willow, som tydeligvis også havde set Nialls udtryk. Niall smilede stort, og kastede sig nærmest ind over maden.

”Man, i har nogle ret gode pizzaer i Danmark,” mumlede han med munden fuld af mad. Willow smilede stolt. Det sjoveste var, at Katja gav Niall kamp til stregen. Det var ret sejt at se på.

”Nå, men hvad er der sket, Louis?” spurgte Liam roligt. Jeg fangede Louis øjne. Han nikkede let. Han skulle nok klare sig, og han kunne sagtens fortælle det selv. Det var rart, for jeg gad ikke fortælle hans historie. Louis begyndte hans historie, og det fik utroligt nok Niall til at lægge maden på tallerknen, bare lidt, mens han snakkede. Det var virkelig uheldigt, at hun var pizzabud, der hvor vi havde bestilt pizza. Det værste var, at hun virkede hoverende, da hun stod der i døren. Bvadr altså. Jeg sukkede let, og lod Louis snakke ud. Da han var færdig, reagerede Liam, Niall og Katja på samme måde som os. Forskellen var, at denne gang græd Louis ikke. Det var jo heldigt nok. Men da chokket havde lagt sig, kunne folk da også spise videre i ro og mag, uden at stresse hinanden, eller være triste. De eneste der stressede hinanden, var Niall og Katja, der spiste som gjaldt det deres liv. Det gjorde det nok også, på en eller anden syg måde.

Katjas synsvinkel:

Efter måltidet gik vi alle ind i stuen igen. Jeg hyggede mig virkelig med drengene. De var virkelig mine bedstevenner, ligesom i alle de hundrede tusind drømme jeg havde haft om dem. Forskellen var bare, at jeg ikke var sammen med Niall. Det var jeg ellers altid i mine drømme, men bare det at være sammen med ham, det var helt fantastisk. Jeg gik hele tiden og smilede. Jeg ville ikke lade mit humør dykke total, på grund af Louis’ historie. Det tror jeg heller ikke de andre ville.

”Okay, hvad skal vi lave?” spurgte Willow glad. Jeg var så glad for at hun var min bedsteveninde, for hun var virkelig fantastisk. Jeg smilede til hende, og trak på skuldrene.

”Har du ikke noget Sing Star?” spurgte Zayn med et smil.

”Jo, men det er snyd, for jeg synger som en hval, og i er professionelle,” mukkede Willow. Dog med et smil. Hun var ikke sur. Hun blev aldrig sur.

”Jamen… Vi skråler vel bare?” spurgte Louis med et grin. Willow overgav sig, og nikkede så. De så alle hen på mig, eftersom jeg var den eneste der ikke havde givet min stemme til kende.

”Vi skal spille,” råbte jeg nærmest ud over det hele. Okay, jeg var måske en lille smule hyper, men bær over med mig, ikke? Niall grinede stort til mig, hvilket fik mig til at smile tilbage. Åh gud, det smil! Det smeltede virkelig mit hjerte. Jeg sukkede let, i mens Willow var ved at sætte spillet til. Nu var det bare lige med, hvem jeg skulle synge i mod.

Nialls synsvinkel:

Okay, Katja kiggede sjovt på mig ind i mellem. Men alligevel, hun var så kær! Og så spiste hun næsten lige så meget som mig. Men der skulle altså også rigtig meget til, for at spise lige så meget som mig. Alligevel var hun ikke tyk eller noget. Hun var så fin, og så lille. Jeg vendte opmærksomheden mod skærmen igen, da Willow havde fået spillet til at virke.

”Okay, hvem starter?” spurgte hun med hendes søde stemme.

”Mig!” råbte Katja med det samme. Måske hun bare skulle af med noget energi? Da der ikke var nogen der ville melde sig, meldte jeg mig. De andre kiggede taknemligt på mig, men det var nok fordi jeg bare meldte mig. Desuden er det aldrig sjovt at starte.

”Okay, hvad skal vi synge?” spurgte jeg roligt.

”Jeg vil vælge!” råbte Louis bag mig. Katja og jeg grinede, og nikkede så til ham.

”Uh, den her. Den er vidst daaaaansk,” sang Louis. Jeg sukkede.

”Så er jeg jo færdig på forhånd?” mumlede jeg surmulende.

”Mwuhahahaha!” skreg Katja, og grinede. De andre bag os grinede også. Louis trykkede på sangen, som åbenbart hed Klokken Ti. Jeg kendte den ikke, men det skulle nok blive sjovt. Katja kendte den sikkert.

Og jeg havde ret. Hun kendte sangen, og hun kendte den godt. Men jeg prøvede virkelig, så jeg tabte ikke vildt stort. Det var en fin nok sang, selvom jeg ikke rigtig fattede noget af den, overhovedet. Vi blev dog også hurtigt færdige. Vi besluttede, at vinderen skulle spille mod en anden, og så bare fortsætte sådan. Denne gang var det Willow der skulle op mod Katja. Det var Harry der valgte sangen til dem denne gang. De skulle synge en sang, af Adam Lambert, for at være præcis, For Your Entertainment. Willow virkede sjovt glad for sang valget?

Zayns synsvinkel:

Willow virkede meget begejstret over sangvalget.

”En sang du kan lide?” spurgte Niall smilende. Han havde også lagt mærke til det.

”Jep, stor fan af Adam,” svarede Willow med et smil. Jeg tror det kom bag på os alle, men det var sejt nok alligevel. Han lavede trods alt fed musik. Desuden kunne hun ikke rigtig være sådan ”forelsket” i ham, for han var jo bøsse. Yderst praktisk. Pigerne begyndte at synge. Jeg skal være ærlig, de havde ikke en karriere foran sig, men det vidste de vidst godt. Vi sagde dog ikke noget til dem, for de vidste det vel godt, og det var nok ikke særligt sjovt at få at vide. Ikke specielt overraskende, vandt Willow. Hun kendte sangen, som sin egen baglomme. Det var ret sejt. Nu skulle hun jo så spille igen, mod en ny.

”Jeg spiller gerne,” mumlede jeg smilende. Jeg rejste mig op, og fik mikrofonen, af Katja. Katja placerede sig nede ved siden af Niall. Hun havde vidst et ret godt øje til ham, men det kan jeg ærligt talt også godt forstå. Okay, nu lyder jeg bøsset, og det er ikke meningen, men han er altså en helt igennem fantastisk fyr.

Vi fik spillet færdig, og Harry vandt. Han var ikke så god til det med, ikke at synge godt. Vi sad egentlig bare og så lidt tv.

”Hey, hvordan skal vi sove?!” udbrød Louis pludseligt. Katja og Willow begyndte at grine. De var vidst ikke helt normale, men det var nu ret sødt.

”Altså, dem der er gæster, sover på gulvet,” grinede Willow.

”Og det betyder?” spurgte Harry.

”At One Direction sover på gulvet, og vi andre sover på sofaerne,” grinede Katja, der vidste præcis hvad Willow tænkte, åbenbart. Det havde de nok haft planlagt længe. Men det gjorde nu ikke noget, og deres forældre havde vel også været med til at bestemme det? Ja, det havde de helt sikkert.

Willows synsvinkel:

Nu var aftnen snart gået. Det var ret ærgerligt, egentligt. Jeg havde i hvert fald haft det sjovt. Det tror jeg også de andre havde. Jeg var glad for, at mine forældre ikke var hjemme, for de havde smidt os ud af stuen for længst.

”Jeg er træææææt,” sang jeg, mens jeg smed mig ned over alle drengenes madrasser.

”Så skulle du måske fjerne dig fra vores madrasser?” grinede Harry. Jeg nikkede stille, men så sur ud. For sjov. De grinede af mig, og Katja og jeg gik på badeværelset, for at blive klar til natten.

Da vi kom tilbage, sad alle drengene og stirrede på os.

”Hvorfor går piger altid sammen på badeværelset?” spurgte Liam.

”Fordi det spare vand og tid,” sagde jeg, mens jeg var ved at flække af grin. Det lød jo klogt, ikke?

”Det tror jeg ikke på!” råbte Louis ud over det hele.

”Var du pige i dit tidligere liv, Lou?” spurgte Katja med et smil. Han kiggede bare surt på hende, men mente ingenting med det.

”Vi går derud sammen, fordi… Ja hvorfor egentlig?” spurgte jeg Katja. Hun trak på skuldrene. Drengene grinede af os, og begyndte at gå på badeværelset en af gangen. I mens lå Katja og jeg, og snakkede med de andre, ind til vi skulle sove. Da alle så havde været på badeværelset, lå vi alle og snakkede og grinede. Det var vildt hyggeligt. Drengene var vildt lette at snakke, og være sammen med. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile. Drengene lå mellem de to sofaer, som stod på hver deres side af sofabordet. Vi havde dog fjernet sofabordet, og lavet lidt mere plads mellem de to sofaer. Zayn lå tættest på mig, ved siden af ham Liam, så Louis, så Harry, så Niall og i sofaen, Katja.

Vi lagde os alle til at sove, lidt efter. Og jeg nåede da også at sove i nogle timer, ind til nogen bankede på døren. Det blev de ikke ved med…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...