In Love With The Idea Of Love {One Direction & Justin Bieber}

Justin Bieber og Marlena Andersson har været bedste venner, siden de begge gik med ble. Marlena flyttede til London som 7-årig. Justin blev boende i Canada, men flyttede sidenhen til Atlanta. Da Marlena bliver 18, vælger hun at invitere Justin til London, for at se skal ses igen efter 10 år. Marlena har startet et nyt liv i London. Hende og hendes bedste veninde Alice bor i en lejlighed inde i midten af London sammen. Justin ved intet om, at i al den tid han har været på tour og kørt en karriere som sanger, har Marlena fundet sammen med en anden sanger, sangeren Harry Styles fra det britiske-irske boyband One Direction. Da Justin kommer til London, finder han gemte følelser frem, som hverken han eller Marlena vidste han havde. Marlena må tage et valg, da Justin ikke kan acceptere hende og Harry's forhold.

83Likes
128Kommentarer
12955Visninger
AA

21. Sidste farvel

 

Jeg gik ind til Harry med tårer i øjnene. Han så først på mig med et forvirret blik, men så over på Justin og fnøs. Jeg sukkede og så på Zayn. Han hev Liam og Niall med sig, og Louis fulgte med. Jeg tørrede tårerne væk, vel vidende at der ville komme flere.

"Hvordan kunne du?" spurgte jeg Harry.

"Marlena..." begyndte han og trådte et skridt hen mod mig. Helt instinktivt trådte jeg et skridt bagud, og han bed sig i læben. "Undskyld"

"Hvem er hun?" Jeg lukkede øjnene. Aldrig nogen sinde havde jeg regnet med, at nogen kunne såre mig så dybt. "Nej, jeg vil faktisk ikke vide det"

"Lena" afbrød Justin. Hans øjne skød lyn mod Harry, men hans blik var omsorgsfuldt og kærligt mod mig.

"Lyt til mig" bad Harry, men jeg så bare tomt på ham.

"Du har ikke mere at sige" sagde jeg koldt og så på Justin. Jeg kunne ikke finde ud af, hvem jeg var mest sur på. Harry eller Justin. Justin kunne havde sagt noget! Han havde holdt det hemmeligt for mig. "Farvel Harry" Jeg vendte ryggen til ham og mærkede tårerne presse på. For helvede! Hvorfor skulle jeg også tude hele tiden?! Jeg gik, væk fra Harry, væk fra Justin, væk fra min bedste ven og livs kærlighed.

 

"Ja?" spurgte jeg træt, da jeg endelig tog min telefon. Den havde ringet mange gange, men jeg gad ikke tage den. Enten havde Harry eller Justin ringet, og jeg ville ikke snakke med nogen af dem.

"Hallo?" lød det i den anden ende. Jeg havde kun taget den, fordi det var hemmeligt nummer.

"Ja?" gentog jeg forvirret. Jeg overvejede at lægge på igen.

"Åh, endelig tog du den" lød en sød, irsk accent i den anden ende. Niall! Et smil gled over mine læber.

"Hej Niall"

"Kommer du ikke over? Der er gået en uge" brokkede han sig og gabte.

"Nej, jeg kommer ikke over" sagde jeg koldt, selvom jeg havde lyst. Jeg savnede Niall, og de andre drenge. Ikke Justin eller Harry. De kunne brænde i helvede, hvis det stod til mig. Jeg ville ikke se dem igen, ikke høre dem igen. Jeg havde ikke lyst til at tænke på dem!

"Be om!" bad Niall, og jeg hørte nogen i baggrunden. "Harry er her ikke" Det lød lokkende, men jeg vidste, at Justin ville være der. Ligesom Alice også var. Hende og Zayn havde åbenbart fået et mere seriøst forhold, og da jeg bad hende om at blive væk, så sov hun hos ham.

"Nej, Niall"

"Kom nu!"

"Jeg lægger på igen..." Jeg tog telefonen fra øret og holdt tøvende fingeren over den røde knap.

"Nej!" råbte Niall i den anden ende.

"Farvel Niall" hviskede jeg. Jeg kneb øjnene sammen og lod min finger ramme knappen. Skærmen blev sort igen, og jeg lagde langsomt mobilen i lommen. For nogle uger siden havde jeg haft alt. Et perfekt liv, en perfekt kæreste, seks fantastiske venner og en dejlig bedsteven. Nu havde jeg et smadret liv, en utro kæreste, seks venner jeg havde svigtet og en bedsteven jeg pludselig hadede.

Jeg gik ud på badeværelset. I skabet over vasken var et glas med piller. Jeg hældte glassets indhold ud i hånden og gloede på det. Ville det være nok? Jeg tog et glas vand og skyllede de første ti ned. Derefter de næste ti og smed resten i vasken. Jeg tog min mobil og ringede op til Niall.

"Jeg elsker jer" hviskede jeg, da han tog telefonen kort efter. "Vi ses... måske" Så gik alting i sort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...