In Love With The Idea Of Love {One Direction & Justin Bieber}

Justin Bieber og Marlena Andersson har været bedste venner, siden de begge gik med ble. Marlena flyttede til London som 7-årig. Justin blev boende i Canada, men flyttede sidenhen til Atlanta. Da Marlena bliver 18, vælger hun at invitere Justin til London, for at se skal ses igen efter 10 år. Marlena har startet et nyt liv i London. Hende og hendes bedste veninde Alice bor i en lejlighed inde i midten af London sammen. Justin ved intet om, at i al den tid han har været på tour og kørt en karriere som sanger, har Marlena fundet sammen med en anden sanger, sangeren Harry Styles fra det britiske-irske boyband One Direction. Da Justin kommer til London, finder han gemte følelser frem, som hverken han eller Marlena vidste han havde. Marlena må tage et valg, da Justin ikke kan acceptere hende og Harry's forhold.

83Likes
128Kommentarer
12954Visninger
AA

16. Sandheden, Marlena

 

Harry så ikke glad ud, så Justin slap mig øjeblikkeligt, og jeg svømmede hen til kanten. Harry bøjede sig ned, gav mig en hånd og trak mig op af poolen. Selvom han havde en t-shirt på, slog jeg armene om ham, og han holdt mig ind til sig. Jeg vidste ikke, hvor meget af Justin og min samtale Harry havde hørt, men af det sidste, havde han trådt til på det helt rigtige tidspunkt. Justin havde et heftigt temperament og han kunne hurtigt blive mere end hidsig.

"Sh..." tyssede Harry og strøg mig over håret med den ene hånd og tørrede min våde kind. Det slog mig, at jeg græd. Jeg så ud på poolen, Justin stod, hvor jeg havde forladt ham. "Tal aldrig til hende sådan igen. Ellers skal jeg personligt sørge for, at du ikke kommer til at snakke eller synge igen!" Harry virkede truende, så jeg lagde en hånd på hans arm. Han så ikke på mig, holdt bare blikket ud på poolen og Justin.

"Harry..." prøvede jeg at berolige ham og kunne mærke, at han rystede let. "Harry!" Han så på mig, og jeg sendte ham et blik, der sagde, at han skulle tage den med ro.

"Tal aldrig til hende sådan igen" advarede han Justin og så igen på mig. "Kom skat" Han trak mig med indenfor i studiet. Han tog ikke notits af, at jeg var dryppende våd, så jeg efterlod våde fodspor. Mit hår dryppede også, så vandet enten løb ned af ryggen på mig eller dryppede direkte ned på gulvet. Han tog mig med ud i et lille køkken, der var.

"Harry" bad jeg ham, og han så endelig på mig.

"Er du okay?" spurgte han og strøg min kind, som Justin havde gjort det i poolen. Jeg nikkede, men han virkede ikke overbevist.

"Jeg er okay" sagde jeg langsomt, mens jeg fastholdt hans blik. "Helt okay. Harry, jeg kender Justin. Jeg kender til hans temperament og vrede"

"Han skulle ikke tale sådan til dig!" råbte Harry og slog hånden ned i bordpladen bag mig.

"Og du skulle ikke til sådan til ham" sagde jeg og lagde en hånd på hans brystkasse. "Harry, se på mig" Jeg søgte hans øjne, og flakkende mødte hans blik mit. Endelig fastholdt han sit blik mod mit. Han lagde en hånd på min hans, jeg lagde en på hans kind. Jeg lænede mig frem og lod mine læber ramme hans. Harry kastede sig med ind i kysset, og kysset blev mere intenst. Jeg lagde alle mine følelser ind i det, og mine hænder udforskede grådigt hans hals og kinder. Hans hånd forlod min hals og gjorde den anden selskab på min numse og omkring mine hofter. Han hev mig om, så jeg sad på køkkenbordet. Hans læber forlod mine, og jeg greb grådigt ud efter hans ansigt for mere. Han afslog blidt og tog mine hænder i sine. Hurtigt, nærmest automatisk, flettede jeg mine fingre ind i hans og så spørgende på ham.

"Har dig og Justin... haft noget?" spurgte han og virkede på en eller anden måde såret.

"Da jeg blev født, boede jeg i Stratford, og indtil jeg flyttede her til London, var Justin min bedste ven. Han kender mig rigtig godt, men jeg har ikke set ham meget længe. Jeg havde et crush på ham, engang, men det er overstået" fortalte jeg, mens jeg fastholdt hans blik. "Jeg elsker jo dig"

"Det er stadigvæk ikke en forudsætning for, at du ikke stadig har følelser for Justin"

"Det har jeg ikke"

"Hvorfor smiler du så, hver gang han er i nærheden?"

"Er du klar over, at da jeg flyttede til London, havde jeg ingen?" spurgte jeg, og prøvede at dreje det væk. "Jeg mødte dig, men Justin havde været der delvist for mig. Han havde ringet hver aften. Han ville høre om hvordan det gik, om jeg var okay... Jeg kan ikke glemme, at han var der for mig"

"Jeg forstår ikke..." sagde Harry og rynkede brynene.

"Der er ikke noget at forstå. Vi har bare et bånd, som ikke kan brydes overhovedet. Heller ikke nu"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...