Photoshoot.

Den nittenårige, aleneboende fotograf og college-studerende Darren er vant til at leve som en rod og leger med piger som det passer ham bedst, og han er bestemt ikke vellidt. I hans klasse går fyren Liam, som alle kan lide, og de to bryder sig ikke just om hinanden. Liam har en lillesøster, som han bor sammen med, ved navn Maemi på sytten år, som er noget drenget og ikke ligner en pige med meget andet end ansigtstræk. Da Darren en dag søger efter en mandlig model med feminine træk, beslutter Maemi og veninderne, at det kunne være en sjov joke, men da han vælger hende, tør hun ikke fortælle ham om sit virkelige køn, hvilket resulterer i, hun forelsker sig i den unge fotograf, som - noget undrende over en ny opdagelse i sin seksualitet - gengælder dette. Problemerne hober sig efterhånden op, fordi ingen af dem er gode til at skjule det, men det hele eksploderer, da Liam får tilbud om at uddanne sig udenlands og beder Darren lade Maemi bo hos sig.

30Likes
91Kommentarer
7460Visninger
AA

3. 6. marts

 

Med marts måned kom også endnu varmere temperaturer, og lektorerne på FGCU var ulidelige at høre på i længden. Men med marts’ begyndelse kom også et nyt aspekt ind i livet på universitetet. Nemlig kærligheden, som blomstrede op overalt i takt med forårets begyndelse, selv om vejret udenfor ikke ændredes markant i denne del af verden. Blot holdt det op med at regne regelmæssigt, og i stedet trak det af og til op til stormvejr.

Det var til at få brækfornemmelser over, hvor mange der forestillede sig at være forelskede, selv om de nok i realiteten kun søgte en andens selskab, nu hvor skoleårets slutning nærmede sig hastigere. Darren kunne ikke forestille sig at være så tæt klæbet til et andet menneske, som mange af dem fra hans årgang var. Faktisk var han intet romantisk menneske. Ikke i sine egne øjne og heller ikke i andres øjne. Men det gav ham mulighed for at tage nogle fantastiske billeder rundt omkring på campus i pauserne, som han gerne tilbragte alene med en telefonsamtale i gang.

Og den første fredag i marts måned var ingen undtagelse. Han så frem til at kunne tage én ting ad gangen og ikke at skulle sidde og svede i et varmt lokale sammen med en masse andre unge mennesker, mens han forsøgte at studere verden som naturen havde skabt den, og de metoder, mennesket havde skabt til at beregne Jordens forskellige fænomener. Fagene interesserede ham selvfølgelig, ellers havde han nok ikke valgt dem, men på den anden side havde han svært ved virkelig at komme ned i stoffet, når han havde så meget andet at tænke på. Uddannelsen var vigtig for ham, men kunne han ikke drive sit job ved siden af, ville han ikke have andet valg end at søge tilbage til sin familie for understøttelse og hjælp til uddannelsen - noget han aldrig nogensinde ville overveje at gøre. Han måtte bide i det sure æble og acceptere tingenes tilstande.

Al den kærlighed omkring på skolen gjorde ham tosset, og han måtte flere gange tage sig selv i at sidde og stirre indædt og dræbende på de mange kærestepar, der havde fundet hinanden via uddannelsen på stedet. Men de hjalp ham med at finde frem til de følelser, han skulle bruge til sit projekt i studiet. ”Yaoi” var et helt nyt begreb for ham, og han var slet ikke klar over, hvordan han skulle gribe det hele an endnu, men det ville tiden vise sig. Det eneste, han var klar over, var at de unge piger i nutidens Amerika havde en tendens til at holde af forholdet seksuelt mellem to fyre, sådan som det blev fremstillet i japanske tegneserier.

Det stod der selvfølgelig et lille stykke om i de annoncer, han havde ladet gå ud til samfundet i nærheden, idet han søgte en model til sit projekt. Og det regnede han egentlig med, hele weekenden og måske også den følgende uge ville komme til at gå med. Hvis folk da var interesserede i at arbejde med ham. Fyre var ikke så lette at overtale til at arbejde med billeder, som piger ellers var, så han kunne egentlig ikke tillade sig at være kræsen, men det vidste han, at han ville være alligevel. Det var trods alt hans job at tage gode billeder, og dertil skulle han bruge en pæn model.

Disse tanker fór gennem hovedet på ham, mens han slæbte sine medbragte ting ind i studiet og derpå satte sig i mødelokalet med en kop kaffe. Han havde aflyst alle aftaler for at rydde op i alle papirerne og ordrerne, som havde hobet sig op som bunker under disken ude ved indgangen. Derfor rejste han sig, hentede alle bunkerne og placerede dem på bordet i mødelokalet, hvorefter han satte sig godt til rette og begyndte sorteringen.

 

,,Ej, Maemi, prøv lige at se det her!” udbrød Amanda ivrigt og pegede på et sted på sin lille computerskærm.

Maemi bøjede sig ned med et suk og lod sig så dumpe ned på sin seng ved siden af veninden med det ivrige udtryk i øjnene. På den lille skærm var det svært at se, hvad der stod, og hun havde ikke lyst til at anstrenge sig for at læse med over Amandas skulder.

,,Læs op,” beordrede hun leende.

,,Okay,” sagde Amanda mere roligt og rømmede sig for effektens skyld. ,,Model søges. Til mit næste store fotoprojekt, søger jeg efter en ung mand som medvirkende i projektet. Kravene er dem, at du skal: a) ikke have noget imod yaoi, b) være hankøn men med feminine træk og ikke alt for høj, c) have tid om eftermiddagen fra klokken fem stort set alle hverdage.

Er du interesseret, så send mig nogle billeder af dig selv, enten digitalt eller med posten, hvor du vedlægger din adresse eller e-mail, så skriver jeg tilbage, hvis det er dig, der er blevet valgt. Darren Smith.”

Maemi måbede ved lyden af det, Amanda læste op. Hvordan kunne en mand med respekt for sig selv finde på at offentliggøre en sådan annonce? Yaoi? Var det ikke sådan noget, mange piger gik helt i gulvet over - på den gode måde, selvfølgelig? Sådan noget med to fyre? Men hvis han kun søgte én, hvad betød det så? Havde han allerede den anden model i ærmet? Det måtte han jo have.

Hvilken fyr med respekt for sig selv ville indrømme sine feminine træk, medmindre han var homoseksuel eller biseksuel? Hun selv kendte ikke mange, der ville gøre noget sådant, men når det kom til at arbejde sammen med den talentfulde fotograf, forestillede hun sig, der var mange fyre, der var villige til at indrømme det alligevel. Der var prestige i at kende Darren Smith, og mange af dem fra hendes klasse havde tidligere påstået at have mødt fotografen tilfældigt i byen, hvad de sandsynligvis også havde, og pigerne faldt for det. Ifølge piger som Amanda, var enhver der omgav sig med Darren Smith noget helt særligt og speciel. Måske kunne vedkommende føre hende ind i fotografens hjerte.

Hovedrystende lad Maemi sig falde bagover, indtil hun lå fladt på ryggen med armene spredt ud til siderne. Det virkede bare forkert, at Amanda benyttede sig af sådanne tricks, men på den anden side havde det ikke givet bonus endnu, ligesom det heller ikke havde skadet den charmerende piges ry. Så længe sidstnævnte ikke var sket, var Maemi glad.

,,Hvis han skal bruge en feminin fyr til projektet, hvorfor søger han så ikke bare en maskulin pige i stedet? Der ville garanteret være større chancer på den måde,” sagde Amanda og vendte sig mod Maemi, som fik en lys idé.

,,Lad os prøve at se,” foreslog hun muntert og sprang op fra sengen.

,,Hvad mener du?”

,,Se på mig, Amanda. Jeg må da være den perfekte til opgaven; feminine ansigtstræk, drenget kropsbygning. Og så er jeg ikke særlig høj.”

,,Du ligner da på ingen måde en fyr, Maemi,” protesterede Amanda, som egentlig godt kunne se ideen spire.

Egentlig ville hun ikke sige Maemi alt for meget imod, for tanken om at tage kontakt til Darren Smith var meget lokkende. Bare det at have muligheden for at få et glimt af ham, hvis Maemi nu rent faktisk blev valgt - hvad hun selvfølgelig ikke regnede med, da den lyshårede veninde ikke tilnærmelsesvis kunne kaldes hankønsagtig.

,,Det er da lige meget. Det værste, der kan ske, er vel, at han afslår ansøgningen,” grinede Maemi afslappet, vel vidende at hun ikke kun gjorde det for venindens skyld, men lige så meget for sin egen.

På den måde ville hun nemlig være i stand til at undersøge, om Darren virkelig var sådan en rod, som Liam fremstillede ham, eller om han var den eventyrprins, hendes veninder drømte om. Eller om han måske blot var et middelmådigt gennemsnitsmenneske som så mange andre, sådan som hendes få glimt af ham i omegnen havde givet hende et billede af ham.

Et bekræftende, spændt nik fra Amanda fik hende til at skride til handling med det samme.

Som det første greb hun lågen til garderobeskabet, fandt en brysteholder beregnet til at holde brysterne tæt til kroppen under udøvelse af sport. Dernæst fandt hun et par af sine mest afslappede jeans, der var store og posede og sad løst i livet, så de gav hende en svag hængerøv. På overkroppen tog hun en af Liams skjorter, som hun strammede til i ryggen med hårnåle indefra. I løbet af ganske kort tid lignede hendes krop til forveksling en trettenårig drengs, og hun toppede hele looket af med et par Converse-sko i sort - den model beregnet til både drenge og piger.

Til næste skridt skulle hun bruge et spejl, og hun rev derfor Amanda med ud på badeværelset, hvor hun stillede sig foran spejlet, bukkede sig ned mod håndvasken og gjorde sit hår vådt. Amanda rakte hende et håndklæde til tørringen, og endnu inden håret var helt tørt, tilføjede Maemi selv noget voks, rodede rundt i det med en hånd og trådte så et lille skridt tilbage for at tage sig selv i betragtning.

I spejlet så hun en lidt anderledes version af sig selv. Hvor hun normalt havde en feminin frisure med sideskilning og pandehåret viftet til den ene side, havde hun nu pjusket, tilfældigt hår. Voksen gav også farven et anderledes, mattere strejf, samtidig med at stylingen direkte efter at have været vådt fik det til at se mørkere ud, end det egentlig var. I farten havde vandet skyllet hendes lille lag mascara af de nu helt blonde vipper omkring de brune øjne. For at gøre sig selv helt ukendelig brugte hun en concealer til at skjule sine fregner over næsen og det øverste af kinderne.

Havde Amanda ikke set det med egne øjne, ville hun aldrig have troet at denne forvandlede person stadig var Maemi. Veninden lignede ikke sig selv længere. Væk var de fleste af de feminine ting ved Maemis udstråling, bortset fra de naturligt pigede øjne og læber, og tøjet lignede enhver teenagedrengs påklædning på en almindelig hverdag. Det værste var næsten, at Amanda sagtens kunne forestille sig sin venindegruppe være ved at dåne over den ”mandige” version af Maemi, som jo faktisk var en pige.

For at Maemi ikke skulle føle sig presset til at udstede ordrer, forsvandt Amanda hurtigt fra badeværelset for at gå ind på Maemis værelse og hente sin mobiltelefon med otte megapixel kamera og gode farvetoner. I modsætning til Maemis iPhone, som godt nok var det eftertragtede mærke Apple, men som også manglede en del indstillinger i forhold til benyttelse af kameraet. Den forventede reaktion - glæde og overraskelse - viste sig på Maemis ansigt, idet hun vendte sig fra spejlet og mødte Amandas grinende, åbne udtryk.

Under fnisen og indbyrdes dæmpet jubel bevægede de to veninder sig ind på Liams værelse, hvor der var en ren hvid væg. Det var ikke ofte, Maemi besøgte sin brors værelse, og der var noget anderledes og spændende ved at træde ind i drengehulen. I modsætning til det indtryk, Liam normalt gav af sig selv, var hans eget domæne på værelset utroligt rodet og kaotisk. Tøj lå i bunker langs den ene væg, der ledte hen til garderobeskabet, hvis låge stod halvt åben, og ærmet på en skjorte stak ud.

Begge piger stod måbende i døren, før Maemi så tog en rask beslutning. Liam kunne få lov til at rode lige så meget han ville, men eftersom han af og til ryddede hendes ting af vejen ved spisebordet og sofabordet, kunne hun vel også godt tillade sig at skubbe lidt til hans bunker af tøj. Det, mente hun, var hun i sin fulde ret til. Så derfor gjorde hun netop det. Da først to meter af gulvet langs den bare, hvide væg var ryddet, kunne pigerne gå i gang med det, de havde haft i tankerne hele tiden.

Maemi kunne mærke et underligt sug i maven - lige bag navlen, inden det bredte sig helt op mellem ribbenene - af forventning. Dette ville blive noget nær det sjoveste, hun nogensinde havde foretaget sig sammen med Amanda, som stod med sin telefon og tog billeder af alt hvad hun foretog sig. Det var sjovt at posere mindre feminint end folk normalt forventede det af hende, for af en eller anden grund syntes folk at have en tendens til at ville tage billeder af hende. Mange hævdede, det var fordi hun havde modelkrop, og de mente det naturligvis som en kompliment, men i sit inderste ville Maemi af og til gerne have en mere kvindelig krop. Hun havde talje og det, men slet ikke i samme grad som de fleste andre piger.

Hvor længe de var i gang, havde hun intet begreb om, men efter et stykke tid kunne ingen af dem længere finde på varierede positurer, så de besluttede at stoppe og se på de billeder, Amanda havde taget. Efter den mere kvindelige venindes egen mening var billederne formidable, og hun overvejede at lægge dem ud på nettet, men det ville alligevel være en smule pinligt for Maemi, som ikke lod til at have tænkt på, hvilke konsekvenser dette kunne få.

For det første kunne det måske sætte gang i rygterne om hendes seksualitet igen. Det stod ellers efterhånden ret klart for alle, at Maemi ikke var til piger på nogen måde, men at hun bare ikke var så optaget af det modsatte køn endnu. Der var ganske enkelt ikke nogen, der havde slået benene væk under hende endnu, men hun havde da haft nogen, hun havde et godt øje til i fortiden. Dette skete dog ikke så ofte længere, i takt med at hun koncentrerede sig om skolen og om at lave mad til sin bror.

For det andet ville hun måske blive til grin for at klæde sig ud som en fyr og tro, hun havde en chance hos Darren Smith. Det ville sætte hende i et dårligt lys, hvis folk fandt ud af, hun rent faktisk havde fået ideen om at søge kontakt til den unge fotograf. Nogle ville garanteret være misundelige på hende for hendes mod, og misundelige piger kunne sætte en masse ondsindede rygter i gang. Det vidste Amanda alt om, selv om hun som yngre havde haft en tendens til at være ligesådan. Maemi var slet ikke sådan, og det ville plage Amanda meget, hvis hendes bedste veninde skulle udsættes for noget sådant.

For det tredje ville Liam blive stiktosset. Rasende. Amanda havde mødt Liam mange gange efterhånden, og selv om han var en mild og glad person i sig selv, som alle godt kunne lide, så havde han temperament, når det kom til sin søster. Han accepterede hendes valg for det meste og lod hende gøre, som det passede hende, hvilket gav Maemi megen frihed. Men der var ét punkt, hvor storebroren altid havde vist sig urokkelig, og det var hans holdning til Darren Smith.

Amanda huskede tilbage på en situation, hvor hun havde nævnt navnet, og Liam og hende havde kastet sig ud i en lang diskussion om den anden person. Liam havde direkte sagt, at selv om han nærede dyb respekt for Darren som forsørger af sig selv og studerende, så brød han sig ikke om de øvrige måder, han gjorde tingene på - specielt ikke når det gjaldt piger. Og med tankerne henledt på, hvad Darren foretog sig med piger og Liams tætte forhold til sin søster, kunne Amanda godt forstå, hvis Liam blev helt ude af sig selv ved den viden, at hans søster havde taget kontakt til fotografen. Det ville gøre Maemi meget ulykkelig, hvis hun skulle forsvare sin morskab overfor sin bror, fordi hun ikke ønskede at skændes med ham. Det havde den blonde pige altid sagt, og hvis hun kom slukøret i skole, var det som regel grunden.

For ikke at vælte disse overvejelser ind over hovedet på sin veninde - det var jo trods alt kun for sjov, og Darren valgte med garanti ikke Maemi til sit projekt, det var jo tydeligt, hun var en pige - holdt Amanda dem for sig selv, idet hun fulgte Maemi tilbage til det andet værelse, hvor de placerede sig på sengen og overførte billederne til computeren. De ændrede kun ganske lidt på farverne, og Maemi blev forbløffet over at se en fremmed på de billeder, hun netop havde poseret til. Det var slet ikke hende. Det var en ung dreng med store, brune øjne og et generelt feminint ansigt.

Da de to piger havde valgt de bedste billeder ud, lavede de en lille kollage, vedhæftede den i en e-mail og sad så lidt og stirrede på tekstfeltet på computerskærmen, hvor hun skulle anføre navn, alder og hvad hun foretog sig i øjeblikket, samt mulige andre bemærkninger. Dette skabte kortvarigt komplikationer.

,,Jeg må finde et andet navn. Maemi er ikke et normalt drengenavn i USA,” sagde hun tænksomt.

,,Er det det andre steder?” ville Amanda vide.

Hun var godt klar over, Maemis mor havde rødder i Japan, og at navnet sandsynligvis stammede derfra, men hun var ikke sikker på, selve navnet var japansk. Og da slet ikke et drengenavn. I hendes ører lød det meget feminint.

,,I Japan er det et unisex navn,” forklarede Maemi leende. ,,Både drenge og piger kan hedde det.”

,,Det lyder bare så feminint,” påstod Amanda forvirret, og Maemi frydede sig over venindens undrende udtryk.

,,Ja. Men det er lidt ligesom både piger og drenge kan hedde Taylor.”

,,Du har en god pointe der.”

,,Jeg ved det. Men det hjælper ikke på det faktum, at Darren vil gætte sig frem til, jeg er en pige, hvis jeg skriver Maemi.”

,,Nej, du har ret. Men hvilket navn kan du ellers bruge?”

,,Altså…” Maemi tænkte sig om et øjeblik, før hun smilede og knipsede med fingrene, pludselig glad. ,,Mit fulde navn er jo Maemi Alex Jones. Så det er vel ikke at lyve at sige, jeg hedder Alex.”

,,Godt tænkt.”

,,Jeg ved det, jeg ved det.”

,,Selvglad, hva’?”

,,Nej da.”

Begge piger lo, idet de skrev mailen. Den lød ikke useriøs i sproget, men på den anden side var de lige ved at dø af latterkramperne. Maemis fingerspidser dansede let over tastaturet på computeren, indtil hun satte det sidste punktum. Så trykkede hun ”send” og vidste derefter, at det var for sent at fortryde. I løbet af få minutter ville mailen nå frem til Darren Smiths computer, og han ville have fuld disposition over de billeder og informationer, de to piger havde vedlagt.

 

Derfor havde han også taget sig nogle forholdsregler. Uanset hvor flotte billederne var, ville han ikke gemme nogle af dem på computeren. I stedet noterede han sig navnene på de modeller, han overvejede, så han hurtigt kunne finde navnene i databasen senere hen, når han skulle træffe den afgørende beslutning. Men det viste sig at være vanskeligt.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af annoncen, var det begyndt at vælte ind med e-mails, og han frygtede for sin computer, da han ikke ville kunne stille noget op med ansøgningerne, hvis hans mailadresse blev spærret på grund af mistanke om spam. Derfor forsøgte han at gå igennem så mange som overhovedet muligt den aften, da han kom hjem fra studiet og havde sørget for sine lektier. Han var ikke panikslagen, men han var alligevel en smule skræmt af det store antal ulæste mails, han stadig havde, da han ved tretiden lørdag eftermiddag lukkede ned for maskinen, inden han tog ind til sit studio med tømmermænd og tankerne henledt på natten.  

Han var taget i byen med Cameron og Jeremy aftenen før, og selv om de alle var under lavalderen for indtagelse af alkohol, så var de blevet berusede forholdsvis hurtigt. De havde festet og drukket længe på en kedelig natklub, hvor pigerne stillede sig i kø for at stille dem tilfredse. Det havde naget Darren meget, fordi han ikke havde lyst til nogen af dem. I stedet havde han udset sig en anden pige, som sad på en stol sammen med en gruppe af sine veninder. Hendes korte kjole med dyb udskæring fik hans lyske til at forberede sig allerede. Da hun så rejste sig og kastede med sit lange, sorte hår, det ikke kun ham, der var tryllebundet af den sexede unge kvinde med de let sammenknebne mørke øjne.

Hun gik direkte hen mod ham, placerede sig på hans skød og tog en tår af hans drink, inden Darren overhovedet nåede at blinke, og han var ikke sen til at udnytte muligheden. Derfor trak han hende endnu tættere ind til sig, hviskede sit navn til hende, selv om hun sagde, hun godt kendte det, og derefter snakkede de bare lidt sammen. Han ventede til det rette øjeblik, nemlig da alle hans venner gik ud på dansegulvet, med et læne sig frem og kysse hende. Først var det bare en test. Han indså, at hendes store, fyldige læber ikke ligefrem faldt i hans smag, men de gik an. Hendes mørke, glatte hud var dampende varm mod hans håndflader, idet han lod sine hænder glide over hendes lår.

Kyssene blev hedere og hedere, og han besluttede efterhånden, at det ikke ville være anstændigt at blive ved på den måde ret meget længere. Derfor foreslog han, at de tog tilbage til hans kollegie-værelse, hvilket hun indvilligede i at gøre. De fik fat i en taxa ude på gaden, som kørte dem tilbage til FGCU, hvor han ledte hende gennem campus hen til sin lejlighed i en af blokkene. Umiddelbart inden for døren var de så endt i nogenlunde samme stilling på natklubben, og kyssene tog endnu mere til. Gispende efter vejret ledte han hende gennem lejligheden til det ene af de to soveværelser i lejligheden. Det, han normalt selv sov i. Her faldt de om på sengen, klædte hinanden af i en fart og fik kun lige akkurat kondomet på plads, før de udførte elskovsakten, sådan som man af og til kunne læse ordet sex nævnt som.

For Darren var der ingen følelser indblandet, men han kunne mærke kvinden - hvis navn han havde lidt besvær med at huske - tilbede sig med hendes krop. Hun var en villig partner, og han nød den seksuelle kontakt, de havde. Klimakset kom, og efterfølgende lå de begge på sengen. Endelig indfandt trætheden - og nogle af tømmermændene - sig hos Darren, som rullede om på siden med ryggen til sin seneste sexpartner og faldt i søvn i løbet af få sekunder.

Da han så var vågnet lørdag morgen, havde han bedt hende smutte, inden alt liv vågnede omkring på campus og de ville blive opdaget. Uden at brokke sig efterlod kvinden sit telefonnummer på køkkenbordet, hvorefter hun forlod ham i lejligheden. På det tidspunkt havde han en massiv hovedpine og var - ligesom så mange gange før - ved at sværge, at han aldrig nogensinde ville drikke sig fuld igen. Men kendte han Cameron, Jeremy og resten af slænget vel, ville han ikke få lov til at efterleve et sådant løfte.

Så han måtte bare leve med tømmermændene, når nu han absolut skulle være så dum at skaffe sig dem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...