Han flygtede

Jeg sad lidt og spekulerede over hvad jeg skulle skrive for at deltage i konkurrencen, så jeg spurgte min mor, haha. Hun fortalte så en historie om en kollega fra hendes arbejde, Sara, som forelskede sig i en muslimsk ung mand på trods af hendes families skepsis.
Dette inspirerede mig meget, så denne historie er baseret på en virkelig hændelse, men handler om Mark der forelsker sig i en muslimsk dreng.

Så dette bliver mit bidrag til konkurrencen 'Forbudt Kærlighed'.

2Likes
3Kommentarer
1168Visninger
AA

6. Skole

Jeg frygtede virkelig denne dag. Mandag. Ikke fordi at det var starten på en ny uge, som så mange andre hadede, men fordi jeg skulle stå ansigt til ansigt med Riyadh igen. Hvad sagde man efter sådan et farvelkys? Jeg rynkede panden mens jeg gik ned af gangen. Selvom jeg ikke rigtig ville indrømme det overfor mig selv, kiggede jeg faktisk efter ham. Måske fordi jeg ville tage konfrontationen med oprejst pande... Eller fordi jeg bare gerne ville se ham igen.

Jeg så ham ikke før i spisefrikvartet. Jeg var netop trådt ind i kantinen og så rundt efter en ledig siddeplads, da jeg fik øje på ham ved et bord. Jeg styrede omgående hen mod hans bord og prikkede ham på skulderen. Han fór sammen og kastede et forskrækket blik op mod mig. Jeg hævede et øjenbryn.

"Rolig nu. Eh... Tak for sidst." Riyadhs venner gloede underligt på os, skiftevis ham og jeg. Han rejste sig brat op uden at svare med det samme. Han pakkede sine ting samen og kastede så et dystert blik på mig. "Lad os snakke sammen et sted vi kan være i fred," mumlede han og greb fat i mit ærme. Jeg var ikke helt sikker på hvad han ville snakke om, men jeg fulgte ikke desto mindre med.

Han stoppede op inde i et tomt klasselokale og lukkede døren efter os. Jeg satte mig på et af bordene og fulgte ham både lidt nervøst og nysgerrigt med øjnene mens han gik rastløst frem og tilbage. Da der var gået noget tid og ingen af os endnu havde sagt noget, prøvede jeg at tage mig lidt sammen. Jeg tog en dyb indånding.

"Riyadh... Jeg kunne faktisk godt lide det kys i går," sagde jeg så stille. Han stoppede brat sin vandring og stirrede forbløffet på jeg. Jeg var faktisk også lidt forbløffet over mig selv. Jeg havde lige indrømmet at jeg rent havde nydt det? Jeg frygtede lidt at han ville grine af mig, men han så bare endnu mere fortvivlet ud. Han gik hen til mig og stillede sig lige foran mig.

"Jeg er til drenge og jeg er forelsket i dig, Mark... Men hvis nogen opdager det her, bliver der ramaskrig i min familie.." Sagde han så og vendte blikket bort. Jeg bed mig i læben. Han var forelsket i mig. Han var til drenge.

Jeg havde aldrig tænkt over at jeg måske var til drenge, men alligevel var jeg forelsket i Riyadh. Det havde jeg vel været lige siden jeg så ham. Jeg lagde forsigtigt hænderne på hans skuldre.

"Lad os give det en chance. Vi behøver ikke sige noget." Og med de ord, lænede jeg mig en smule frem og kyssede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...