håb og hallucinationer

Jeg skrev denne historie, efter en tur på gågaden, hvor jeg så en af de personer, som bor på gaden. en af samfundets udstødte, som holder sig oppe ved hjælp af dulmende, lunken alkohol. Denne persons mulige skæbne har jeg nedskrevet.

1Likes
0Kommentarer
349Visninger
AA

2. fortvivlelse

 

Han kigger sløvt ud gennem vinduet. Et langt tomt blik ud på verden derude. Vender sig så langsomt om og glider uforstående væk. Væk fra den rødgule nedgående sol, der langsomt sender sine sidste stråler ind gennem det lille støvede vindue. Væk fra de tomme gader, der ellers har taget sig kærligt af ham og givet ham håb. Går med sænkede skuldre ud gennem den store uslebne trædør. Hans fedtede, svedige hænder klæber sig fast til den iskolde hårde mur lige udenfor. Bliver hængende til den rustne smag af blod kryber kvælende op i hans mund. Går så tøvende ud på gaden.  Han vandrer alene gennem de tomme gader. Går bare, indtil det eneste han tænker på, er lyden af  hans lidt for små sko, der laver tomme hulrum i hans hukommelse. Hans fødder slæber af sted med en alt for tung krop. En alt for modvillig krop. Hans fødder bærer på et bristet håb. Ingen kan høre ham, ingen vil høre ham. Selvom han skriger på hjælp, så hjælper ingen. Så han har givet op. Han vender sig så om og går med tunge skridt tilbage til det slidte træskur. Ligger sig ned, og mærker følelsen af rust op gennem sin hals igen. Denne gang er han ligeglad. Denne gang drukner han det i sin søvn.  Da morgensolen sender sine første stråler ind gennem det lille vindue og støvkornene bliver tydelige i den tågede luft, står han op. Han er ligeglad med, at hans ene fod er blevet blå i løbet af natten. Han mærker den ikke. Det eneste han mærker er alkoholen, der nu glider gennem hans klamme fugtige hals, og laver små bevægelser i hans ru plettede hud, mens det glider ned. Så bøvser han  højlydt, stønner forpint og vandrer igen ud i byen. Denne gang med et mål.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...