Niall Horan - My love for ever.

Hannah fra New York, får to biletter til One Direction koncert, og med backstagepass, af hendes far. Det er perfekt. Hannah er død forelsket, i charmetrolden Niall Horan. Og da hun møder ham, bliver det ikke anderledes.
Efter tid, møder hun drengene tilfældigt igen.. Og pludselig sker en ulykke i hendes familie.

14Likes
19Kommentarer
1899Visninger
AA

3. I Wanna Be Yours.

Jeg hørte Avril Lavigne - I Will Be. Der mindede lidt om mine følelser for Niall. Der var bare ellers en tavshed på mit værelse. Jeg sad bare, og kiggede ud i luften. Jeg havde trætte øjne. Jeg var tom. Selvom jeg burde være glad. Jeg skulle til koncert, med mine idoler. Men en tanke fløj rundt i mit hovede. Når jeg mødte Niall rigtigt.. Så ville jeg da blive mere forelsket. Det var ikke sjovt, at være forelsket, i en verdenskendt. Der var kun et stearinlys tændt på mit værelse. Jeg havde det mærkeligt. Jeg havde bare lyst, til at lægge mig under dynen, og glemme verdenen. Jeg kunne mærke mit hjerte banke hårdt, i brystet på mig. Sangen var færdig, og nu var jeg 'alene'. Jeg havde aldrig haft sådan en følelse før. Det var frygtelig kærlighed.

Jeg lagde min arm på bordet. Jeg tog en skarp saks, og begyndte at ridse i min hud. Tænk at man kunne gøre sådan noget, på grund af kærlighed for en dreng. Jeg smed saksen væk, og skreg højlydt. Lidt efter åbnede døren sig, til min værelse. Det var min mor. "Hvad sker der skat?" spurgte hun bekymret. Jeg snøftede. "Ikke noget." Så gik hun ud igen, og jeg placerede mit ansigt, i mine hænder.

Efter jeg havde grædt lidt, råbte min mor, at jeg skulle komme ned. Far stod med sine ting, og sin uniform. Det var nu, han skulle af sted. Jeg behøvede ikke at få besked. Jeg gav ham bare et bamseknus, og græd i hans arme. "Ses om en måned, mus," sagde far. Mor blinkede til mig. "Jeg kører ham til lufthavnen. Jeg nikkede, og vinkede dem. Jeg skulle ikke til lufthavnen. Sidst jeg gjorde, græd jeg og skreg, fordi jeg ikke ville miste ham. Jeg var, like.. 13 år. Siden da havde jeg holdt mig hjemme. De gik ud af døren, og jeg så dem gå længere, og længere væk. Jeg stod bare i døren, og kiggede ud af døren. Der var tåget. Jeg satte mig, på trappekanten. Bare jeg havde Celina NU! Jeg var i knibe. Men jeg vidste ikke hvorfor. Jeg tog min mobil frem, og ringede til hende. Hun tog den ikke. Jeg frøs, men jeg var ligeglad. Jeg gik ind igen, og tog mine sko på, og jakke. Så gik jeg ud igen, og løb. Jeg ville løbe hen til Celina. Der var en kilomet, men jeg kunne godt.

Da jeg endelig var der, var de ikke hjemme, og jeg krøb ned på deres trappetrin, og kiggede ked af det, ud i luften. Jeg følte mig alene, selvom jeg havde den mest fantastiske familie.

Min selvtilled var ikke i top, da jeg gik hjem fra Celina. Da jeg endelig var hjemme igen, var døren til huset åbent. "CELINA!!!!!!" Råbte jeg, da jeg så hende. Hun stod i gangen, og så forvirret. "Hvor har du været?" spurgte hun. Jeg lagde armene om hende, og snøftede mine tårer i mig. "Jeg er bare tom," sagde jeg. Celina nikkede. Hun tog min hånd. "Kom med," sagde hun, og trak mig med, ind på mit værelset. Stearinlyset var stadig tændt, og vi satte os på sengen.

"Hvad sker der?" spurgte Celina. Jeg viste hende, min arm, hvor jeg havde skåret mig. Hendes øjne blev store, og de kiggede på mig. "Men.. Hvorfor?" spurgte hun. Jeg trak på skuldrene. "Det er sindssygt svært at forklarer. Det er bare forfærdeligt, at være vild med Niall. Jeg ved jo, at der aldrig kommer til at ske noget, mellem os," sagde jeg. Celina gav mig bare et knus, og satte sig op igen. "Jeg ved det er svært. Prøv at tænk på mig! Jeg er vild med Louis, men har har en kæreste!" Jeg nikkede. "Men jeg er mere vild med Niall, end du er i Louis," sagde jeg. "NEJ!" Råbte hun, grinende. Da vi ikke kunne løse diskutionen, løste vi den i stedet, med en kamp pudekamp. - Som jeg i øvrigt vandt. Det var det dejlige ved Celina. Hun kunne lyse ens dag op, på 0.5

Jeg gav hende et kram. "Er du klar til i morgen?" spurgte jeg hende, henvendt til koncerten. Hun nikkede ekstremt.

"Helt klar!" Jeg snøftede en gang, men så smilede jeg. "AH! Vi skal til One Direction koncert, OG møde dem backstage! Oh my gud!" Råbte jeg. Celina hvinede med. Vi sad bare i vores egne One Direction drømme, indtil min mor kom hjem..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...