Secrets hurt. [1D]

Vild, ung, glad, skør, underlig – ja det er Daisy Tomlinson. Daisy er en pige på 18 år som bor hos sine ’forældre’ Jenny og Simon i London. Hvad Daisy ikke ved er, at hun er blevet adopteret væk fra sin bror da hun var 1 år gammel. Hun lever sit liv perfekt, indtil en hvis person kommer ind i billedet.


Louis Tomlinson er 20 år gammel og lever sit liv som kendt. Han har de fire bedstevenner i hele verden + en kæreste som han holder meget af. Louis har hele sit liv vidst, at han har en søster ved navn Daisy ude i verden, og da Daisy endelig bliver 18 år tager han kontakt til hende, hvilket ændrer deres begge liv fuldstændig.

1448Likes
1387Kommentarer
227967Visninger
AA

13. I'm a disappointment.

 

Jeg havde taget en taxi med Holly hjem. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Igen havde jeg dummet mig så groft.

Jeg åbnede døren, og det første jeg hørte var Louis der råbte. ”Zayn! DU HAR FORHELVED VÆRET I SENG MED MIN SØSTER!” Jeg kiggede på Holly som sendte mig et trist blik. Jeg slap min jakke og skulle til at gå ind i stuen, men en hånd lagde sig om mit håndled og trak mig tilbage. Jeg vendte mig om, og så Harry. Hans øjne borrede sig ind i mine, og noget sagde mig, at han ikke var så glad.

"Jeg tror ikke du skal gå derind lige nu” sagde han stille. V.. Var han ked af det? Jeg trak mig fra ham. De stod og skændes derinde! Pga. mig! Selvfølgelig skulle jeg da gå derind. Zayn skulle ikke have hele skylden. Jeg rystede på hovedet og ville gå derind, men Harry tog igen fat i mig. ”Daisy, jeg mener det” sagde han en smule hårdt. Jeg rystede på hovedet. ”De står og skændes pga mig Harry!” sagde jeg og prøvede at stå normalt. ”Så vær sød at slip” sagde jeg og kunne pludselig mærke hvor træt jeg igen var. Han holdt stadig fast i mit håndled, men jeg havde ikke tænkt mig at gøre hvad han sagde. Jeg trak hårdt min arm til mig, og hørte Holly sige mit navn. Jeg ignorerede hende og gik ind i stuen.

De vendte begge blikke mod mig, og lidt efter fandt Louis’ øjne mine. Jeg kunne se han var vred. Eller ikke bare vred, han var rasende. Jeg vidste han var påvirket af alkohol, men det skulle ikke stoppe mig, selvom jeg aldrig i mit liv havde forestillet mig, at se ham så vred. Han var altid den glade humør bombe, som fik den gode stemning frem, hvis der var trist, men nu var han selv en del af problemet.

Jeg kiggede hen mod Zayn, som fangede mine øjne. Jeg kunne se han ikke var tryg ved det, men han virkede ikke ked af det som Harry eller Louis var.

”Louis, der er ikke noget i det” sagde Zayn og kiggede så hen på Louis, som hurtigt fjernede sit blik fra mig. Da Zayn sagde der ikke var noget i det, så kunne jeg nemt mærke hvor rigtig det var. Jeg var ikke forelsket i Zayn. Jeg fandt ham tiltrækkende ja, men jeg var ikke forelsket i ham.

Jeg gik hen ved siden af ham og prøvede at fange Louis’ blik, men det mislykkedes. ”Jeg er ligeglad om der var noget i det eller ej!” sagde han højt og kiggede vredt over på Liam. ”Det er sku da ikke okay, at han har sex med min søster!” sagde han højt. ”Hun er min s-ø-s-t-e-r Zayn!” han slog opgivende ud med armene. Jeg kunne mærke jeg pludselig blev irriteret. Jeg var træt, og jeg orkede ikke drama. ”Hvis jeg havde sex med Zayn, så havde jeg sex med ham forfanden” mumlede jeg irriteret. ”Og om jeg er din søster, det er sku da ikke pointen” vrissede jeg surt af ham. Han kiggede hurtigt hen på mig. ”Han er min bedsteven Daisy, og du er min søster!”

Harry kom gående ind i stuen sammen med Holly. Jeg var sikker på Niall havde kørt Eleanor hjem, for ingen af dem var her. ”Så du ville være ligeglad, hvis det ikke var din bedsteven?” spurgte jeg om og kiggede hen på Holly, som satte sig ved siden af Harry. Louis rystede på hovedet. ”Selvfølgelig vil jeg da ikke være ligeglad med hvem du går i seng med!” sagde han højt. ”Men du er pisse fuld lige nu” jeg afbrød ham hurtigt ”Ja præcis! Derfor er der ikke noget i det! Det var en fejl!” sagde jeg højt. Jeg kiggede over på Zayn, som kiggede taknemmeligt på mig.

”Det sker ikke igen” sagde Zayn og kiggede over på Louis, som heldigvis var faldet en smule ned. ”Jeg fatter det bare ikke” mumlede han og satte sig ned. ”Hvordan kunne du gå i seng med min søster Zayn? Godt nok var du fuld, men det plejer du ikke at gøre. Du ved selv hvor sjældent du tager en pige med hjem” sagde han og lød mere skuffet end sur. Jeg kiggede på Zayn, som kiggede ned i gulvet. ”Jeg er ked af det” sagde han så og kiggede op. ”Men din søster er tiltrækkende Louis.” Jeg kunne ikke lade være med at lade et fnis undslippe. Louis kiggede vredt op, rejste sig og forsvandt.

”Flot Zayn” sagde Liam og rystede på hovedet. Jeg prøvede at holde mit smil inde, men det virkede ikke så godt. Jeg vendte mig rundt og ville følge efter Louis. ”Lad være med at bilde mig ind, at I ikke også selv har tænkt det” hørte jeg Zayn sige. Jeg stoppede op og lyttede. ”Så du gik i seng med hende, fordi hun var tiltrækkende?” Det var første gang jeg hørte Holly sige noget. ”Well.” Jeg kunne fornemme Zayn smile.

”Daisy” Harry's stemme stoppede mig. Jeg vendte mig rundt og kiggede på ham. Han så helt smadret ud. ”Jeg tror ikke du skal gå ind til ham nu” sagde han langsomt og kom hen imod mig. ”Jeg tror det er bedst i begge to snakker i ædru tilstand” sagde han og sendte mig et skævt smil. Selvom jeg ikke havde lyst, så gav jeg ham ret.

Jeg slap håndtaget og gik ind på mit værelse. Jeg kunne høre Harry's skridt bag mig, og vidste han gik med. Jeg smed mig på sengen og kiggede over på ham. ”Måske du skulle skifte til nattøj” sagde han og sendte mig et kært smil. Jeg lukkede øjnene, bed mig i læben og satte mig så op. ”Så kig væk” sagde jeg hurtigt og gik hen til mit skab. ”Det ville ikke være første gang jeg så dig i undertøj” hørte jeg ham mumle. Jeg havde lige fået mine shorts på og stod nu kun i BH.

”Hvad?” sagde jeg forvirret. Jeg kunne ikke huske noget tidspunkt, hvor han havde set mig i undertøj? Han grinte kort, hvilket bare gjorde mig nysgerrigere. ”Hvornår har du set mig i undertøj Harry?” spurgte jeg om og trak min trøje over mig. Jeg smed mig i sengen igen. Harry vendte sig om og sendte mig bare et frækt smil. ”Harry!” sagde jeg og kastede en pude efter ham. ”Okay okay rolig” sagde han og tog puden. Han satte sig på sengen ved siden af mig. ”Den første dag du kom herhen. Du faldt i søvn i bilen?” Jeg kunne hurtigt genkende hvad han sagde. ”M-men..” sagde jeg langsomt. ”Louis sagde det var ham!” sagde jeg forvirret. Harry begyndte at grine. ”Det var det også. Som om han nogen sinde ville lade mig skifte tøj på dig” sagde han grinende. ”Men han bad mig finde noget til dig” sagde han lidt efter. Jeg sukkede og lukkede mine øjne. Der var stilhed i noget tid.

”Tror du han er meget sur på mig?” spurgte jeg stille om. Harry rejste sig op, tog min dyne og lagde over mig. ”Naa” sagde han og satte sig ned igen. ”Det havde nok været værre, hvis der havde været noget i det” sagde han og strøg en hånd over mit hår. Jeg kunne mærke hvordan mine øjne kæmpede imod da jeg åbnede mine øjne. ”Men det er der ikke” mumlede jeg stille og sendte ham et smil, som han gengældte. Hans grønne øjne borrede sig ind i mine, og vækkede sommerfuglene i min mave.

Jeg trak dynen op under min hage og lagde mig til rette under den. ”Snak med ham i morgen, så har han sovet på det” sagde Harry og rejste sig op. Jeg tog en dyb indånding og nød at ligge i min seng. ”Tak Harry” sagde jeg inden alt omkring mig forsvandt.

***

Jeg vågnede med en kvalmende fornemmelse. Det hele snurrede i mit hoved, og min krop var smadret. Jeg slog øjnene og kiggede hen på mit ur. Klokken var kun lidt over ni. Jeg kunne aldrig sove længe hvis jeg havde alkohol i mit blod.

Jeg kiggede rundt, og så Holly ligge ved siden af mig. Jeg gned mig i øjnene og rejste mig langsomt. Jeg måtte have noget til at stoppe min kvalme. Jeg gik langsomt hen til spejlet og greb hurtigt ud efter en børste, da mit hår lignede lort. Jeg redte det hurtigt igennem, åbnede døren ud til gangen og forsvandt ind på badeværelset. Jeg fjernede min make up og lænede mig ind over vasken. Jeg var smadret, men kvalmen afholdt mig fra at ligge ned. Jeg gik langsomt ud fra toilettet og listede ind i køkkenet. Jeg ville ikke vække nogen, da de sikkert også var helt smadret efter i går.

Jeg kom pludselig til at tænke på alt der skete i går. Zayn var det første der poppede frem, og lidt efter om detaljerne. Jeg rystede på hovedet og gik hen for at tage et glas. Jeg kunne stadig huske alt hvad jeg tænkte da vi lå på stranden.

Jeg hældte noget vand i mit glas og satte mig ved bordet. Hvad mon de andre ikke tænkte om mig? Jeg havde været her lidt over en uge og havde allerede været i seng med Zayn. Jeg sukkede da jeg kom i tanke om Louis. Jeg måtte snakke med ham i dag. Jeg måtte fortælle ham der ikke var noget i det. Troede han selv, at jeg allerede havde fået følelser for ham på en uge? Jeg rystede på hovedet. Zayn var min ven, ikke andet end en ven. Jeg sukkede og drak noget vand. Det hele var noget lort lige nu, og mit humør var helt i bund..

”Godmorgen” sagde en stemme bag mig. Jeg lavede en pludselig bevægelse og kom til at vælte mit vand. Jeg skyndte mig hen efter noget papir, og nåede lige at se Liam, som også tog noget papir. ”Godmorgen” sagde jeg hurtigt og tørrede vandet op. Jeg orkede ikke at bevæge mig. Jeg var smadret. ”Jeg skal nok ordne det” sagde Liam, som om han kunne læse mine tanker. Jeg rystede på hovedet. Det kunne jeg ikke tillade mig.

”Daisy” Liam tog fat i min arm. ”Jeg ordner det” sagde han og sendte mig et smil. Jeg satte mig med et suk på stolen og støttede mit hoved mod mine hænder. ”Er du okay?” spurgte Liam mig om, inden han satte sig foran mig. Jeg trak på skulderne. Jeg vidste det faktisk ikke helt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke om alt det der var sket.

”Hvis du vil snakke om noget, så er jeg her” sagde han og lagde en hånd på min skulder. ”Det i går kunne ske for enhver” sagde han opmuntrende. Jeg rystede på hovedet og kunne mærke tårerne presse sig på. ”Det er lige præcis det det ikke kunne. Hvor tit hører du om en der går i seng med sin storebrors bedsteven?” hviskede jeg og gjorde alt for at holde mine tårer inde. ”Daisy, der er jo ikke så meget at sige til det. I finder begge to hinanden tiltrækkende, og så sker sådan nogle ting” sagde han og aede min skulder. Jeg vidste han havde ret, men jeg havde åbenbart brug for at nedgøre mig selv, for jeg kunne ikke tage det til mig. Jeg sendte ham et smil og rejste mig.

”Jeg går en tur” mumlede jeg langsomt. ”Skal du ikke skifte tøj?” hørte jeg Liam spørger om. ”Det begynder vids…” mere hørte jeg ikke, før jeg havde lukket døren. Vejret var gråt i dag, men alligevel var luften lun. Jeg nød et øjeblik luften, inden jeg satte kurs mod parken.

Jeg havde ikke taget min mobil med eller noget, men Liam vidste jeg var gået en tur. Jeg sad i parken med benene trukket godt op under mig. Mit humør var så dårligt, og jeg vidste jeg havde brug for en Holly snak. Jeg vidste også jeg skulle få snakket med Louis, men lige nu var alle de ting så langt væk. Jeg havde brug for at få renset mine deprimerende tanker. Ikke nok med den fest, så var der bare så mange ting oven i hinanden. Jeg sukkede og kunne høre min mave sige en masse lyde. Den var sulten, men det var min hjerne vidst ikke. Jeg fik det dårligere bare ved at tænke på mad lige nu.

Det var begyndt at regne – faktisk en del, men jeg blev siddende. Jeg havde stadig kun shorts og en t-shirt på. Jeg sad med armene omkring mit ben, og hovedet ned på mine arme. Jeg vidste jeg nok skulle til at komme hjem af, men jeg orkede det ikke. Der var ikke rigtig så mange mennesker herude. Faktisk ingen lige nu. Der kørte nogle biler forbi, men det generede mig ikke. Jeg nød stilheden. Jeg lukkede langsomt mine øjne, og var ved at falde hen, da et højt brag fik mig til at hoppe op. Jeg hadede tordenvejr! Og det var ret slemt her i England. Jeg rejste mig hurtigt op og begyndte at gå hjem af. Jeg løb næsten hele vejen, da det bragede højt lige over mig.

Jeg åbnede døren ind til huset, og blev mødt af duften af mad. Jeg kiggede ned af mig selv. Mit tøj var gennemblødt, og mit hår dryppede. ”Daisy?” Jeg vendte mig rundt ved lyden af Niall’s stemme. ”Endelig!” sagde han og kom frem i døren. Han skar en grimasse. ”Har du gået en tur sådan der?” Jeg nikkede og gik langsomt ud i køkkenet, hvor de alle sammen sad. Jeg nåede lige at få et glimt af Louis som puffede til Zayn, og lidt efter grinede de. Jeg smilede automatisk, da det var en stor lettelse for mig, at de havde fundet ud af det.

”Daisy” sagde Holly hurtigt. ”Du er jo helt våd!” sagde hun, hvilket fik de andre drenge til at kigge. Jeg kiggede bare ned i jorden. ”Gå ind og få noget tørt tøj på” sagde Liam og sendte mig et rart smil. Jeg gik med tunge skridt ind på mit værelse. Hele situationen gjorde mig totalt deprimeret, og jeg vidste ikke hvorfor.

Da jeg lige havde fået en stor hættetrøje på samt nogle gemacher kom Holly ind. Hun kom uventet hen og gav mig et kram, og bad mig sætte mig. Jeg gjorde som hun sagde – kun fordi jeg virkelig vidste jeg havde brug for det. ”Ud med det” sagde hun og sendte mig et smil. Jeg sendte hende et smil og sukkede så. ”Er det det med Zayn?” spurgte hun stille om. Jeg nikkede, selvom der var så mange andre ting, som jeg også havde brug for at tale med hende om - men det kunne jeg ikke.

”Jeg har skuffet Louis” var det første jeg sagde. ”Det er det eneste jeg har gjort imens jeg har været her” mumlede jeg stille og kiggede væk.”Søde” Holly tog min hånd. ”Zayn var lige så meget med til det, som du var” sagde hun langsomt. ”Jamen hvad tror du ikke de andre tænker om mig!” sagde jeg højt og måtte tage en dyb indånding, for ikke at græde. ”De tænker overhovedet ikke noget dårligt” sagde Holly og sendte mig et smil, som betød, at hun vidst noget jeg ikke vidste. ”Hvad?” sagde jeg hurtigt. Hendes smil blev større. ”Efter du var gået i seng, så hørte jeg tilfældigvis noget, som jeg nok ikke burde sige” sagde hun og fniste. Jeg kiggede seriøst på hende og ventede på hun fortsatte. ”Holly!” sagde jeg da hun blev tav. ”Okay okay!” sagde hun og fniste igen.

”Niall kom jo hjem på et tidspunkt” sagde hun og kiggede mig seriøs i øjnene. ”Og de kom så ind på en samtale om dig” sagde hun, og jeg kunne se hun holdt et grin inde. ”Holly! Sig det” sagde jeg hurtigt og skubbede blidt til hende. ”Okay! Du bad selv om det” sagde hun langsomt.

”Men Niall spurgte Zayn hvordan det var, og lidt efter blandede Harry sig, og de kom så ind på…. Dig” sagde hun og kiggede væk. Jeg spærrede øjnene om. ”Hvad gjorde de?!” sagde jeg højt. Hun rejste sig op. ”Hey! De synes jo bare alle tre du er pisse tiltrækkende” sagde hun og holdt hænderne op foran sig. ”Og Harry sagde, at han alligevel synes det var ’fedt’ at Zayn gik bag Louis ryg, for Louis har åbenbart bedt dem holde sig fra dig” sagde hun og flækkede af grin. Jeg kunne mærke rødmen brede sig. Jeg rødmede enormt sjældent. Havde Louis bedt dem holde sig fra mig? Sødt, men wow.

”Men jeg ved ikke om det var ment for sjov” sagde hun og grinede. Jeg kiggede hurtigt over på hende. ”Hvad sagde Zayn?” Jeg bed mig i underlæben. Det var kun vigtigt, fordi jeg ville vide om han havde siddet og plapret højt til drengene. Holly begyndte at grine. ”Han gav ingen detaljer, ud over ’god’ og at han ikke fortrød” Jeg lukkede øjnene i og følte mig helt rød i hovedet. ”Vidste de, at du hørte det?” Hun rystede hurtigt på hovedet. ”Jeg sad og snakkede med Liam, og vi fulgte så tilfældigvis med i deres samtale, da vi hørte dit navn” sagde hun og rejste sig op. 

***

Jeg havde ikke snakket med Louis endnu. Holly og jeg havde sat os til at se The Last Song, så jeg havde glemt alt om det. Mit humør var steget en del, men jeg havde stadig virkelig kvalme. Liam og Harry havde begge to drillet mig med tømmermænd, og jeg var utrolig tæt på at sige til Harry, at han bare skulle holde kæft, for jeg havde noget på ham…. Men jeg kunne ikke fortælle det pga. Holly. Så ville drengene med det samme vide hun havde hørt det. Jeg kunne dog ikke lade være med at grine over dem. Det var sødt, men også underligt at de tænkte sådan om mig. Det var ikke noget jeg havde regnet med – overhovedet. Tænk hvis Louis vidste det?

”Daisy!” Holly puffede til mig og trak mig ud af mine tanker. ”Der er mad” sagde hun og satte filmen på pause. Jeg sukkede og rejste mig op. Jeg havde ikke lyst til mad lige nu, men jeg måtte gå med derhen. Jeg måtte vide om Louis var sur på mig.

”Hva så fulde?” sagde Niall lige så snart jeg trådte ind i køkkenet. Jeg kiggede hurtigt over på ham, og gav ham et surt blik. Liam grinte og satte sig ned. De andre drenge var begyndt at komme ind i køkkenet. Jeg satte mig ned ved siden af Holly og kiggede på det mad de havde lavet. Det var noget med bacon, sovs, kød og kartofler. Fedt fedt, og fedt.

Jeg lænede mig om i stolen og kiggede hen mod Louis, som lige havde sluttet en samtale med Harry. Han satte sig ned, kiggede rundt og gjorde alt for ikke at kigge på mig. Eller det føltes hvert fald sådan. Det eneste jeg havde øje for lige nu var Louis. Jeg lagde ikke mærke til alle de andre tog for sig af maden. Jeg kiggede kun på Louis og fulgte alle hans bevægelser. Jeg vidste, at han vidste, at jeg kiggede på ham, men han kiggede ikke hen på mig af den grund. Jeg gav et lydløst suk fra mig og kiggede på de andre der var begyndt at spise.

 ”Skal du ikke have noget?” spurgte Niall om, hvilket næsten var blevet en vane for ham. Jeg ved ikke hvorfor han ville blev ved med at spørger. Jeg skulle til at ryste på hovedet, da Louis rakte hen over mig og tog min tallerken. Jeg kunne se de andre kigge en smule overrasket på ham. Det havde han ikke gjort før.

”Louis” sagde jeg og prøvede at tage tallerken fra ham. ”Spis” sagde han roligt, og stillede hårdt tallerknen foran mig. Jeg kiggede irriteret på ham. Han skulle ikke bestemme over mig. Jeg lænede mig tilbage i stolen og lagde armene over kors. Hans blik hvilede på mig, og lidt efter fangede det mine øjne. Det gik langsomt op for mig, at der var noget galt. Hans øjne lyste ikke af glæde som de plejede, og han havde heller ikke sagt så meget. De andre sad og snakkede, men jeg hørte ikke rigtig efter. Jeg ville ikke spise det der, og det gik vidst langsomt op for Louis.

”Spis det” sagde han hårdt, hvilket fik mig til at ryste på hovedet. Jeg følte en ubehag ved at sidde her, og før jeg vidste af det fløj Louis op af stolen. ”Spis nu bare forhelvede det mad!” råbte han højt, hvilket fik de andre til at tie stille. Jeg kiggede forskrækket op på ham, og kunne mærke tårerne presse sig på, men kun fordi jeg havde fået et chok. Han skulle IKKE bestemme over mig! Det kunne godt være han var sur over det med Zayn, men han skulle ikke behandle mig på denne måde! Og han skulle ikke råbe af mig! 

 

Jeg kiggede tomt på ham og rystede på hovedet. ”Jeg er ikke sulten” svarede jeg koldt. ”Daisy” sagde Holly hurtigt, inden Louis flippede ud. ”Spis det nu bare. Du kan ikke leve af frugt” sagde hun stille, hvilket overraskede mig. Jeg kiggede på hende med et skuffet blik. Hun var min bedsteveninde! Hun skulle ikke sidde og tage Louis i forsvar!

”Sæt dig” sagde Louis idet jeg skulle til at skubbe min stol ud. Jeg gjorde overraskende som han sagde, men kun fordi han snakkede så hårdt til mig, at jeg ikke turde andet. ”Jeg er ikke sulten” sagde jeg igen. ”Nej, det har jeg fattet” vrissede han surt af mig. ”Men nu spiser du fanme det mad!” sagde han højt.

”Louis” mumlede Liam, hvilket nok ikke var et klogt træk. Han vendte sig om imod ham. ”Hun kan forhelved da ikke blive ved med at sulte sig selv!” sagde han højt og slog hånden i bordet. Det gav et sæt i min krop, og jeg kunne mærke vreden skylle ind over min krop.

”Jeg sulter forfanden ikke mig selv!” sagde jeg højt og skubbede stolen ud. ”Hvad kalder du det så?!” spurgte Louis irriteret om. ”En slankekur Louis! Har du hørt om det?!” sagde jeg flabet. ”Aha” sagde han langsomt. ”Og hvor mange kilo skal du så tabe?” sagde han og kiggede irriteret på mig. Jeg kunne føle drengenes blik på mig, men jeg var ligeglad. Holly sad og kiggede ned på sine hænder, men hende var jeg også ligeglad med lige nu. ”Nogle kilo” sagde jeg langsomt og måtte beherske mig for ikke at råbe. ”Syv kilo eller hvad?” hørte jeg Harry spørger om. Jeg kiggede ned på ham. Jeg kunne langsomt mærke tårerne presse sig på. De gik alle sammen imod mig.

”Bland jer uden om mit liv” hviskede jeg og tog fat i dørkarmen. Louis slog opgivende ud med armene. ”Og hvad? Lade dig dø?” ordene skar igennem luften, og var så hårde, at det føltes som at få en lussing. Ordene satte sig fast og fik tårerne frem i mine øjne. ”Louis forhelvede” sagde Zayn irriteret og rejste sig op på samme tid som Niall, som var det aftalt.

”Se på hende forfanden” sagde Louis, som lige nu var ret ligeglad med deres reaktion. Jeg kneb mine øjne sammen, vendte mig rundt og løb ud. Jeg hørte dem kalde på mig, men jeg var ligeglad. Tårerne trillede ned af mine kinder, og med alt besvær fik jeg hevet hoveddøren op og løb udenfor. 

------------------------------------------

Tusiiiiiiiiiiiind tak fordi I læser min movella. Jeg skriver det måske tit, men I giver mig lysten til at skrive. Tusind tusind tak! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...