Same mistakes 4 - One direction

Kate har endelig vænnet sig til tanken om et barn, mens Harry stadigvæk ikke er vild med idéen. De sætter alt på spil, og glemmer helt hinanden. Og ikke nok med utroskab, skænderier og hormoner får Kate og Harry deres hidtil største chok.

Hvis du vil vide mere, må du læse dig frem til det ;) xx

165Likes
306Kommentarer
20877Visninger
AA

13. Anfald

Kates P.O.V

 

Jeg vågnede i et værelse. Et værelse jeg ikke kendte. Døren åbnede og en dame kom ind, jeg hev hurtigt dynen op for at dække for min halv nøgne krop. "Bare rolig Miss. Preston" grinede hun "Jeg er Dr. Sarah Kelly, men kald mig bare Sara" smilede hun venligt "Jeg håber at du falder godt ind på T.E.C, du har en besøger ude i lobbyen, jeg sender ham ind" sagde hun og gik så igen.

Jeg kiggede rundt i værelset. Hvide vægge, med et skær af varme nuancer. Et hvidt skab, hvidt skrivebord og en hvid stol med en pude. Også den den store seng, jeg sov i. 

Jeg vidste egentlig godt hvorfor jeg var her, men det betød ikke at jeg gad at være her. Jeg ville faktisk bare allermest hjem.

Døren åbnede, istedet for et krøllet rod kom Liam ind?

"Hvad laver du her?" spurgte en anelse gnavent "er det takken for at jeg er kørt hele vejen til Oxford?" grinede han, og smilede. "Undskyld.." mumlede jeg og smilede tilbage. "Åh, og jeg har taget dem her med til dig" sagde han og tog en buket blomster frem. Jeg grinede "Tak" "Det var så lidt" smilede han og satte dem i en vase.

"Jeg har nogle billeder med" smilede han, og hev et par stykker op. Et af alle drengene sammen, et af min far, Erin og Luke, et af kun Liam - som var rimelig fjollet. Og til sidst et af Harry. Liam tøvede med at sætte det op, men gjorde det tilsidt.

"Hvordan går det med Danielle?" spurgte jeg, Liam så på mig "Nårh, det går helt fint.. Lige nu er hun i Tyrkiet med sin familie.." "Uden dig?" spurgte jeg grinene. Liam nikkede.

"Så er der mad" sagde en  dame, som kom ind ad døren. Hun stilte den på min seng, og gik. Det var et stykke brød, noget smør, et stykke frugt pg en juice brik. "Ser det ud som om jeg er syv?" spurgte jeg og kiggede fortsat på maden. Liam klukkede og så på mig.

Jeg forstod intet lige nu. Hvorfor var det Liam der kom og besøgte mig og ikke Harry. "Liam må jeg spørge dig om noget" spurgte jeg tøvende. Han nikkede og smilede opmuntrene til mig. "Du må ikke tage det personligt, men hvorfor er det dig og ikke Harry der besøger mig" spurgte jeg og så ned. Jeg så hurtigt op og så at Liam's smil var falmet. "Han havde vist noget han skulle og så tilbød jeg at tage her ned i stedet" sagde han nervøst og pillede ved lynlåsen i hans jakke. Vreden flammede op i mig, jeg blev så vred at jeg så rødt. Jeg vidste ikke hvor alt den vrede kom fra, jeg vidste bare at lige om få sekunder ville bæret flyde over. Harry var så fucking lige glad mig med og med alt der havde med vores forhold af gøre. Jeg var vred, jeg var træt og jeg var ked af det og nu var det nok. Jeg sprang op fra sengen og væltede min mad ned, mens jeg begyndte at skrige. Liam så forskrækket på mig og tog et skridt til bage. Jeg skreg og skreg og skreg mens jeg løb rundt i lokalet og væltede alt jeg kunne, smadrede alt der var at smadre. Jeg nåede til billederne og kiggede på dem. Jeg tog det af Harry op og  tyrede det ned i jorden. Pludselig kom der en masse læger ind i lokalet og tog fat i mig. Jeg prøvede at sparke og bide og slå, men intet hjalp og pludselig mærkede jeg verden forsvinde og alt blev sort.

Liam's P.O.V

Jeg kom ud til mig bil og satte mig ind. Jeg lukkede døren og hvilede et kort øjeblik mit hoved mod rettet. Mit hjerte dunkede og mine hænder rystede. Tænk jeg havde lige set Kate få et anfald af en slag. Det var sindsygt den måde hun pludselig var begyndt at skrige. Da hun skreg kunne jeg mærke hendes smerte. Det værste var den måde hun havde ødelagt det billed af Harry havde rystet mig. Nu kunne jeg bedre forstå hvorfor hun var gået i depression. Det var ikke på grund af chokket over at miste baby'en. Det var på grund af Harry. Hun vidste at hun var ved at midste ham. Hun vidste at det barn ville holde dem sammen også pludselig out of no where var det væk. Den smule håb hun havde tilbage var væk. 

Jeg tændte bilen og kørte så hurtigt jeg kunne hen til Harry's lejlighed. Han skulle vide hvad han havde gjordt, og hvad han kunne komme til at gøre hvis han ikke snart tog sig sammen. Men jeg kunne ikke gøre dette alene, jeg måtte få drengene til at hjælpe mig. Jeg ringede dem op og vi aftalte at mødes ved Harrys lejlighed om 15 minutter. 

Da vi alle fire stod uden for lejligheden fortalte jeg var der var sket da jeg besøgte Kate. Jeg fortalte også min teori om hvorfor hun var blevet sådan. Drengene så både chokkerede og vrede ud. Vrede på Harry. Vi var alle vrede på Harry.  Vi holdt alle sammen for meget af Kate til at lade Harry såre hende. Hun havde givet ham hendes hjerte og han skulle ikke få lov til at knuse det. Vi vidste ikke hvad der gik af Harry. Det eneste vi vidste var at han ikke var den Harry vi elskede og holdt af.

Vi gik op til lejligheden og bankede på døren. Intet svar. Vi bankede igen, denne gang højere. Stadig intet svar. Jeg lagde øret ind til døren og kunne høre stemme. Jeg tog i håndtaget og døren åbnede. 

Vi trådte ind i Harry og Kates lejlighed og så os omkring. Alt lingede sig selv. Vi stod bum stille da vi pludselig kunne høre stemmer. Ikke kun Harrys, men også en pige stemme. Vi så på hinanden og gik så med beslutsomme hen til soveværelset.

Vi åbnede døren og gik ind. Der lige der i Harry og Kates dobbel seng, Lå Harry og Georgia. Vi stod alle fire og stirrede på dem i chok. Tænk at Harry kunne gå så vidt at han gik med til at gøre det i Kate og hans lejlighed. Jeg var i bund og grund skuffet over ham.

Der gik et par sekunder inden de opdagede os. Det var Georgia der gjorde. Hun udstødte et lille skrig og rullede væk fra Harry. Harry satte sig op og rettede på sit hår før han så over på os. "Georgia kan du lige undskylde mig et øjeblik" spurgte Harry hende og hun nikkede. Harry rejste sig og trak i et par boxer shorts. Han gik ud i gangen og vi fulgte efter. Jeg lukkede døren efter os. 

"Hvad i fanden i helved laver i her!" spurgte Harry vredt. "I kan squ da ikke bare brase ind" fortsatte han. Vi så alle fire på ham . "Når men når i nu alligvel har afbrudt os så sig dog hvad i skal" spurgte Harry utålmodigt. Jeg var ved at brække mig. Han ville så gerne tilbage til hans lille affære. "Vi vil gerne snakke med dig om Kate" sagde Louis og så på Harry. "Hvad med hende?" sagde Harry ligeglad. "Hun har det ikke så godt" fortalte Niall. "Nej, gud.. det havde jeg slet ikke opdaget, hun er jo bare indlagt for sjov" sagde Harry irriteret. "Nej, hun har det ikke godt .. på grund af dig!" fortalte jeg. Harry fnøs. I det øjeblik mistede Zayn det. Han farrede mod Harry og pressede ham op af væggen.

"Harry tag dig sammen, mand!" råbte Zayn. Harry så forvirret rundt. "Du ødelægger alt, alt det dig og Kate har sammen" fortsatte Zayn råbene. "Zayn, slap af.." sagde Louis og tog et skridt frem. Zayn vendte sit blik mod Louis "Nej, jeg skal ikke slappe af, det er Harry der skal tage sig sammen og tænke sig om!" skreg Zayn, Louis bakkede hurtigt tilbage. Zayn så tilbage på Harry. Han så til at være dampet lidt af. "Harry, jeg kan ikke kende dig længere. Du er ikke længere en person jeg ser op til.." sagde Zayn og tog et skridt tilbage. "Jeg er så skuffet over dig.." med de ord vendte han om og forlod lejligheden. Vi stod alle sammen og stirrede målløse efter Zayn.

Harry så meget overrasket og forskrækket ud. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.." sagde Harry tøvende. "Harry det er rigtigt hvad Zayn siger, vi kan ikke kende dig længere. Det du gør er forkert, især mod Kate. Stop et sekund inden du gør ting og tænk dig om! Jeg kender dig Harry og du ville ikke med vilje gøre nogen ondt" sagde Louis langsomt, men tydeligt som om han overvejede hvert et ord. "Det er derfor vi er her Harry" Louis slog ud med armene. "Ikke for at tage dine beslutninger, men for at få dig til at se hvad du gør mod Kate. Vi vil ikke såre dig og gøre dig ondt. Vi vil blot give dig chancen til at tage imod vores hjælp og få rodet dig ud af det lort du har fået lavet" fortalte Louis stille og roligt. Harry så rundt på os. "Hvad hvis jeg ikke vil have hjælp? hvad hvis jeg jeg ikke gider bliver redet?" spurgte han og løftede et øjenbryn. "Så må du fortælle Kate at det er forbi, du må fortælle hende at i er slut. Du kan ikke være bekendt at lade hende håbe, når der intet håb" sagde jeg og så fast på Harry. "Jeg vil ikke gøre det forbi med Kate, jeg holder meget af Kate.." sagde Harry tøvende. Niall greb fat i Louis arm før han også gik på angreb på Harry. "Holder af hende? jeg må le. Du holder squ ikke en skid af hende" spyttede Louis af Harry. Harry så forvirret ud. "Du går rundt og knalder alle der har lyst, samtidigt med at din kæreste hende du elsker. Hende du bor sammen med. Hende der skulle have været mor til dit barn, er indlagt" nærmest råbte Louis. "Du kan ikke engang for dig selv til at tage ud og besøge hende". "Louis slap af!". "Niall, hold kæft!" råbte Louis.

Jeg så hen på Niall der fik tåre i øjnene. Jeg gik over til ham og tog fat i Louis anden arm, så Niall kunne give slip. Det gjorde han ogå  løb han  ud af lejligheden. Harry var målløs, han vidste ikke hvad han skulle sige. "Den eneste hun har brug for lige i øjeblikket er dig og du svigter hende. Hvis du virkelig holder af hende så tag ud til hende og stop det med hende luderen" skreg Louis. Harry så på Louis og så hen på mig. Louis hev sin arm fri og gik med bestemte skridt ud af lejligheden. Harry så på mig. "Har du det også sådan? synes du også jeg ødelægger alt?" spurgte Harry mig stille. Jeg nikkede. "Tag ud og besøge hende Harry, please" sagde jeg stille. Med de ord gik jeg frem og gav Harry et kort kram. Så gik jeg over til døren og åbnede den. Lige inden jeg skulle til at gå ud, vendte jeg mig. "Harry jeg ved du gør det rigtige.." og med de ord lukkede jeg døren og lod Harry stå alene tilbage.

 

Mere? :-)

Dette kapitel er skrevet af søde, dejlige You Know Who!!!

Jeg ville råde jer allesammen til at læse hendes historier, da jeg synes at hun har et kæmpe potentiale <3

 

Ps. Tænker lidt at deltage i den der 1D konkurrence, jeg håber at i vil læse historien? :)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...