Casanova Class


Som enhver anden usikker teenager der går på gymnasiet, går Jodie op i sit udseende og i at blive set, og så er der selvfølgelig også kærlighed ... Vil Jodies kærlighedsliv gå lige som hun altid har ønsket sig, eller ville hun ønske at hun bare havde holdt sig til romancerne i bøgerne?
Dette er mit bud på Forbudt kærlighed.

49Likes
274Kommentarer
5963Visninger
AA

5. Kapitel 4 hvori den nye engelsklærer bliver præsenteret og en masse flirteri indgår

 

Det var Hottie McHot, nu kaldet Hr. Engelsklærer.

Jeg fangede min bedste venindes blik. Hun mimede ordene ”forbudt område” til mig. No shit, sherlock.

 

”Goddag d'damer, d'herrer. Mit navn er Jack, men af en eller anden grund vælger de fleste at kalde mig Jackie.” præsenterede McHottie sig. Pigerne fniste hjernedødt og selv drengene kunne ikke lade være med at slappe mere af. Selvfølgelig betød det ikke at de havde accepteret sådan en pretty boy som lærer. For mig, var det eneste jeg kunne gøre at stirre. Tæt på kunne jeg se at hans øjne havde en lysegrøn nuance der mindede mig om forår. Men jeg kunne også se at han havde små fine smilerynker omkring munden, og under hans øjne var der en let skygge der fortalte mig at selvom han virkede totalt afslappet så havde han haft en dårlig nat, sikkert på grund af nervøsitet. Den 'perfekte gud' foran mig var altså også menneskelig. Imens jeg uden diskretion, og langt væk i egne tanker, stirrede på den nye lærer, drejede den pågældende lærer sit hoved og fangede mit blik. Et øjeblik føltes det som om et spøgelse gik igennem mig og gjorde mit indre fuldstændig koldt. Derefter vendte al varmen tilbage, og mere til. Jeg blev selvfølgelig fuldstændig rød i hovedet og jeg skyndte mig at se ned i bordet der pludselig var blevet umådeligt interessant. Men der gik ikke ret lang tid før jeg igen vovede at kigge på ham, denne gang lidt mindre åbenlyst. Han var bestemt flot, men jeg kunne også se at når han smilte havde han et lille mellemrum mellem  fortænderne, og der var små rynker omkring hans øjne. Så slog tanken ned i mig; Hvor gammel var han overhovedet?

Men dette spørgsmål blev besvaret for mig, inden jeg overhovedet kunne nå at tænke tanken til ende.

Isabell rakte hånden op med et charmerende smil, sukkersød som altid. ”Undskyld, Hr …?” ”Dawson.” ”Hr. Dawson. Hvor gammel er De?”  fortsatte hun. Hun lignede en der desperat ønskede at virke flirtende, men som i virkeligheden bare virkede en smule mentalt forstyrret. Uanset hvad smilede Hr. Dawson, tidligere kendt som McHottie, og rystede svagt på hovedet. ”Ville det ikke være meget sjovere hvis i prøvede at gætte det?” Samtlige piger i lokalet sukkede svagt. Hvem ved, måske udstødte jeg også et lille suk af skuffelse. Ikke at jeg nogensinde ville indrømme det, naturligvis.

 

Den time lærte vi mere om den nye lærer end vi lærte om engelsk grammatik. Vi lærte at var single, endnu et spørgsmål fra den charmerende tumpe, Isabell, og vi lærte at han var et kattemenneske frem for et hundemenneske. Vi lærte af en eller anden grund også at Hr. Dawson boede i en lille lejlighed, ikke så langt fra skolen på en vej der hed Turnerstreet. En vej der tilfældigvis befandt sig i nærheden af mit hus. Jeg kunne næsten mærke et par meget vrede øjne, tilhørende en vis Isabell Mase, bore sig ind i nakken på mig. Jeg kunne vel ikke gøre for at mit kvarter var det bedst lærer-egnede kvarter, kunne jeg vel? Og da timen var slut rejste samtlige mennesker af det kvindelig køn sig og styrtede mod den stakkels lærer. Men det så ud som om han var vant til det. Han var sikkert også vild med opmærksomheden. I mellemtiden var jeg splittet mellem at slutte mig til flokken af savlende tøser og at slæbe min veninde med ud for at indtage vores yndlingspladser i kantinen, men da jeg knapt nok kunne få et glimt af Hr. Dawson, besluttede jeg mig for en retræte. ”Skal du med ud i kantinen?” spurgte jeg Deidree. Hun så på mig et øjeblik, som om hun overvejede om hendes årelange venskab med mig var værd at skippe synet af den nye lækre lærer for, før hun endelig nikkede. ”Ok. Jeg er også hundesulten.”  ”Det er jeg også.” svarede jeg distræt imens jeg prøvede på ikke at spejde efter læreren. ”Det er du jo altid.” lød det drillende svar. Lige inden vi forlod klasseværelset hørte jeg Isabell der fnisende spurgte Hr. Dawson: ”Hr. Dawson, hvilen type pige foretrækker du?” Samtlige af hendes veninder der havde været så heldige at få en plads rundt omkring Isabell og Hr. Dawson, begyndte at fnise i kor, nærmest som om de havde øvet det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...