Casanova Class


Som enhver anden usikker teenager der går på gymnasiet, går Jodie op i sit udseende og i at blive set, og så er der selvfølgelig også kærlighed ... Vil Jodies kærlighedsliv gå lige som hun altid har ønsket sig, eller ville hun ønske at hun bare havde holdt sig til romancerne i bøgerne?
Dette er mit bud på Forbudt kærlighed.

49Likes
274Kommentarer
5961Visninger
AA

4. Kapitel 3 hvori Jodie får sig en overraskelse og situationen forværres

 

Vi sad som sædvanligt og skrev til hinanden i timen den dag. Ikke via de små sedler på diddlepapir, som vi gjorde dengang vi var små og gik i folkeskolen, men via facebook.

 

 

> Siden hvornår er du blevet en stræber? Pfft, yeah right. Hvorfor havde du så travlt med at komme til time?

Urgh. Skarp og observerende som sædvanligt. Jeg ransagede min hjerne for en god undskyldning for min usædvanlige opførsel i morges.

>Undskyld, men jeg kunne bare ikke udstå synet af alle de savlende piger der gloede hæmningsløst. Jeg mener han er jo bare en fyr?

En lækker fyr, Jodie din løgner. > Hmn. Virkelig? For da JEG så på ham, virkede han mere som en … en … GUD?! Haha!  

 

Og det kunne hun jo sådan set have ret i. Men det undlod jeg at fortælle hende.

 

 

Jo længere tid der gik jo mere skuffet blev jeg over at dagen var så fuldstændig og komplet normal. Hvor blev de beundrende blikke af? Og hvad med mit hemmelige crush, som endelig havde mod til at sige hvad han havde på hjertet siden der kun var et år tilbage? Kort sagt, dagen var normal og min glamour var i morges var allerede ved at fordampe. I begyndelsen af fjerde time var jeg allerede begyndt at kede mig voldsomt, men efter 10 minutter begyndte det at undre mig at læreren endnu ikke var kommet. ”Hey, er Karin syg?” spurgte jeg min sidemand, Drew, som vendte sig om og så sløvt på mig med det sædvanlige udtryk af totalt tomhed. ”Hvad mener du?” spurgte han langsomt. Jeg sværger, den dreng er enten høj på noget permanent eller så er hans hjerneceller døde fra fødslen. ”Hallo,” hviskede jeg, ”Karin er her ikke og vi er ti minutter inde i timen.” svarede jeg. Han blinkede og så hen mod tavlen. ”Sørme så,” sagde han og et smil bredte sig på hans læber, ”så er der sgu fritime.” Jeg sukkede og opgav at få noget ud af fyren. I stedet begyndte jeg distræt at tegne kruseduller på mit papir, en vane jeg havde fået i starten af 8. klasse hvor selv det at stirre tomt ind på en væg var mere interessant end at lytte til min geografi lærer.

 

 

En halv time inde i timen, gik døren pludselig op, og en af vores andre lærere trådte ind. Han så sig omkring nærmest med en højtidelig mine. ”Jeg beklager at måtte meddele at Karin, jeres engelsklærer, sagde op i løbet af ferien.” sagde han. Der blev helt stille i klassen et øjeblik. Så hørte jeg en eller anden hviske i baggrunden. ”Fedt! Det betyder vikar.”

Vikarerne her på stedet var kendt for at lave absolut ingenting. De skulle bare være der så det ikke så ud som om folk var ligeglade med om der blev undervist eller ej. Ikke at det gjorde mig noget. Det gjorde ingen af os noget. ”Heldigvis,” fortsatte den øjensynligt upåvirkede lærer, ”har vi fået os en ny engelsklærer, og han er klar til at starte i dag.” Derefter trådt han smilende til siden for den nye lærer, som om han forventede at vi alle ville juble fordi vi nu ikke risikerede at få en fritime. Jeg rynkede panden og så mig omkring. Næsten alle havde åbnet munden og så ud som om de var klar til at fortælle den nye lærer præcist hvad de mente om at han havde nakket deres fritime, og med næsten alle, mener jeg alle dem der ikke allerede lå med hovedet på armen, godt i gang med at skabe en savlpyt på bordet. Men i samme øjeblik som den nye lærer trådte frem med et selvsikkert smil på læben, stoppede alle. Især pigerne. Jeg var imponeret. Fyren her havde lige standset en raseri-storm blot ved at smile. Men det var måske logisk nok, taget i betragtning af hvem vi havde med at gøre her. Fuck, fuck, fuck.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...