I won't give up ~ One Direction.

Katelynn er en helt normal pige, eller næsten da.. på sytten år. De fleste folk tror hun lever et fedt nok liv, eftersom hendes far er manager for det berømte boyband One Direction, hos SYCO music. Men bag facaden er hun ved at æde sig selv op, i sorg over hendes mor's død, for fem år siden. Og det gør jo ikke ligefrem tingene bedre at hende's kæreste, - Josh - er voldelig imod hende, og har misbrugt hende op til flere gange. Hun er dog for bange for ham, til at slå op med ham. Hende's far kommer en dag hjem fra arbejde, med de fem drenge, som Katelynn forresten ikke bryder sig særlig meget om. Den charmerende Harry Styles prøver dog godt nok at overbevise Katelynn om, at han er god nok. Som han nok klarer meget godt, ved at finde ud af alt om Katelynn og hende's forhold til Josh. Han tager affære for at få Josh stoppet med han's voldelige opførsel over for Katelynn, og det ender dog med de går fra hinanden. Men Katelynn's syn på drengene ændres ikke.. med det samme.

20Likes
11Kommentarer
1959Visninger
AA

3. Kapitel 2.

,,Dream until your dreams come true'' - Ukendt.

 

Hele dagen havde jeg brugt sammen med Josh. Det var nu meget hyggeligt, lige undtagen de udbrud han nogle gange fik, hvis jeg svarede forkert på han's spørgsmål. Men udover det var det nu en hyggelig dag. Vi så en film, og spiste nogle popcorn, indtil han fandt ud af at han skulle til noget familie halløj, klokken fem. Klokken var nu halv syv, og jeg var alene. Min far var ikke kommet hjem endnu, han skrev at han ville blive lidt længere, og at når han kom hjem havde han en overraskelse til mig. Hvad det så end var, var jeg faktisk lidt ligeglad. Jeg rejste mig, og gik hen til vinduet, og kiggede efter den sorte BMW, som skulle holde i indkørslen, for 45 minutter siden. Jeg stod der i lidt tid, inden jeg gik tilbage og satte mig i sofaen, og så videre på det program der kørte i fjernsynet. Jeg kiggede ned på sofabordet, da jeg fik øje på et billede, af min mor, far og mig, da jeg var 10, og vi tog til Disney Land i Paris. Jeg husker stadigvæk den dag så tydeligt.

 

- "Mor jeg vil prøve den dér!", sagde jeg og pegede på en af de største forlystelser der var der. "Er du sikker på du tør at prøve den, skat", spurgte min mor, og smilede til mig. Jeg nikkede, tog hende i hånden, og trak hende med over imod forlystelsen. Vi stilte os i kø, og det tog cirka et kvarter før vi kunne komme ind, da køen var ret lang. 

Det var den fedeste forlystelse jeg havde prøvet i mit liv! Den accelererede fra 0-80 km/t, på maximum tre sekunder, det var helt sygt. Mor var dog ikke særlig imponeret, hun havde aldrig været fan af sådanne forlystelser, der kørte så hurtigt. Men hun tog da med, og det var jeg glad for. - 

En lille tåre røg ned af min kind, når jeg tænkte på den dag. Den bedste dag i mit liv. Jeg blev revet væk fra mine tanker, da hoveddøren blev åbnet, og jeg kunne høre nogle stemmer. Jeg kiggede over mod hoveddøren, og så dem. Ja, dem. One Direction.. boybandet alle piger savlede over.. eller, næsten alle da. Jeg ved virkelig ikke hvad de så i de drenge. "Hej Kate", sagde min far, og smilede til mig. Jeg kunne mærke drengene's blik på mig, selvom jeg ikke kiggede i deres retning. "Hej far", sagde jeg og smilede tilbage. Jeg rejste mig, og gik over mod trappen, der førte op til døren til mit værelse. "Hey, hvor skal du så hen, jeg har faktisk en overraskelse til dig!", halvråbte min far. "Jeg skal bare op på mit værelse, hvis jeg da har lov til det?..", svarede jeg flabet, og vendte mig om, og kiggede på min far. "og hvad er den overraskelse?", fortsatte jeg. Min far smilte, og pegede på drengene. "De er din overraskelse!", sagde han nærmest stolt, over at han havde bragt en flok sukkerdrenge hjem. Jeg rullede med øjnene, og vendte mig om igen. "Du ved udmærket godt jeg ikke kan lide dem, og det har jeg prøvet at forklare dig hundredetusinde gange, hvorfor!", sagde jeg og fortsatte op ad trappen, og ind på mit værelse.

 

Jeg kunne høre nogle fødder på trappen, og nogle bank på min dør. Jeg løftede hovedet, og råbte; "Bliv ude!". Døren blev stille åbnet, og drengene kom ind. "Sagde jeg ikke at I skulle blive ude?", spurgte jeg og hævede brynene. "Joo, det gjorde du vel?", sagde ham med det krøllede hår, Harry.. tror jeg nok? "Og hvilken del af det forstod I ikke?", spurgte jeg flabet og rejste mig, og gik ud på badeværelset der hørte til mit værelse, og smækkede døren efter mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...