One Direction - You and I. (2) ❤

Emma og drengene, er tilbage. Denne gang uden forældre der slår, i baghovedet. De er nemlig i fængsel, (som du kunne læse, i etteren)
Denne gang er der mere sjov, udfordringer, og drama.
Zayn er vist stadig ikke over Emma, som han kyssede kyssede i etteren. Niall bliver fyldt med jalousi. Kan Emma klare presset, fra to fyre? Måske tre?
- Og hvad med den voldelige fan, der overfalder Emma.

38Likes
77Kommentarer
6885Visninger
AA

5. Kapitel fem.

"This is the part of me!" sang jeg. Drengene kiggede glad på mig. Louis lavede en lyslås foran sin mund, som tegn på, at jeg skulle holde kæft. Niall havde det fint med det, og lagde sig i mine arme, som en baby.

"Du synger godt, babe," mumlede han. "jeg ved det!" løj jeg. Han førte sin hånd hen på min kind, og kyssede mig på munden. Jeg kyssede med. Drengene lagde mærke til det. Men jeg lod hurtigt vær, fordi det var akavet. Zayn sad jo lige over for, og var sikkert stukket af jalousi. Louis brød ind. "Emma du har jo snart fødselsdag!" sagde han. Jeg nikkede. "Ja?" Niall kiggede på sit ur, og lavede et fuck-man-ansigt. Havde han glemt det?

Zayn smilede bare stort, som om han var forberedt. "Det er på Torsdag, ja," sagde jeg. Louis nikkede afslappet. "Nitten år?" sagde han. Jeg nikkede. "Og du er enogtyve. Blev du glad for bamsen?" spurgte Liam. Louis nikkede. Vi havde købt ham en bamsedue, der lignede Kevin lidt. Louis blev ellevild, og sov med den med det samme. (altså som bamse)

Vi havde nu også købt ham, andre ting. Iphone, en ny føntørre (lol), og greasefilm.

Jeg var lidt spændt på, hvad de ville købe til mig. Men jeg kunne ikke tænke meget over det, fordi Louis lomme ringede. Han tog sin mobil op. "Hej søde," sagde han. - Det var Elenore, gættede jeg mig til. Jeg håbede sådan, at Elenore ville hænge ud med os. Men hun havde travlt med butikken. Jeg spurgte hende, om hun ikke kunne finde en afløser. Men hun ville ikke, lade andre pille ved hendes. Jeg synes nu godt hun kunne gøre det. - For hendes kærestes skyld.

"Hvad så... nå.. okay.." mumlede Louis ind i telefonen. Vi sad alle med et blik rettet mod Louis, med et nysgerrigt og bestemt ansigt. Louis' smil på læben, ændrede sig til det omvendte. Han sagde farvel, og lagde på. "Hvad sagde hun?" spurgte Liam og jeg i kor.

"Jeg vil ikke snakke om det nu.." sagde Louis, og gik ud i gangen. Lidt efter hørte jeg en dør lukke i. Jeg løb ud i gangen, og kiggede ud af vinduet. Louis var ingen steder.

Jeg gik tilbage til drengene. De så alle alvorlige ud. "Åh nej!" mumlede Liam. "Jeg håber ikke det er alvorligt." drengene rystede på hovedet.

For at redde den dårlige stemning, forslog jeg, at vi skulle lave frokost. Zayn og jeg satte maden på bordet, og sådan. Zayn drillede mig. Han tabte ting, og jeg grinede. Så vi fnisede og havde det sjovt. Undtaget Niall. Han var alvorlig, og kiggede ikke én gang på mig. Jeg tog Nialls hånd, men han havde åbenbart for travlt. Han gik med hurtige skridt, ind i køkkenet. Jeg stod forstenet. Hvad havde jeg gjort? "åh nej!" mumlede jeg. Zayn opfangede stemningen, og trak mig ind i et kram. Jeg skifttede emne. "Har i hørt fra Louis?" spurgte jeg. Liam kom ind foran os. "Jeg ringer til ham nu!" sagde han. Zayn trak sig, og satte sig i sofaen. Liam satte den på medhør. Man hørte nogle stemmer i den anden ende, og lidt efter Louis der sagde: "hej" Liam sukkede lettet. "Hvor er du? kommer du snart hjem? er der sket dig noget?" spurgte Harry, som havde sat sig ved siden af Liam. Louis trak vejret dybt. "Jeg kommer snart hjem. Så fortæller jeg jer det hele," sagde han. Vi gøs, og Liam lagde på. Vi var alle sammen bekymret, og havde gåsehud.

"Skal vi spise?" spurgte jeg, og satte mig ved spisebordet. Drengene nikkede tøvende, og satte sig. Zayn satte sig ved siden af mig, og Liam ved siden af. Zayn tog min hånd. "Det skal nok gå," hviskede han. Jeg nikkede, og sukkede. Han nussede min hånd langsomt. (venskabeligt).

Jeg kunne næsten ikke spise noget, af ren bekymring. Zayn forstod mig, og nussede mig på ryggen. Han var en sand ven. Jeg lagde mit hovede på hans skulder. "Skal I ikke spise?" spurgte Liam. Jeg rystede på hovedet. "Jeg kan ikke.."

Liam trak på skuldrene, og tog en ordenlig bid af sin sandwich. Jeg stak lidt i min salat. Jeg kunne ikke tænke mig til, hvad der kunne være sket. Louis var sikkert knust når han kom hjem. Det kunne ødelægge deres karriere. - Måske.

Efter vi havde spist tog Zayn og jeg af bordet. Bag efter gik jeg på wc. Da jeg kom ud, var døren til stuen lukket. Jeg åbnede den langsomt på klem. Der måtte være noget galt. Jeg hørte dem, og jeg så dem. Det var Niall og Zayn. De andre var inde i køkkenet. Jeg kunne skimte en tårer hos Niall. "Hold dig fra hende!" sagde han. Zayn rystede på hovedet. "Jeg kan elske hende mere end dig! Hun er min store kærlighed. Hun ved heller ikke din hemmelighed. En ægte kæreste, ville fortælle det med det samme!" Niall bed læberne sammen. "Har du fortalt hende hemmeligheden?" spurgte han. Zayn trak på skuldrene. "Og hvad så hvis jeg har?" Nialls hovede blev rødt, og han rystede i kroppen. "Det kys var en fejltagelse. Hvis du siger det til hende.. så!" råbte han. "Det tror jeg, at jeg vil gøre.." sagde Zayn, og skulle til at åbne døren jeg stod bag. Men Niall gav Zayn en lussing, så han faldt. Zayn stirrede på Niall, og tog sig til kinden , der var blevet rød. Drengene kom ind, og tog om Zayn, der ville slå igen. "Slap af!" råbte Harry. De trak vejret hurtigt, og højt. Niall stirrede ondt på ham. Jeg gøs, og gik langsomme skridt tilbage. Men uheldigvis, faldt jeg over Louis' bamse kevin. Der lød et bum, da jeg væltede en vase. Harry åbnede døren, og kiggede. Alle drengene stirrede på mig, der sad på gulvet, i glasskår. Min hånd blødte. Jeg begyndte at fryse. Niall havde åben mund. Jeg havde hørt det hele, vært ord. Niall gik hen til mig, ville kramme mig. Men jeg skubbede ham væk. "Hvorfor fanden skal du være sådan mod Zayn? Og hvad er det for en hemmelighed?" råbte jeg. Jeg rejste mig. Niall prøvede igen at trække mig ind i et kram, men jeg puffede ham væk, og gik hen til Zayn. Jeg krammede ham, og kiggede sødt på ham. "Er du okay?" spurgte jeg. Han kiggede stort på mig. "Er du okay?" Spurgte han, og kiggede på min hånd. "Jeg har det fint. Jeg går lige ind, og tager vand på," sagde jeg. Jeg gik hen mod toilettet. "flyt dig," mumlede jeg til Niall, der blokerede vejen. Han gjorde som jeg sagde, og jeg gik ind på toilettet. Tankerne fløj i hovedet på mig. Hvem skulle jeg tro på? Zayn der ikke kunne forstå, at jeg havde en kæreste, og som hele tiden ragede på mig. Niall der ikke stolede på mig, og som var voldelig, og var jaloux over ingen ting. Hvem? De var begge to idioter, på forskellige punkter. Men de var også fantastiske, på andre. Hvem skulle jeg tro på? ARH! Det her var lort. Jeg skyllede hurtigt toiletpapiret, under hanen, og lagde den på min hånd. Så gik jeg ud igen. Drengene var der stadig, og kiggede ud af vinduet. Jeg kiggede nysgerrigt på dem. "hvad sker der?" sagde jeg. "shh. Louis er hjemme," sagde Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...