Jason McCann

Denne novelle er om en pige som hedder Melissa og en dreng som hedder Jason, de er begge vilde med hinanden i smug.. Mon det nogensinde bliver til noget?

19Likes
27Kommentarer
8193Visninger
AA

6. Jasons synsvinkel.

Jeg plejer altid at være så meget oppe at køre når det er fredag. Sådan var jeg ikke idag.
Da jeg kom i skole (gået igen, er ret stolt) blev jeg taget imod af et opkørt ishockeyhold. "McCann!! Vi skal spille imod Ottawas bedste hold!" sagde de i munden af hinanden.
Jeg så lidt på dem. "Dem der tæsker os hver gang? Hvorfor lige dem?!" spurgte jeg.
"træneren siger vi trænger til modstand." svarede Chris. "kampen er på lørdag!"
Jeg nikkede lidt. Ligenu var jeg lidt ligeglad, jeg ville bare finde Melissa. Jeg så hende på trappen og begyndte at løbe derover imod. "McCann!" Edd, vores ishockeymålmand tog fat i min skulder, og vendte mig om imod ham. "Du kommer!!" Jeg mumlede jaja og trak ligegyldigt på skuldrende. Jeg vred mig væk fra ham og så på trappen. Nu var hun jo gået ind! Jeg skyndte mig at løbe ind, og fik øje på hende ved sit skab. Jeg satte i løb, men blev hurtigt stoppet af en lærer. "Ikke løb på gangene!" jeg himlede med øjnene, og så snart hun var gået forbi løb jeg igen. Indtil hun råbte: "McCann!!" jeg sukkede og gik hurtigt. Skoleinspektøren smilede over hele hovedet da han så mig. "Jeg har slet ikke set dig på kontoret en hel uge! Er du syg?" han grinte. "Kommer du imorgen?"
"JA!!" råbte jeg, irriteret over at blive stoppet igen. Jeg nåede hen til Melissa, lige inden hun lukkede sit skab.
"HEJ!" sagde jeg overraskende højt. Hun kiggede forskrækket op, men smilede da hun så det var mig. Årh, det smil. Jeg så på hendes læber. "Uhm. Ehh.." jeg tog en sort tus frem fra lommen. Vent.. Hvorfor havde jeg en sort tus i lommen?! Ligemeget.. Jeg skrev i hvert fald mit nummer på hendes smukke arm, imens jeg hviskesang; "Hey, I just met you. And this is craaaazy, but heres my number.. So call me maybe!" jeg smilede og løb til time. Skolen var okay idag. Mrs. Webster var syg. Tror jeg lavede en lille glædesdans da vi fik det af vide. Jeg råbte i hvert fald yes så højt, at vikaren kiggede meget mærkeligt på mig. Kampen imorgen? Hey, jeg kan spørge Melissa om hende og Rachel vil komme og se den! Jeg spørger når hun ringer! For det må hun da gøre!
Nå, men jeg kan spørge hende når hun ringer iaften! Ja! Ved ikke hvor hun bor.. Whatever.. Krydser fingre for imorgen!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...