Thrill me, bitch.

Fra gaden lignede huset bare endnu et slidt forstadshus, men naboerne vidste bedre, dog vendte de den anden kind til og gik raskt over på den anden side af fortovet, når de passerede huset. Der blev hvisket i krogene og grinet i skolegårdene når man bragte emnet op..

1Likes
1Kommentarer
979Visninger
AA

2. Just friggin' clients.

 

Pigeflokken bestående af Beatrice, Lauren og jeg sad på bordene foran kirken. Tilløberen Kevin, havde taget plads på en af de to bænke placeret ved bordet. Vi havde egentlig moret os godt nok, indtil nogle stamkunder var kommet forbi og genkændt os piger. Lauren som er en meget følsom pige, måtte væk, væk fra det hele. Flokken traskede mod torvet foran kirken, velvidende at ingen kunder ville genkænde os der. Om torsdagen, i arbejdstiden. Mens Beatrice og Kevin snakkede ud med Lauren, tog jeg et par skridt mod kirken og sendte min vibrerende telefon op af min stramme lomme, hvorefter jeg hilste: "Det er Scarlett?" En mandelig stemme svarede straks, og jeg tog yderligere et skridt mod en sølvfarvet Mercedes Benz der stod parkeret foran kirken, "Hej, Scar' kommer du ikke forbi. Der er torsdags travlt." En velkendt stemme, bestyreren af huset, Joseph. Han grinte sit dybe grin, det grin han altid brugte når han var stresset, men ikke viste det. Når han var stresset skulle man gøre som han sagde, ellers kunne han finde på at slå, det var kun sket et par enkelte gange, at han var blevet voldelig, men ingen turdte sige ham imod længere. "Bea og Lauren er her også," Joseph hviskede noget i baggrunden jeg ikke kunne høre pga. støj. "Tag dem med, Ah.. skynd jer, tag en bus." Der blev lagt på idet jeg vendte mig mod flokken og forklarede mig for pigerne: "Joseph vil ha' os tilbage hurtigt," Jeg så roligt mod Kevin og undskyldte: "Sorry Kev'," Han smilede og så ned i jorden, "orh, det gør ikke noget." Smilede Kevin, jeg nikkede med et smil, og begyndte at gå med de to piger. Vi småløb imod centrum, for derefter at tage en taxa mod vores gade. Vi betalte og steg ud, "Gud, vi er sent på den!" Udbrød Beatrice, "Løb, piger." Vi spænede mod huset. Men sænkede tempoet da vi nåede trappen, og jeg sendte døren op og trådte ind i et mørkt indrettet rum. Foran os var en lang snoet trappe placeret: den førte op til værelserne. Vi så os til siden, 4- 5 kunder sad og læste daggamle aviser, eller trippede med fødderne, i de grønne lænestole. Indimellem skævede de til skranken. Til forveksling kunne lokalet ligne et venteværelse, til noget så enkelt som en tandlæge. Men bag facaden, gemte sig dystre hemmeligheder, her eller rettere på 1. salen, blev alle lyster tilfredstillet. Huset gemte på de slemmeste hemmeligheder i området, her kom og gik folk som de ville, men samtidig vidste folk hvem der kom, og hvem der forlod "horehuset" og hvornår de gjorde det.

"Forh.. Piger!" Joseph stod og gestikulerede mod døren ind til backroomet, og vi slentrede mod ham. "Hurry up, gals!" Vi satte farten op af hans skrappe tone, og smuttede ind af døren, til det støvede baglokale. "Sid ned, tøser" I en række sad 4 voksne mænd, og gloede op og ned på gruppen af piger, der pludselig trådte ind. Beatrice var født ind i "familien" som prostitureret, jeg var ankommet fra et børnehjem som 16årig og Laura var senest i huset, hun var adopteret som 17årig. I starten når man oplevede akavede oplevelser som dette, hvor man skulle sætte sig ned, og bare blive valgt. For derefter at trække opaf trappen med en, eller to mænd.. Beatrice, var nærmest profesionel, hun tjente godt, pga. hendes smukke udseende, og elegance. Mændene lagde meget mærke til hende, og hun var ikke sådan at glemme. Laura og jeg, var vel bare standard, dog havde jeg større erfaring med erhvervet. To 30-35årige mænd med henholdsvis kastanjebrunt og blond fuldskæg, rejste sig og nikkede først mod Joseph, derefter mod Beatrice. "Bea, en halv time, værelse 12." Joseph nikkede fattet mod venteværelset igen. En kronraget og middelhøj afroamerikaner rejste sig roligt med et flirtende smil, han nikkede med øjenkontakt mod mig. "Scar, et kvarter" Han så ned i en sjusket blok, som lå på et tungt egetræskrivebord. "Værelse 18, mh.. Græsk." Han nikkede mod mig. Han så derefter mod Laura. Den sidste, og ældste fyr stod allerede foran Laura, med skjorten åben. Jeg trådte op af trappen med hånden på afroamerikanerens bagdel, "Hvad må jeg kalde Dem?" Jeg spurgte aldrig om et potentielt fornavn, da det kunne hyle dem helt ud af det, men derimod om et kaldenavn. For her var det ikke unormalt at kunderne blev kaldt ting som Pølle, Grumpy, Halvøre eller Trash. "kald mig Neil" Svarede han med tyk accent, som gav mig et indtryk af at han nok var indvandrer. Lige efter os fulgte Laura og den ældre fyr.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...