Divided Kingdom

Percy er en dreng der ikke helt kan styre sin vrede og derfor bliver omtalt som ''problembarn''. Men da Percy forsvinder i en tunnel der fører til fortiden, vil begge parter have fat i ham. Den ene part siger at de andre er oprørere der prøver at ødelægge et velfungerende rige, men oprørerne siger at kongedømmet er dårligt og dvaskt og at der behøves en ny konge. Men hvem har ret? Hvis Percy dømmer forkert vil det ødelægge fortiden og dermed også fremtiden. Så kommer han aldrig hjem, for der ville ikke være noget at komme hjem til....

9Likes
7Kommentarer
1124Visninger
AA

2. Henrettelse

Percy vågnede med en dunkende hovedpine og tænkte på den mærkelige drøm han havde haft. Han tænkte på den blå tunnel og kulden den havde udstrålet. Han rullede rundt i græsset og kom op at stå. Da var det at han opdagede at noget var galt. Han havde aldeles ikke lagt sig til at sove i græsset. Men da var det at det begyndte at gå op for Percy at han ikke var hjemme. Han lå på en hvedemark. Men hvad lavede han ude på en gård? Ude i det fjerne kunne han se gården der, på grund af det stråtækte tag, så næsten gyldent ud. Han begyndte at vandre igennem den gyldenbrune hvede, i retning af huset. På vejen derover så han kyllinger der gik og gokkede i en interimistisk indhegning. De må være fattige herude siden de ikke har råd til et ordentligt net tænkte Percy. Alt imens han vandrede imod gården tænkte han på hvordan han kunne være havnet herude ude på Lars Tyndskids mark. Han kunne være kidnappet, men til hvilket formål? Ingen på børnehjemmet ville savne ham, så det var nok ikke det. 

Lidt efter hørte Percy et frygteligt skrig der kom fra gården af. Af en eller anden grund fik han en ubændig trang til at beskytte den der skreg. Da Percy nåede frem til gården og den tilhørende landsby, standsede han da en ulidelig kvalme greb ham. På torvet i den lille landsby var der en stor, blodig blok. Ved siden af lå et afhugget hoved og han vidste hvem det var der havde skreget. Ved siden af lå en kvindekrop hvor der sivede mørkt blod ud fra der hvor hovedet skulle have været. Af en eller anden grund var der noget der tvang ham til at se på det afhuggede hoved. Det kønne ansigt var forvredet i en sanseløs skræk og de salte tårer der stadig langsomt sivede ud af øjnene blandede sig med det mørke blod. Mens han stadig stod og kiggede på det sørgelige syn som den døde kvinde nu engang var, greb en stærk hånd fast i hans skulder og drejede ham rundt så Percy stirrede ind i et venligt skægget ansigt. '' Er det første gang du ser en henrettelse knægt? '' spurgte den store mand.

'' Ja det er det '' fik Percy stammet frem mellem, det han til sin overraskelse opdagede var en hulken.

'' Så så min ven, det er ikke så mærkeligt når man tænker på hvor frygteligt det er '' brummede den store mand og klappede Percy på skulderen. '' Hvor er dine forældre lille ven? '' spurgte den skæggede mand Percy.

'' Jeg har ingen '' mumlede Percy så lavt at den store mand måtte bede ham gentage det. '' Nå men du kan da i det mindste komme hjem til mig og overnatte, og så kan du også få dig noget varm stuvning ''. Percy kiggede forundret op i den store mands venlige øjne og han vidste med det samme at det ville være en god ide´ at gå med den store mand hjem. 

Mens de gik hjem til den store mand undrede Percy sig stadig over hvordan han var kommet der. '' Jeg hedder forresten Asbjørn'' sagde den store mand. '' Hvad hedder du? '' spurgte han Percy. Percy tænkte på om han skulle sige sit navn, men så bestemte han sig for at gøre det. '' Percy '' svarede han . '' Percy '' brummede Asbjørn '' det navn har jeg kun hørt i legenderne. Det er egentlig pudsigt fordi i '' Legenden om Percy '' har Percy heller ingen forældre, men du kommer jo ikke fra fremtiden'' klukkede Asbjørn. Efter den bemærkning sænkede der sig en stilhed som kun blev brudt da Percy spurgte om Asbjørn havde en bil. Da havde Asbjørn kigget mærkeligt på ham, men han havde ikke svaret Percy før de kom til hans hus. '' Velkommen til mit hjem '' sagde Asbjørn med et bredt smil om læben og han åbnede døren så Percy kunne træde ind  i det smukke bindingsværkshus som skulle vise sig at være langt hyggeligere end han havde forventet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...