En ny verden (1D)

Hun var fra en verden, og har aldrig prøvet noget andet. end til hendes bror, siger at de må tage afsted. nu ved hun ikke hvem der er fjender og hvem der er venner?
Vil hun kunne glemme fortiden og starte på en frisk? vil nogen overhovedet finde ud af at hun har slået folk ihjel?

7Likes
18Kommentarer
2184Visninger
AA

7. Slås

 

Jeg åbnede døren og kunne mærke blæsten. Det blæste virkelig kraftigt, solen var gået ned, og der var rimelig mørkt. Jeg var lige glad, jeg havde bare brug for noget tid alene, bare så jeg kunne få lov at tænke tingende igennem, uden at blive afbrudt. Jeg kiggede mig omkring, jeg kunne ikke se nogle. Jeg gik længere ud, og det blæste bare mere og mere. Jeg stilte mig helt ud på kanten, så hvis jeg havde lyst til at hoppe i vandet, kunne jeg bare gøre det. Jeg kunne se skummet efter båden fordi vi sejlede så hurtigt. Først nu opdaget jeg at jeg frøs. Jeg havde næsten ikke noget tøj på. Jeg stod med bar mave, og kun shorts. Jeg stod lidt bare og stirede ud i luften, ud over havet, jeg følte mig for første gang fri. Jeg var fri til at gøre lige hvad jeg ville, lige når jeg havde lyst. Bare så længe jeg gik under navnet Stella.

Hvorfor havde Jonas ikke fortalt mig, at det ikke var min mor, der var blevet dræbt. Samtidig med at hun prøvede at komme af med mig. Bare fordi jeg var en pige, hvad bilder hun sig ind, det er hun jo også selv. Den lille møg sæk. Er du gal jeg kunne ikke klare hende lige nu.

”Hey fryser du ikke” var der en stemme bag mig der sagde ”Nej! Så var jeg nok gået ind” sagde jeg imens jeg vente mig om ”Nånå undskyld” sagde stemmen. Det var en dreng der talte. Da jeg havde vent mig op kunne jeg se at han havde tæt lyset. Lyset blændede mine øjen, og det tog lidt tid før jeg kunne se hvem han var. Han så mørk ud i huden, og havde sort hård. Bare han ikke var efter os, bare han ikke kunne se hvem jeg var. ”Nå men jeg må vider” sagde jeg hurtigt imens jeg gik fordi ham ”øøhh ja, vi ses bare” sagde han forvirret, men jeg gik bare videre, ud af døren og ind på værelset.

”JONAS!” råbte jeg bare da jeg gik en af døren ”Shuu, ikke råbe det, jeg hedder jo Sebastian” sagde han med en lav stemme ”Så Sebastian, jeg tror vi er blevet opdaget!” sagde jeg imens jeg kiggede ind i hans store brune øjne. Jonas/Sebastian og Felex/Andreas de havde de samme øjne. Jeg kunne stadig huske synet, da jeg stod og skulle til at dræbe Felex. Det var jo derfor jeg ikke kunne, jeg kunne ikke slå en ihjel der linde min bror så meget. Det sjove er nu, at han faktisk er min bror. Overvej lige hvis jeg havde dræbt ham, hvad filen havde jeg så gjort? ”Hvorfor det?” spurgte Jons ”Han sagde noget til mig, og han så mørk ud, han linde altså en fra den anden bande” sagde jeg. ”Måske overreager du bare!” sagde Felex hurtigt. ”Det tror jeg altså ikke. Min intuition plejer jo at være rigtig. Jeg slog jo ikke dig ihjel vel” sagde jeg med et surt tonefald. Jeg stolede jo ikke på felex endnu, så længe havde jeg jo ikke kendt ham, selvom jeg godt vidste at man kunne. Det var bare svært for mig at få andre ind i mit liv. Jeg kunne jo risikere at holde af dem, og de derefter bare forlod mig eller døde, og jeg gad ikke gå at være ked af det. Det var meget nemmere når man bare sætter en facade op. Tilgengæld havde min facade været oppe så mange ar, at jeg havde svært ved at smide den igen. Jeg var jo sårbar inde i, jeg var jo ikke så tuf som jeg gav udtryk for, men det var der ingen der skulle vide. ”Ej jeg tror Andreas har ret!” sagde min bror mens han kiggede surt på mig. Hvorfor var han sur på mig, hvad havde jeg gjort? Jeg kiggede bare surt tilbage, og satte mig hen i sengen. ”Julle, det er bare vi bliver nød til at være mere åbne” sagde Jonas ”Hvorfor?” spurgte jeg ”Fordi vores liv nu starter forfra, vi bliver nød til at starte på en frisk” sagde Han ”Hvad nu hvis jeg ikke vil starte på en frisk?” sagde jeg ”Det bliver du nød til, du skal gå i skole, og havde et arbejde, ligesom mig og Felex” sagde Jonas ”Af hvad skal jeg?” spurgte jeg ”Ja du hørete rigtig julle, arbejde” sagde han igen. Ej jeg gider da ikke bruge min tid på arbejde, skole var lige til at overkomme, men arbejde, sikke noget lort.

”Vil du med ud og havde noget af spise?” Spurgte Jonas os begge ”nej jeg tror jeg bliver, jeg er ikke sulten” sagde Felex ”Nå okay skal du med julle?” spurgte han ”Tjjoo, hvorfor ikke?” sagde jeg til ham. Vi gik ud af døren, og fandt hurtigt rasturanten. Jeg var også ved at være sulten. Vi var på vej hen til at bor, da en dreng pludselig gik und i min bror. ”Hvad laver du?” sagde jeg hurtigt, og kiggede på ham, jeg havde set ham før. Han linde en jeg kendte. ”Ej undskyld” sagde han hurtigt ”ej Stella er det dig?” sagde drengen og kiggede på mig. Nåårr ja det var Harry, ham idioten. ”Nåår ej hej” sagde jeg hurtigt, og hæv i min bror så vi kunne gå videre. Han forstod min hentydning, og vi gik videre. Vi satte os ved boret vi havde pundet. ”Hvem var det?” spurgte min bror ”Det var en jeg møde tidligere” sagde jeg med en henkastet tonefald. ”nåårr så du er i gang med at få venner” sagde han ”arr ikke ham her, men jeg skal spise med en i morgen tidligt, han liner en man kan stole på, det gør ham her ikke” sagde jeg til min bror. ”Okay så du har mødt 3 drenge i dag, og kun en af dem ”tror” du at du kan stole på?” sagde han ”ja ” svarede jeg, for det var jo sandt, det var kun den ene jeg troede jeg kunne stole på. ”der kan man bare se” sagde han og var ved at grine. ”Hvorfor er det så sjovt?” spurgte jeg ”Ikke noget Mulle, ikke noget” sagde han med et smil på læben.

Da vi var færdige rejste vi os, og jeg kunne se Harry foran os, han stoppede op, han havde et glas vand i hånden. Fordi vi gik så tæt på ham, kom min bror til at støde ind i ham. ”Ej det må du virkelig undskylde” sagde min bror ”hva' fanden har du gang i?” Sagde Harry med en sur stemme. ”Jeg sagde undskyld” sagde min bror, men man kunne se at Harry var lige glad. Han havde bare vrede i øjnene. Harry skubbede til min bror, og det skulle han aldrig havde gjort ”Hvad laver du?” spurgte min bror. De var ca. på samme højde. Jeg kunne se at Harry bare havde lyst til at slås. Men hvorfor. Hvad havde min bror gjort ham? Harry skubbede igen, og nu gad min bror da ikke finde sig i mere vrøvl med Harry, ”Så skub dog igen!” sagde jeg vredt. Og min bror gjorde nærmest altid hvad jeg bad ham om. Så ja han skubbede igen. Jeg nået ikke helt at opfange det, men pludselig stod min bror med en blod tud. Og de var nu i gang med at slås. Jeg havde ret og det havde jeg hele tiden haft. Harry, han var ikke til at stole på. Jeg gik lidt tilsiden da de gik min vej, de var på vej hen imod mig. Og pludselig kunne jeg mærke at min bluse blev våd. Jeg kiggede op og så ind i nogle blå øjne ”Hvad bilder du dig ind?” sagde jeg med en sur stemme, det var ikke meningen at den skulle være så sur, men det var bare stemningen der gjorde mig sur. ”Undskyld,” kunne jeg høre ham sige, og jeg kunne høre i hans stemme at han mente det. Det var første gang, efter mange år, at jeg hørte en sige undskyld og så mene det. Jeg gad ikke sige noget, jeg gik videre og ind på værelset ”Felex de slås der uden, gå lige ud og hjælp ham!” sagde jeg som en ordre til ham. ”Hvorfor han kan jo godt slås” sagde han ”Ja det er ikke ham jeg er bange for, jeg vil bare ikke havde ballade allerede nu!” sagde jeg til ham og vi løb ud på gangen. ”SÅ NU STOPPER I!” hørte jeg Felex sige, meget højt og tydeligt. De stoppede begge. Jeg kunne se at min bror havde kun den der blod tud, mens Harry havde fået et blåt øje, en blod tud, og det linede at han havde brækket armen. Jeg kunne se ham der var gået ind i mig, med de flotte blå øjne. Jeg kunne se ham hjælpe Harry, jeg tog fat min bror, og hæv ham med ind på værelset.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...