En ny verden (1D)

Hun var fra en verden, og har aldrig prøvet noget andet. end til hendes bror, siger at de må tage afsted. nu ved hun ikke hvem der er fjender og hvem der er venner?
Vil hun kunne glemme fortiden og starte på en frisk? vil nogen overhovedet finde ud af at hun har slået folk ihjel?

7Likes
18Kommentarer
2187Visninger
AA

8. Felex

Undskyld jeg ikke lige har fået skrevet så meget, men jeg har haft min eksamen at tænke på, så har ikke lige haft tid, men håber i kan lide den, giv den gerne en like så er i dejlige :D

 

”Jeg sagde jo til dig at han ikke var til at stole på, gjorde jeg ikke det?” sagde jeg til min bror da vi var inde på væreset. ”Jo du gjorde, men du sagde også at jeg skulle slå ham?” sagde min bror. ”nej ikke sådan direkte, jeg sagde at du skulle skubbe igen, det er ikke det samme.” sagde jeg med et smil på læbe, jeg kunne ikke lade være jeg var bare så lykkelig. Jeg havde min bror, min mor var ikke død, og jeg var væk fra det lede sted, med en masse lede mennesker. Jeg var så glad at jeg bare ud i det blå bare begyndte at grine, det var første gang jeg havde følt mig fri, fri til at gøre lige hvad jeg ville. Min brødre stod og kiggede på mig ”Hvad griner du af?” spurgte Jonas/Sebastian ”jeg er bar glad” svarede jeg ”Skal vi ikke bare ligge os til at sove?” Spurgte Felex/Andreas. ”tjo hvorfor ikke?” svarede Jonas. Jeg gik lige så stille hen til der hvor jeg skulle sove. Jeg havde fået en seng henne i hjørnet, mens mine to brødre skulle sove i en dobbeltseng, henne i det andet hjørne, henne ved døren. Jeg var nu tryk nok, ved at de skulle sove der henne. Men det var lidt morsomt at de skulle sove i en lille dobbeltseng sammen. Jeg sad lidt og grinte for mig selv.

Jeg kunne høre at de begge var faldet i søvn, men jeg kunne bare ikke sove. Jeg lå og vente og drejet mig. Jeg kiggede på mit ur engang imellem. Klokken var nu 3 om natten og jeg kunne bare ikke falde i søvn. Jeg måtte ud og havde noget frisk luft. Jeg listede lige så stille forbi mine brødre, og fik åbnet døren, meget stille. Et hel for mig at de sov så godt som de gjorde, ellers var jeg aldrig kommet ud af døren uden at de var vågnet. Jeg gik ud imod dækket, og skulle liget til at åbne døren, da jeg kunne høre en stemme bag mig, en stemme jeg havde hørt før, jeg vidste godt hvem det var ”Stella?” kunne jeg høre ham sige. ”Andreas” sagde jeg stille imens jeg vente mig om. ”hvad laver du?” spurgte han. ”ville bare lige havde noget frisk luft” sagde jeg ”nå okay” svarede han, jeg stod bare og kiggede ind i hans brune øjne, de var bare så pæne. ”Hvad med dig hvad laver du her?” spurgte jeg ”jeg hørte dig gå, og ville lige sikre mig at der ikke var noget” svarede han. ”nå okay jeg har bare så meget at tænke på lige nu” svarede jeg ”nået du vil tale om?” spurgte ham med en sukker sød stemme, han virkede bare så flink. ”det ved jeg ikke, det kommer til at tage noget tid.” svarede jeg ”jeg har hele natten” svarede han, og jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Så kom med” sagde jeg og gik ud af døren. Det blæste meget her ude. Men det var ret, dejlig kold vind på mine bare ben og arme, hvor jeg dog elskede det. Vi gik hen og fandt et bor og stole og satte os så ned. Vi sad vare lidt og kiggede ud over havet. Hvor var her dog smukt. Det var fuldmåne og man kunne se den i vandet, hvor der var en masse bølget. ”Hva' så?” spurgte han så lige pludselig. Jeg fik et chok sa jeg havde siddet i mine helt egne tanker. ”det er bare, tænkt nu hvis jeg havde dræbt dig, så havde jeg dræbt min bror, hvordan kunne du vide at jeg ikke ville dræbe dig?” spurgte jeg ham ”Jeg kunne ikke vide om du ville dræbe mig, eller ej” sagde han men nået ikke mære før jeg afbrød ham ”Hvorfor sagde du ikke bare at du var min bror?” ”Det kunne jeg ikke, de andre måtte ikke vide det” svarede han ”Jammen jeg kunne havde dræbt dig?” sagde jeg ”ja det kunne du, hvorfor gjorde du det ikke?” spurgte han. ”jeg ved det ikke, der var bare noget inden i mig der sagde at jeg ikke skulle gøre det, jeg kom jo til at se dig i øjnene” sagde jeg ”Plejer du ikke det?” spurgte han ”nej ikke på dem jeg dræber ” sagde jeg ”Hvorfor så mig?” spurgte han ”jeg ved det ikke, men det var et hel, jeg gik sådan helt i så da jeg så ind i dine øjne, da de linede min brors så meget, jeg troede på et tidspunkt at jeg stod med min bror, og skulle lige til at give slip på dig, for jeg kunne jo ikke dræbe min egen bror, da jeg kom i tanke om at det var dig jeg stod med.” sagde jeg. ”da kan man bare se, så var det godt at jeg prøvede at få øjn kontakt med dig” svarede han. ”jeg det tror jeg også”svarede og kunne ikke lade være med at smile. Hen gjorde mig bare glad, det var ret at sidde her og tale med ham, jeg vidste bare inde i mig selv at jeg kunne stole på ham. ”Felex?” spurgte jeg ”Jaa?” svarede han. ”Tak” sagde jeg ”Tak for hvad?” spurgte han forivret. ”at du gad at lytte til mig” sagde jeg ”Altid, du kan bare komme til mig hvis du har brug for en af tale mig, jeg vil altid være her for dig” svarede ham. Nu kunne jeg ikke holde det tilbage, jeg fik bare en træng til at kramme ham. Jeg rejste mig op og gik hen imod ham, jeg kunne skimte at han også havde rejst sig op, jeg tror han troede at vi skulle gå. Jeg gik hen til ham, og lage mine omkring hans hals ”Tak” hviskede jeg ind i hans øre, og begyndte så at grade. For første gang i mit liv græd jeg. Jeg ved ikke hvad der skete med mig. Han fik bare alle mine følelser frem. Han krammede igen, han havde et varmt kram, og nogle dejlige lange arme, jeg ville kalde dem kramme arme. Han tog mig op i hans farm, og bar mig ind i seng. Nu kunne jeg sove, nu kunne jeg også mærke at jeg var blevet træt. Han lage mig stille i sengen, og gik så han til min bror og lage sig. Jeg kunne mærke et lille smil på min læbe. Han var bare den bedste bror. Jeg tog mit ur op og kiggede på klokken. Den var nu 6 om natten og jeg kunne skimte solen udenfor. Men det gjorde mig ikke noget. Jeg faldt bare i søvn, da jeg nu kunne mørke at jeg var mega træt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...