Hemmelighed

Handler om 2 tvillinge søskende, de er begge 15 år og er forfulgt lige siden den 12 Oktober 2012. De var bare i skoven og de legede men alting ændrede sig da der skete noget forfærdeligt med den ene pige. En ond ånd var omkring hende og hun kunne ikke styre sig selv... Læs mere :)

1Likes
2Kommentarer
1093Visninger
AA

4. Ualmindelig Skoledag

Jeg vågnede total dårligt op, både med hovedepine, ondt i ben og ondt i halsen. Jeg gik ud til min mor efter jeg havde været i bad. Jeg spurgte om jeg måtte få en hovedepine pille.

"Værsego" svarede hun og gav mig et kæmpe dejligt smil som bare gik igennem mig og fik mig til at lyse op. Jeg blev så glad og fik mit hovede tømt for alting, desværre kunne den glæde ikke være der længe. Og den forsvandt med det samme hvis min søster var ved siden mig. Jeg ved ikke om det var hende, men jeg følte bare at det var hendes skyld. Jeg tog tøj på og gjorde klar til skoledag. Jeg blev så beroligende da jeg fandt ud af at min søster skulle senere hjem begrund af at de skulle se om der var noget galt med hende, hun så nemlig altid så dårlig ud. Så på en måde var jeg Fuck!ng glad indeni. Jeg satte mig ind i bilen ved siden af hende. Vi hørte lidt radio imens. Min søster sagde altid "Skru ned" eller "Skift til The Voice". Det var ret irreterne når man gerne ville høre en sang og hun så siger en af de ting, man for næsten helt lyst til at råbe "Hold dog Kæft!" til hende. Selvfølelig ville min mor jo skælde mig ud og sige at jeg skulle slappe af og sikkert også smide mig ud af bilen og gå resten af vejen, der var jo alligevel ikke så langt hen til skolen fra os af.

 

Jeg steg ud af bilen med min søster og tog min taske i bagage rummet. Og vinkede farvel. Vi gik ind i klasse værelset hvor mig og Caroline fik væmmelse ved min søster der bare sad i hjørnet og var ligeglad med af Helena var væk. Jeg fik virkelig ondt i maven da jeg tænkte på hvad der måske var sket Helena det værste. "Tror du der er sket noget alvorligt med Helena?" hviskede alle. De sagde det sikkert var min søsters skyld. Jeg havde ikke så meget lyst til at sige imod mere for jeg troede jo selv det var en skabning eller noget der havde gjordt det "Min Søster!". Vi havde lige fået frikvarter og mig og Caroline var sammen. Hun gik hen og spurgte til min søster "Hvorfor er du altid så meget væk for alle andre?!". Min søster kiggede ned i jorden imens Caroline blev ved med at sige "Hvorfor!". Jeg begyndte selv at sige "STOP!" til Caroline. "Det er nok Caroline, det er min søster!". Caroline stoppede med at spørge. Min søster gik imens mig og Caroline snakkede. "Hvorfor gjorde du det?" Spurgte hun.

"Det var nok at du bare sagde det i starten, har du ingengang lidt sødt i dig tilbage overfor min søster?" Spurgte jeg.

"Nej! Det er jo sikkert hende der gjorde det ved Helena!" Svarede hun. Jeg gik væk fra Caroline.

"Vil du med eller ej?" Spurgte hun.

"Nej tak Caroline" svarede jeg og kiggede ned i jorden imens jeg gik min vej.

"Okay" sagde Caroline og gik. Caroline spionerede min søster imens jeg gik ind i klassen.

Caroline stoppede op og satte sig pludselig ned på en bænk og skrev en sedl. Caroline gik videre og stoppede lige pludselig begrund af at hun så noget ved siden af min søster. Hun så et monster og skrev det lige hurtigt ned og skrev hvad de sagde.

"Ønsker?" spurgte monstret

"Nej"..

Caroline så monstert i øjnene. Hun løb så hurtigt hun kunne hen til en sø og gemte sig.

"Dronningen længe leve" Hørte Caroline og skreg.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...