Da jeg mødte mig.

Signes verden bliver vendt på hovedet den dag hun møder sig selv. Ikke gennem et spejl eller fordi hun har en tvilling. Nogen siger man dør snart efter vis man møder sig selv. Ikke her, det her... Er værre.

18Likes
32Kommentarer
1767Visninger
AA

6. Indtil uendeligt.

Jeg går, indtil jeg går ind i et træ. Det føles som om jeg kun har gået eller 5 minutter, eller 5 timer. Dage? Måneder? Det begynder at snurre jeg får sådan en underlig fornemmelse af dejavu og falder. Falder utrolig langsomt. Men denne gang rammer jeg det bløde dugvåde græs. Jeg smiler, griner for mig selv. Eller af mig selv, hvad er det jeg laver? Jeg griner igen. Hvad er det der sker?!

Jeg ligger bare der forvirret, griner og smiler. Ender med at græde fordi jeg er så fortvivlet. Jeg fortsætter med at stille mig op, gå rundt, gå ind i noget, falde, være forvirret og gå igen. En stor ond cirkel.

Så dukker han op.

Skæbnen kommer og tager mig, Han løfter mig op bære mig hen på en stor flad sten.

"Hej." Siger han. Og så starter den uendelige stilhed.

.    .     .     ..     ..     ..      ... .. . . . . .. .. . . .. . ............................................ ........... ............................................

 

 

Fortsættes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...