Stolen Moments

Historien foregår i 1960'erne, hvor man følger hovedpersonen Scarlett, som bor i den lille trængte by Aunguilla (Mississippi). Scarletts familie er meget fornemme og begavet, trods deres pengenød. Og de er alle født og opvokset med racistiske fordomme og regler, - hvilket stort set alle, hvide, er i byen. Samtidig betegner man det som en uhøflighed, at være hjælpsom eller venlig overfor de sorte. Da de er meget undertrykte og fattige, mens de hvide både har magt og penge. Scarlett er meget spydig og entusiastisk, men samtidig pligtopfyldende. Så da hun møder den mørke fyr Drew, tør hun ikke erkende, at deres forhold måske er ved, at udvikle sig til mere end, hvad er acceptabelt.

31Likes
76Kommentarer
2821Visninger
AA

2. Kapitel 1 - intro

”Jeg finder det virkelig uforståeligt, hvordan man kan falde for en kvinde så forstyrret.”

Morgan formår næsten at holde de undertrykte aggressioner tilbage, da hendes stemme kontrolleret skærer gennem vinden. Men de små vibrationer afslører hende.

”Hun farer jo rundt som en høne uden hoved.”

Enhver anden ville ikke have bidt mærke i de usikre vibrationer. Men jeg kender hende. Hun er trods alt min søster.

”Sig nu noget, Scarlett!”

Straks fjerner jeg mit blik fra min søgrønne silkekjole, og kigger mod Morgan. Den karamelfarvede solhat skygger for hendes øjne. Men jeg ved, at de normalt brune øjne nu indtrængende har et bordeauxrødt skær på grund af hendes tydelige irritation.

”Helt ærligt, Morgan. Det er James, vi snakker om. Hvad havde du forestillet dig?”

Afslappet læner jeg mig tilbage i det gyldenbrune lædersæde, mens jeg venter på det smil, som snart tilfredst vil sprede sig på de rosenrøde læber.

”For en gangs skyld har du ret. Alligevel utroligt.”

Elegant placerer hun de store solbriller foran øjnene, snøfter hånende og smiler. Smiler tilfredst, så hendes kridhvide tænder afsløres. Af en eller anden mærkelig grund irriterer hendes ord mig. Måske fordi at der bag den kække spydighed, gemmer sig mere. Måske fordi at hendes håndende snøften, ikke kun var henvendt til James. Dog er det noget jeg elegant ignorer, ved blidt at pudre mine kindben i bakspejlet. Vi kører videre i stilhed, mens Morgans blik koncentreret er rettet mod landevejen. Den landevej, som solstrålerne skinnende oplyser.

Jeg lader mit blik flyve over de mange ødede huse vi passerer. Det er tydeligt, at de har brug for en kærlig hånd. De ligner alle et vrag. Nogle nedbrændte, mens andre bare er godt slidte. Ude foran alle er et træskilt placeret, hvor der med rustne bogstaver står: Til salg. Bortset fra.. Mine øjne opspiles chokeret. Hvilket straks får mig til, at skære gennem stilheden.

”Morgan? Hvorfor står der flyttekasser foran nummer seks?”

Jeg spørger direkte, da jeg ved at Morgan både har styr på alt, hvad der foregår ude og inde for Anguilla. Hun behøver ikke en gang, at dreje hovedet, for at vide hvilket hus jeg desperat peger mod.

”Har du ikke hørt det?”

Jeg ryster nysgerrigt på hovedet.

Hendes læber former et kækt smil, men hendes toneleje ændres seriøst.

”Hold da op, Scarlett! Det er alles samtaleemne for tiden! Du burde virkelig følge med.”

Jeg himler utålmodigt med øjnene. Ord, som disse går mig ikke på længere. Jeg har hørt dem for ofte.

”Kom nu bare med det, tak!”

Morgan sætter langsomt farten ned, mens hun dystert begynder at snakke, som var det en gyselig fortælling.

”Det er Athena. Hun er gået fuldstændig fra forstanden. Ingen ved, hvad der er blevet af den yndige, selvretfærdige og ikke mindst hygiejniske Athena. Den nye udgave af hende, er flyttet ind i et af deres brugte huse! Rygterne siger endda, at hun bruger deres toiletter.”

Morgan ryster kvalmende på hovedet, mens hun foragtende skuler mod huset, hvor en langbenet skikkelse slentrer rundt. Forbløffet stirrer jeg ud i luften. Ingen har nogensinde taget et skridt som dette. Ingen har nogensinde gjort noget så ubehøvlet. Så forkert. Alle disse huse har udelukkende tilhørt sorte. Derfor har ingen nogensinde været så naiv, at købe et af dem. Chokeret blinker jeg, da Morgan træder speederen i bund og flygter fra den forfærdende uhøflighed.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...