Nekromatikeren

Handler om en dreng ved navn Ata, der kan nekromatik(Kunsten at vække de døde til live).
Han er en sumpelver, et mystisk væsen med grøn hud, spidse ører og mørke klør.
Ata bor ude ved kanten af sumpelvernes rige, hvor de eneste han kender er hans ånder, Kira, Mokari, Taru, Urai og Airan.
Han kender intet til den krig, der foregår omkring ham eller om hvordan nekromatikere, som ham er nogen af de meste brutale krigere, der findes.

15Likes
22Kommentarer
2119Visninger
AA

10. Stokke kamp

 

Kap 10

En hel måned allerede, så lang tid har han gået i skole, og Ata hader det allerede som pesten. Han synes det er sjovt nok at lære noget i timerne, men hans ”klassekammerater” er ikke så venlig og hellere ikke læreren, stort set ingen i klassen kan klare at han er en sumpelver, nogen driller ham med det, mens andre bare lader som om han ikke findes. Den eneste som har været smule sød mod ham er Mizuki, som på et tidspunkt forsvaret ham, da Suzukin og hans veninde Laina prøvet at hælde vand ud over ham.

Ata tror ikke rigtig, at de har vænnet sig til ham endnu, og han tvivler på de faktisk prøver at acceptere ham. ”Hallo! Jeg taler faktisk til dig?!” en irriterende lys pigestemme knækker Ata fri fra hans tanker. Han vender opmærksomheden mod stemmen og ser Laina stå ved siden af ham, hun har sat sit blonde hår op i en hestehale, så man kan se hendes spidse ører og pandehåret dækker en smule af hendes krystal blå kolde øjne. ”Noget galt?” spørger Ata venligt, men han forventer ikke at få et venlig svar igen, hvilket han hellere ikke får ”Selvfølgelig, din idiot. Du koncentrere dig slet ikke! Det er din tur til at kæmpe mod en!” vrisser hun.

Ata havde glemt alt om at de var i gang med en time, hvor de skulle øve kampsport med våben, hans modstander stod allerede foran ham med en stok i hånden, det var Niles. ”Lad kampen begynde!” siger læren og er egentlig ligeglad med om Ata er klar, hvilket Niles åbenbart også er eller gør han åbenbart altid bare som læren siger, fordi han begynder at angribe Ata med stokken. Niles prøver at banke stokken ind i maven på Ata, men Ata dukker sig i sidste sekund, så han også kan tage den stok, som ligger på gulvet midt i salen. Ata regner hurtigt ud, at hvis han ikke flytter sig hurtigt, får han Niles's stok i hovedet og slår sig grimt, så han bruger et ufint trick og banker sin stok ind i Niles højre ben, så han mister balancen en smule og er tæt på at falde.

Ata rejser sig hurtigt op igen, da Niles genvinder hans balance hurtigt og rammer Ata på armen med sin stok, så et ordentlig smæld lyder i hele salen. Ata jamre lavt over smerten i armen og skærer en grimasse i ubehag, men den forsvinder dog hurtigt, da Ata vælger at jage den ene af sin stok i maven på Niles, som falder bagover og slår hans ryg hårdt. ”Kampen er slut og Ata vinder... Selvom Niles var så tæt på!” siger læren, selvom den sidste del mere var en svag mumlen.

Ata ligger staven på gulvet og går over til Niles, han synes Niles klaret det godt nok, når man tænker på Niles måske ikke kunne se Ata på grund af det tykke pandehår foran øjnene. ”Her lad mig hjælpe dig op”siger Ata og rækker Niles en hånd, som Niles hurtigt tager og Ata hjælper ham op at stå.

Ata kigger på Niles, hans pandehår er smuttet meget til den ene side. Ata kan se Niles ene øje, det er helt blodrødt og har ingen pupil, det ser ulækkert og skræmmende ud, så Ata kan godt forstå hvis Niles gemmer hans øjne, det ligner ikke en skovelvers øje, mere en dæmons øje. Niles børster sit pandehår tilbage foran hans øje og retter lidt på det, som om intet er sket. ”Tak” svarer Niles toneløst og vender om for at gå, da læren i baggrunden lige har sagt at timen er ovre og eleverne kan gå hjem. Ata holder en hånd over hvor Niles ramte med hans stok, det svier og Ata er sikker på at der allerede er et blåt mærke på vej.

Han tænker lidt, Niles minder ham faktisk lidt om Urai. Den samme små kolde attitude, øjnene, selvom Urai dog har pupiller, som bare er spidse og lidt håret, selvom man kan se begge Urais øjne. Tanken giver ham en anelse hjemve igen, og Ata tænker at det nok er på tide at spørge Pil, som han må tage hjem, eller bare være hjemme for lidt tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...