Nekromatikeren

Handler om en dreng ved navn Ata, der kan nekromatik(Kunsten at vække de døde til live).
Han er en sumpelver, et mystisk væsen med grøn hud, spidse ører og mørke klør.
Ata bor ude ved kanten af sumpelvernes rige, hvor de eneste han kender er hans ånder, Kira, Mokari, Taru, Urai og Airan.
Han kender intet til den krig, der foregår omkring ham eller om hvordan nekromatikere, som ham er nogen af de meste brutale krigere, der findes.

15Likes
22Kommentarer
2125Visninger
AA

7. Dagbog

 

Kap 7.

Ata sidder på sin seng i det værelse, som han har fået af Pil, det minder meget om hans værelse der hjemme, bare meget større og møblerne er pænere og knap så slidte.

Han finder slidt pen og en lille læder indbundet bog frem, han åbner bogen på en tom side og begynder at skrive ”Jeg har nu kendt Pil i lidt over en uge, han er meget venlig, når man først lærer ham at kende, jeg tror godt jeg kan stole på ham. Pil har godt nok ikke ladet mig komme udenfor hans hus, som han kalder det, selvom det mere minder om et palads! Nå, men jeg har set lidt af byen, som ligger omkring paladset fra vinduerne af. Det jeg har set af byen ser meget smukt og lidt anderledes ud, da mange af husene har planter på sig, men det er ikke det jeg mest lægger mærke til, for der en bygning, som ikke helt ligner de andre, den er større og der vist ikke nogen der bor i den, selvom der kommer mange hen til den næsten hver dag og er der i flere timer og der kommer de endda kun ud i mindre grupper af gangen. Jeg vil spørge Pil om hvad det er for en bygning, også skal jeg sige tak for han gav mig denne bog, den hjælper mig med at glemme min hjemve lidt, også selvom jeg ved at der nok går lang tid før, at jeg ser mine venner igen -Ata”

Ata stopper med at skrive og lukker sin bog. ”Jeg vil spørger Pil om det med bygningen med det samme” mumler han og lægger både sin ben og bogen væk. Han rejser sig fra sin seng og går hen mod døren ud af værelset, han åbner hurtigt døren og smutter ud. Han lader døren lukke sig selv bag ham og begynder at gå i et rask tempo ned af gangen. Han kan nogenlunde finde rundt, selvom han ikke har været der særlig længe.

Han leder efter Pils værelse, hvor Pil utroligt nok bruger det meste af sin tid, Ata synes ellers det nok burde være pænt hårdt arbejde med at styre et rige, men Pil opfører sig lidt, som om det er meget let. Ata hører lyden af fodtrin bag ham og han kigger bagud. Det er en af Pils vagter, Evolia, hun er ikke særlig uhyggelig, hun ser altid meget fredelig og venlig ud, ofte med et smil på læben og sit lyserøde hår, som dækker det meste hendes øjne, Ata snakker med hende en gang i mellem, hun er ligeså sød, som hun ser ud. ”Hej Evolia. Ved du hvor Pil er henne?” spørger Ata og vender sig mod Evolia ”Ja, han er i historiens rum. Du kan godt huske hvor det er henne, ikke?” svarer Evolia med et smil, Ata tænker sig om lidt tid og nikker ”Ja, det er det rum, hvor Pil fortalte mig om alle de racer, som eksisterer. Tak for hjælpen, Evolia” Ata begynder at løbe ned af gangen, for at finde Pil og efterlader Evolia en smule forvirret.

Ata finder hurtigt døren til rummet og åbner den stille, Pil sidder midt på gulvet og læser.

”Pil... Jeg skal spørger dig om noget” siger Ata i en stille stemme, Pil løfter sit hoved fra bogen og ser på Ata ”Hvad vil du spørge om?” Ata går hen til Pil ”Det er fordi... Der sådan en underlig bygning udenfor mit vindue. Det ser ikke ud som om, at der nogen, som bor der, men alligevel kommer der en masse folk ind i bygningen næsten hver dag, og de kommer først ud igen flere timer efter. Hvad er det for en bygning?” spørger Ata en smule nervøs og forvirret.

Pil ler en smule ”Det kaldes en skole, den skole, som du ser er nok vores specielle kamp skole” Ata lægger sit hoved på skrå ”Det lyder underligt... Jeg har aldrig prøvet at være på en skole” udtaler han forvirret ”Du kan prøve at begynde på den skole, hvis du vil” griner Pil.

”Det vil jeg godt prøve, men tror du ikke de vil finde mig underlige og anderledes” sukker han lidt trist ”Måske, men der ikke så mange på den skole og jeg går med dig. Så det vil i hvert fald ikke gøre dig noget” svarer Pil, Ata smiler en smule igen ”Så vil jeg godt prøve, at være i skole” Pil ser på Ata og griner ”Fint, du starter på skolen i morgen, der skal jeg nok sørger for”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...