Utroskab - forbudt kærlighed

Dette er mit bud på konkurrencen om forbudt kærlighed, så det ville betyde alverden hvis i gad at like den og sætte den på favorit, hvis i syntes den fortjener det!
Mica er håbløst forelsket i sin drømmefyr. Han har en kæreste, og alligevel kan han ikke stoppe. Hun er 'den anden kvinde' - pigen som er sammen med manden der har en kæreste... Hun ved det er forkert, men hun kan ikke stoppe. For hun elsker ham af hele sit hjerte.

48Likes
68Kommentarer
5434Visninger
AA

9. Lettet

Udenfor er det nu blevet helt mørkt. Men som lys i mørket, skinner de klareste stjerne på det mørke himmeltæppe, og fuldmånen lyser kraftigere op end stjernerne. Antallet af turister på gaden er minimalt i forhold til blot et par timer siden, og der er nu kun få kærestepar der går sig en stille tur, hånd i hånd i måneskinnet. Vinden er blevet kraftigere end før, og river nu i bladende på de mange træer langs vejen. Visne blade hvirvler hen over gaden, og træerne svajer let.

Selvom natten ser kold og mørk ud, og giver Mica kuldegysninger bare ved tanken om at skulle gå derud, føler hun sig dejlig varm og tryg inde i den halvtomme cafe. Flere og flere mennesker havde forladt deres borde, imens hende og Maria havde siddet og snakket intenst og optaget. Tjenerne er efterhånden begyndt at rydde op, og sender diskrete signaler til dem om at det er tid til at tage hjem, men for at vise dem modstand, køber de et krus varm kakao.

Samtalen er efterhånden død, men hun føler ingen frustrationer over det. Hun føler en kæmpe lettelse. Lettelse, som var en stor sten lige blevet løftet fra hendes hjerte. Hun havde i noget der føltes som en evighed, fortalt om hele hendes forvirrende liv, grædt over billederne fra hendes svære tider og grinet overhendes hjertevarmende minder, med en hun stort set ikke kender. Tanken får hende til et le for sig selv. For uanset hvor latterligt det lyder at åbne sig sådan op for en fuldkommen fremmed, var det lige det hun havde brug for. Aldrig havde hun fortalt noget til nogen om hendes mor og far, og at holde det for sig selv, var bare blevet svære og svære for hver dag der gik. Det var en for tung byrde at bære alene, og hun er lykkelig over at hun endelig har fundet en at dele den med.

Maria havde hele vejen igennem virket meget oprigtigt interesseret og lyttende, imens Mica havde plapret løs uden stop. Hendes øjne fortalte hende at hun ville have lyttet til hende, helt indtil hun ikke længere havde brug for det. Der var ingen glimt af utålmodighed eller kedsomhed i dem, og det havde fået hende til at fortsætte, indtil der ikke var mere at fortælle. Maria havde været stille og koncentreret hele tiden, men da hun stoppede med at snakke, var det som om hun endelig kunne komme ud med alt det hun havde noteret i sin hjerne igennem samtalerne. Men hun havde ikke haft ondt af hende ligesom alle andre ville have gjort. Jo, måske havde hun ondt af hende, men hvad hjalp det? Det hjalp ikke noget med blikke fuld af medlidenhed, det hjalp ikke noget med medfølende kommentare, og det vidste Maria godt. Det eneste hun havde brug for, var at komme ud med det hele, og at have en at snakke med det om.

Stemningen over dem er lettet en del efter den tunge samtale, og sætningerne bliver nu hele tiden afbrydt af grin. Faktisk kan hun ikke stoppe med at grine. Grine, fordi hun er så lettet. Det føltes som om hun endelig kan trække vejret igen, ånde ordentligt. Det er en helt fantastisk følelse. Noget af tiden er hun endda lige ved at bilde sig selv ind at hun kan flyve, fordi hun simpelthen føler det hele er så let nu.

Tjeneren kommer med kakaoen, og stille puster hun på den dampende væske. Hun napper lidt af flødeskummen fra toppen, men da hun tager den første slurk kan hun mærke at hun ikke skulle have gjort det endnu. Kakaoen brænder hende på hendes tunge, og smagsløgene bliver svitset. Hun tvinger sig selv til at synke, og kan mærke den brændede fornemmelse hele vejen ned igennem hendes hals. Hun må have siddet med en mærkelig grimasse, for pludselig sidder Maria og griner højt imens hun kigger på hende. Hendes vidunderlige latter lyder som tusinde af klokkespil, og smitter hurtigt af på hende. I det øjeblik glemte hun alt om Lukas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...