Det burde ikke være sådan her

En spirende kærlighed mellem to mennesker, som ikke burde være.
Det føles så rigtigt som noget kan, men samtidig også så forkert, at det burde være umuligt.
For Odessa er han hendes helt store kærlighed, men hvis hun virkelig vil have ham, må hun satse alt, måske endda forholdet til sin familie...

1Likes
4Kommentarer
1472Visninger
AA

3. Eric

 

Eric satte sig i bilen og kørte fra parkeringspladsen. Han var stadig en smugle chokeret og forvirret over det kys Odessa pludselig havde givet ham.

Hun havde aldrig før gjort det slags og han vidste helt ærligt ikke hvad han skulle tænke om det. Og så hendes måde, at styrte derfra på efterfølgende, nærmest som om det også var kommet helt bag på hende.

Han tog sig til hovedet. Et øjeblik havde han jo rent faktisk nydt det, hvor forkert det så end var. Hun var jo kun en pige. En pige på sytten år som han havde kendt i så mange år og som han jo nærmest havde taget til sig som en slags datter efter hendes far, Johnny var død. Eric var sikker på, at han ville vende sig i sin grav hvis han vidste hvad der var sket den eftermiddag.

Pludselig slog det ham, at han slet ingen ide havde om hvad han skulle stille op nu.. Skulle han bare lade som ingenting og bare håbe, at hun gjorde det samme, eller skulle han tage en snak med hende. Det sidste var ikke noget han havde specielt meget lyst til, men det var sikkert det bedste, så der ikke ville opstå nogen pinlige situationer. Hvad ville Camilla mon sige til alt det her?  Åh, han orkede slet ikke, at tænke tanken om den ballade der helt sikkert ville blive.

 

Han blinkede ind til siden og slukkede bilen, tog sin mappe og steg ud. Stadigvæk havde han svært ved, at forstå det der var sket og endnu sværere ved, at lægge tanken fra sig.

"Eric!" Camilla stod i hoveddøren og vinkede til ham.

Inde i entréen tog han sin jakke af og løsnede slipset hvorefter han gav hende et flygtigt kys, inden han fortrak sig til dagligstuen, slog sig ned i sin yndlings stol og lukkede øjnene. Han havde brug for en lur.

 

Under aftensmaden senere på aftenen var han helt stille, spekulerende og stadig chokeret. Hvad betød det i virkeligheden? Hvorfor havde hun kysset ham? Han forsøgte, at slå det hen med, at hun blot var en forvirret teenager, men det hjalp ligesom ikke og egentlig så havde han svært ved, at overbevise sig selvom at det var den egentlige grund.

"Hvordan har din dag været?" spurgte Camilla. Hun sad overfor ham og kunne tydeligt se, at der var et eller andet der optog hans tanker.

"Fin.. Helt fin" svarede han en smugle fjernt og stak til maden. Han var slet ikke sulten og hans tanker var jo et helt andet sted. Af en eller anden grund kunne han ikke rigtig nå tilbage til virkeligheden.

Hans tanker kredsede konstant omkring det kys og helt ufrivilligt dukkede der hele tiden billeder op i hans hovede af ham og Odessa, der i abeburet. Han kunne næsten mærke hendes læber imod hans som han sad der. Smage hendes søde smag af jordbær og vanilieis..

Han blev pludselig revet tilbage til virkeligheden af Camila der ævlede løs om farveprøver til køkkenet og nye betræk til stolene.

"Skat, jeg bliver simpelthen nødt til, at lægge mig lidt.. Jeg har sådan en hovedpine.." Han rejste sig og gik for sig selv. Endnu mere forvirret og rundtosset end tidligere.

Han blev nødt til, at tage en snak med hende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...