Unni, I Like Your Boyfriend...

Sekyung er den landskendte model og skuespillerinde, og hendes kæreste er pop-idolet Kim Jonghyun. De er det perfekte par, mener alle. Alle, undtagen Sekyungs lillesøster, Rin. Sytten år gammel, og har altid stået i skyggen af hendes storesøster. Hun har kendt Jonghyun lige så længe som Sekyung har, de er jo barndomsvenner. Så hvorfor valgte Jonghyun Sekyung frem for Rin? Når det er Rin, som er uigenkaldeligt forelsket i ham.

239Likes
683Kommentarer
52141Visninger
AA

12. Unni misunder mig?

 

Min feber var blevet værre. Jeg var kun vågen omkring to minutter af gangen, og så sov jeg ellers igen i en halv times tid. Sådan var det faktisk hele aftenen, lige indtil det blev sent, og Jonghyun var ved min side hele tiden.

               ”Oppa…” mumlede jeg lavt, da Jonghyun lagde en ny, kold klud på min pande. Han rettede sit bekymrede blik mod mig.

               ”Hvad er der, Rin?” spurgte han. Han var virkelig som en bekymret storebror for mig. Det gjorde mig inderligt glad, imens mit hjerte langsomt brændte op.

               ”Hvad er klokken…?” spurgte jeg lavt, med mine øjne halvt åbne, og halvt lukkede. Mit blik var meget slørret, og jeg kunne knapt nok se Jonghyun for mig længere.

               ”Den er lidt over midnat. Du skulle få noget mere søvn, Rin,” hviskede Jonghyun i en tilpas dæmpet stemme. Hans stemme var dog stadig som sød musik i mine ører.

               ”Jeg kan ikke rigtigt sove, oppa,” mumlede jeg lavt og trak dynen en smule op over mine røde kinder, for at gemme mig lidt væk.

               ”Hvorfor ikke?” spurgte han og hævede et øjenbryn.

               ”Jeg er mørkeræd…” tilstod jeg og så lidt væk fra ham. Nu ville han bare mene endnu mere, at jeg var et lille barn. Det var jo bare perfekt, så var der endnu mindre chance for, at han ville se, hvor meget jeg kunne lide ham, selvom han faktisk havde været ved at gætte det, da han kyssede mig.

               Jeg var jo nærmest heldig, at jeg var syg, ellers var jeg afsløret.

               ”Det er okay, Rin. Jeg bliver hos dig i nat så,” sagde Jonghyun med et varmt smil. Jeg stirrede på ham med store, overraskede øjne.

               ”E-Eh?! Men… Oppa! Unni bliver helt sikkert rasende over det! Du ved hun er sådan lidt…” mumlede jeg og holdt mig straks for munden.

               ”Jaloux?” afsluttede Jonghyun min sætning og grinede. Jeg blev blot ved med at gemme mig halvt under min dyne, imens jeg betragtede hans smil, imens han grinede. Hans latter var så smuk, mandig og perfekt.

               ”Tror du hun vil blive jaloux over det her?” mumlede jeg lavt imens jeg var lykkelig over, at feberen gav mig røde kinder, så han ikke så min rødmen. Jonghyun fniste og uglede mit hår til imens han smilede skævt til mig.

               ”Hvem ved? Sekyung bliver nemt jaloux over alt, selv når jeg bare ser på dig,” sagde han og fjernede sin hånd fra mit hoved hvorefter han rejste sig.

               Når han så på mig? Hvorfor?

               ”Jeg henter en madras et sted, Rin,” nynnede han og forsvandt hurtigt ud af mit værelse, imens jeg bare var ladt tilbage, med meget forvirrede og spredte tanker.

               Hvorfor var unni jaloux, når Jonghyun så på mig? Det var jo hende, som der var supermodel, skuespiller og gudesmuk! Jeg var bare en middelmådig gymnasieelev, som blev mobbet af de større drenge, fordi jeg var for svag, og græd hele tiden.

               I forhold til unni, var jeg intet. Hun var perfekt, som en gudinde, jeg var intet. Oppa var en popstjerne, endda Sydkoreas bedste mandlige sanger, jeg var bare… Mig. Unni og oppa var det perfekte par, det kunne jeg aldrig måle mig med.

               ”Oppa… Hvorfor er unni jaloux?” spurgte jeg, da Jonghyun kom tilbage med en madras, og lagde den på gulvet ved siden af min seng. Jeg så ned på ham, idet han lagde sig og stirrede op i loftet, med sine hænder foldet bag hovedet.

               ”Fordi hun misunder dig, Rin,” sagde han og gabte. Jeg blinkede et par gange med mine øjne, imens jeg fattede hat.

               ”Misunder mig?”

               ”Godnat, Rin!” sagde Jonghyun straks og rullede om på siden, så hans ansigt var vendt væk fra mig. Det gjorde han altid, det dér! Skiftede emne, eller lignende, for at undgå at sige noget til mig.

               ”Oppaaa! Du snyder nu!” beklagede jeg mig. Jeg kunne høre Jonghyuns stille fniseri, imens han lod som om han snorkede. Pabo. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...