Unni, I Like Your Boyfriend...

Sekyung er den landskendte model og skuespillerinde, og hendes kæreste er pop-idolet Kim Jonghyun. De er det perfekte par, mener alle. Alle, undtagen Sekyungs lillesøster, Rin. Sytten år gammel, og har altid stået i skyggen af hendes storesøster. Hun har kendt Jonghyun lige så længe som Sekyung har, de er jo barndomsvenner. Så hvorfor valgte Jonghyun Sekyung frem for Rin? Når det er Rin, som er uigenkaldeligt forelsket i ham.

239Likes
683Kommentarer
52141Visninger
AA

34. Happy ever after!

 

Folk omkring os stod og hviskede, nogen tog endda billeder eller filmede Jonghyuns raserianfald. Der gik nok ikke længe, før medierne også kom, så jeg måtte stoppe det her, før det gik for vidt. Derfor rev jeg mig løs fra Taemins greb og løb over for at omfavne Jonghyun bagfra, selvom det ikke var noget jeg turde alt for meget. Jeg kunne se hvor anspændt han var. Jeg kunne se blodårerne og venerne på hans hals, og på hans stærke over- og underarme. Han var virkelig rasende, og hans hjerte bankede lynhurtigt, da mine hænder holdt på hans bryst.

               ”Oppa… Det er nok nu,” mumlede jeg lavt og krammede ham lidt strammere bagfra, og skjulte mit ansigt i hans skulder.

               ”Du skal ikke gøre noget, som skader dit image,” hviskede jeg stille, da folk ikke ville lade være med at stå og glo, som om det var en zoologisk have.

               ”Undskyld, Rin,” hviskede han stille og vendte sig mod mig, og lagde sine stærke arme omkring mig. Han var ved at falde ned igen, men hans hjerte slog stadig hurtigt. Denne gang var det ikke af raseri, for det bankede blidt, ligesom mit nu gjorde.

               ”J-Jeg elsker dig, oppa,” sagde jeg forsigtigt, og jeg kunne høre et lille fnis der kom fra ham.

               ”Jeg elsker også dig,” nynnede han kært med hans sangerstemme. Jeg smilede genert, og så over på min unni, som bare stirrede koldt på mig, som i oppas arme i stedet for hende.

               Jeg var dog taknemmelig for, at hun ikke var dum. Hun skulle ikke gøre noget større ud af det, når så mange folk stod og så på, og filmede. Hun fejede resterne af sin værdighed op, og rejste sig med hævet pande, hvorefter hun lydløst forsvandt mellem menneskemængden.

               Jeg var glad.

               Oppa var min nu, var han ikke? Hvis det her var en drøm, havde jeg ikke lyst til at vågne fra den. Jeg elskede min oppa, og jeg kunne mærke på hans bankende hjerte, at han også elskede mig.

               Men hvad skulle jeg så gøre, når jeg kom hjem?! Unni slog mig jo helt sikkert ihjel!

               ”Rin?” hviskede oppa pludseligt.

               ”N-Nae?” spurgte jeg, og brød ud af mine tanker. Han løsnede sit stramme greb en smule og så mig ind i øjnene med et varmt smil.

               ”Kan du huske den lejlighed, som jeg viste dig billeder fra?” spurgte han. Jeg fik straks store øjne og smilede stort.

               ”Nae! Oppa!” udbrød jeg og krammede ham helt stramt, og nærmest overfaldt ham i store kram.

               ”Hyung, er der ikke noget du har glemt?” spurgte Taemin, og oppa og jeg rettede straks vores blikke mod ham. Han stod bare og smilede til os, og pegede på sin egen ringefinger.

               ”Ah! Det havde jeg helt glemt!” grinede Jonghyun og åbnede endnu engang æsken, så jeg kunne se ringen igen.

               ”Rin, nu har jeg kendt dig i mange år efterhånden så… Eh…” mumlede han lavt, og vidste ikke helt hvordan han skulle få det sagt. Han kløede sig i nakken og så forsigtigt omkring sig.

               ”Ja!” grinede jeg bare og rakte tunge til ham. Jeg sparede ham for besværet ved at spørge mig, og rakte ham min hånd, hvorpå han satte guldringen uden besvær. Den passede mig perfekt!

               ”Jeg elsker dig virkelig meget, Rin,” hviskede han og plantede et kys i min pande. Jeg rødmede en lille smule med et lille fnis.

               ”Jeg elsker dig mere,” sagde jeg og grinede.

               ”Aniyo! Jeg elsker dig mest!” grinede han tilbage.

               ”Jaså? Jamen jeg elsker dig bare mere end mest så!”

               ”Skal vi nu til at diskutere allerede? Jeg elsker dig mest!”

               Det var den mærkeligste diskussion nogen sinde, men oppa var endelig min nu, og ingen andens. Ikke min unnis, som ikke havde fortjent ham, men kun min.

               Den pige, som ikke var perfekt.

               Men ingen er jo perfekt, ikke engang oppa… Okay, måske lidt? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...