Unni, I Like Your Boyfriend...

Sekyung er den landskendte model og skuespillerinde, og hendes kæreste er pop-idolet Kim Jonghyun. De er det perfekte par, mener alle. Alle, undtagen Sekyungs lillesøster, Rin. Sytten år gammel, og har altid stået i skyggen af hendes storesøster. Hun har kendt Jonghyun lige så længe som Sekyung har, de er jo barndomsvenner. Så hvorfor valgte Jonghyun Sekyung frem for Rin? Når det er Rin, som er uigenkaldeligt forelsket i ham.

239Likes
683Kommentarer
52150Visninger
AA

24. Bekymring

 

Jonghyun P.O.V.

 

Jeg så ud af vinduet imens jeg rørte rundt i suppen. Jeg sukkede lavt, da jeg så på himlen, og det så ud til at regne meget snart. Noona sad inde i stuen og skrev på sin iPhone med sin manager, da hun havde en fotosession senere på aftenen, men det eneste jeg kunne tænke på, var hvor Rin blev af.

               Klokken var allerede seks om aftenen, og hun skulle have fri klokken tre. Så længe tog det ikke at gå hjem fra hendes skole.

               ”Noona, ved du hvor din søster bliver af?” spurgte jeg, uden at fjerne mit blik fra vinduet, imens jeg fortsat holdt øje med, om hun snart kom hjem.

               ”Hvad? Rin? Hun er vist ovre ved Taemin for at lave lektier,”  sagde Sekyung. Jeg så over på hende gennem åbningen fra køkkenet til stuen, og hævede et øjenbryn.

               ”Ovre ved Taemin?” spurgte jeg og tog min egen iPhone op af lommen for at skrive til Taemin, at han skulle sende Rin hjem snart, da der var mad, fordi Rin ikke selv svarede på hendes mobil.

               ”J-Jonghyun! Skat!” sagde Sekyung straks da hun øjeblikkeligt stod foran mig og tog fat i min iPhone. Jeg så på hende og skulle lige til at sige noget, men hun pressede dog bare straks sine læber mod mine, og smilede skævt til mig, med et forførende blik.

               ”Skal vi ikke gå ovenpå lidt? Jeg har sådan savnet dig, siden…”

               ”Siden du stak mig en lussing? Nej tak,” sagde jeg koldt og fjernede Sekyungs hænder fra mig, før jeg gik tilbage til madlavningen, og så på min iPhone igen, men hun gav ikke op, og holdt omkring mig bagfra, imens hun kørte sine hænder ned over min mave, og ned til min buksekant.

               ”Glem det, noona. Jeg regner ikke med, at du vil have mig til at komme over vores aftensmad,” sagde jeg koldt. Jeg kunne nærmest mærke, at Sekyung surmulede, idet hun trak sine hænder til sig.

               Jeg holdt min iPhone op til øret, idet jeg havde ringet til Taemin.

               ”Ah? Annyeong hyung! Hvorfor ringer du på det her tidspunkt?” hørte jeg vores maknae sige i den anden ende af røret.

               ”Annyeong Minnie, kan du sende Rin hjem nu? Det er tid til aftensmad,” sagde jeg imens jeg rørte rundt i suppen endnu engang, og smagte den lidt til.

               ”Uhm hyung… Rin er ikke herovre…”

               Jeg spyttede straks suppen ud af min mund, da Taemin sagde det. Jeg stirrede bare ud af vinduet, hvor regnen var begyndt at styrte ned.

               ”H-Hvad mener du, Taemin? Skulle I ikke lave lektier sammen?” spurgte jeg, bare for at være helt sikker på, om han havde set hende i dag.

               ”Uhm nej… Hun tog direkte hjem efter skole, vi snakkede næsten ikke sammen i dag…”

               ”Okay, tak Taemin. Jeg bliver nødt til at gå,” sagde jeg straks og puttede min iPhone tilbage i min lomme og tog suppen af kogepladen med et viskestykke over, for at holde lidt på varmen, før jeg gik ud i forgangen, med Sekyung lige efter mig.

               ”Jonghyun! Hvor skal du hen?!” udbrød hun og forsøgte at tage fat i mig op til flere gange, men jeg trak bare mine arme til mig med lethed, imens jeg tog mine sko på.

               ”Hvad tror du selv?” mumlede jeg koldt, en smule vred på hende, eftersom hun jo faktisk havde løjet til mig om, hvor Rin befandt sig henne. Hun var ikke ovre ved Taemin, han havde næsten ikke set hende hele dagen, så hvorfor sagde hun den slags?

               Jeg tog hurtigt min jakke på og tog en paraply med mig, da regnen var helt umulig stadig.

               ”Skat, hun skal nok komme hjem… Skal vi ikke gå ovenpå og hygge os lidt, imens vi venter?” spurgte hun i et sidste forsøg på, at få mig til at blive. Hun tog endda fat i min arm, og krammede den så tæt, at jeg kunne mærke hendes bryster, som der ikke var nær så bløde som Rins.

               ”Der er ikke længe til vores årsdag, hvis du vil have mig indtil da, så skal du tage dig sammen,” knurrede jeg koldt af hende og trak endnu engang min arm til mig. De ord var de sidste jeg sagde, før jeg gik min vej, ud i regnen, for at lede efter Rin. Sekyung stod bare og stirrede, med store øjne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...