I LOVE U!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2012
  • Opdateret: 2 okt. 2012
  • Status: Færdig
Forbudt kærlighed<3 Zoe møder den mystiske ar-dreng David som hun hurtigt bliver forelsket i. Men vil kærligheden til ham bestå når hun finder ud af hans dystre hemmelighed og vil folk accepterer deres kærlighed til hinanden? Eller må de flygte og leve deres kærlighed videre i smug. Læs historien og skriv meget gerne din mening i en kommentar :) <3

3Likes
6Kommentarer
1860Visninger
AA

2. Opvågning

Mine øjne slog op! Solen brændte mig i hovedet og fik mine øjne til at slå i igen. Jeg trak dynen af mig og satte mig op i min seng. Klokken kunne ikke allerede være kvart over 7, kunne den? Jeg kiggede på uret. 7:13. Den var kun lidt fra. Jeg rejste mig fra sengen`og kiggede mig selv i spejlet. Håret var slet ikke uglet, men var fint og glat. Ansigtet så ud som da jeg gik i seng og jeg så slet ikke spor træt ud. Min fine silkenatkjole var heller ikke krøllet eller noget. Hvordan kunne jeg se så fin og flot ud når jeg havde kampsvedt hele natten lang? Det var mærkeligt, for her de sidste par dage havde jeg haft det samme mareridt om, og om igen. Og det var et mareridt for det handlede om mig der stod med en pistol i hånden foran tindingen på min far. Og hver gang jeg skød, så vågnede jeg. Første gang styrtede jeg direkte ind til min mor og far for at se om de var i live. Og så lå de bare der og sov ganske trygt. Jeg kan huske at jeg blev så lettet at jeg begyndte at græde, men mor og far hørte det heldigvis ikke.

" Søde skattepige er du vågen? " Min mor råbte nede fra stuetagen. Jeg tog en dyb indånding og gik over til min dør for at åbne den. Men den bandt så den gad ikke gå op. Så jeg besluttede at gøre mig klar først. Jeg fandt den normale skoleuniform frem. Den ternede nederdel, med langærmet hvid skjorte, den røde strikvest, de hvide knæstrømper, den sorte jakke og det ternede slips. Jeg kunne egentlig godt lide det, jeg var nok også den eneste i min vennekreds fra skolen der faktisk kunne lide skoleuniformen. Det var nok let da min vennekreds nok ikke var så stor som alle de andre pigers. Jeg satte håret op som kravet var. Tog tøjet på tog min taske jeg havde gjort klar da jeg kom direkte hjem fra skole dagen før. Jeg hev døren op og hoppede ned af trappen ned til stueetagen. Der duftede af æg og bacon.

" Godmorgen mor! " Sagde jeg og smilede til hende. Hun smilede venligt tilbage til mig. Men så forsvandt smilet igen da hun kiggede øverst på mig.

" Du burde ikke sætte dit hår op hver dag søde skat, prøv at lade det hænge løst ned om dine skuldre, så bliver du så yndig." Sagde hun og gik over og skulle til at hive elastikken ud af mit hår. Men jeg tog bare hænder op for at stoppe hende.

" Stella Blair kom i skole uden håret sat op og fik det klippet af! " Stønnede jeg og tænkte på mig selv med enormt kort hår og blev helt trist ved tanken.

" Ej lille skat, det er da en stor overdrivelse." Grinede min mor og gav mig en tallerken æg, bacon og pandekager. Jeg så på den varme tiltrækkende mad, men kiggede så ned ad mig selv og fik dårlig samvittighed.

" Nej tak, Jeg vil helst ikke svine uniformen til." Sagde jeg og rejste mig og gik over og tog en banan i stedet. Min mor sukkede og satte tallerknen ind i køleskabet.

" Så kan du spise det til dessert i aften." Smilede hun og gik ind i stuen. Jeg sukkede og kiggede op på klokken. Den var kvart i 8. Jeg tog mine ting og gik ud.

"Jeg går nu!" Råbte jeg og gik. Jeg kunne lige høre mine far råbe: "I orden skattepige" Og så gik jeg ud til enden af vores parkeringsplads for at vente på bussen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...