I LOVE U!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2012
  • Opdateret: 2 okt. 2012
  • Status: Færdig
Forbudt kærlighed<3 Zoe møder den mystiske ar-dreng David som hun hurtigt bliver forelsket i. Men vil kærligheden til ham bestå når hun finder ud af hans dystre hemmelighed og vil folk accepterer deres kærlighed til hinanden? Eller må de flygte og leve deres kærlighed videre i smug. Læs historien og skriv meget gerne din mening i en kommentar :) <3

3Likes
6Kommentarer
1869Visninger
AA

12. Gensyn

"David?" Sagde jeg stille. Han vendte sig og så undrende på mig. Jeg gik tættere på.

"Zoe......er det virkelig dig?" Sagde han og kiggede smilende på mig. Jeg nikkede og greb ham om halsen og kyssede ham. Han satte sine varme hænder på mine kinder. Han trak mig længere ind til sig. Det var som om alt inden i mig blev samlet igen. Mit hjerte føltes helt igen og jeg nød hvert minut jeg stod med David i regnen. Han holdt mig ømt ind til sig. Jeg slap hans læber så jeg kunne ae hans hovede. Han nussede mit hovede imellem sine hænder.

"Jeg elsker dig!" Sagde jeg og lagde mit hovede på hans skulder. Han kiggede undrende på mig.

"Jeg elsker dig mere!" sagde han og kyssede mig igen. Jeg kom i tanke om brevet i min jakkelomme. Jeg tog brevet op.

"Jeg ville have gevet dig det her, men det har ingen betydning nu." Sagde jeg og åbnede brevet. Han tog det mellem sine hænder og læste det. Han stivnede et lille sekund.

"Hvordan kan du elske mig efter det jeg har gjort!" sagde han og veg lidt væk fra mig.

"Fordi...... fordi jeg elsker dig for højt til at lade det overgå noget som helst!" Sagde jeg, han sukkede og tog selv et brev op fra lommen, han rakte det til mig.

"Jeg har også skrevet noget til dig."

"har du?" spurgte jeg og fik stukket et foldet papir i hånden. Jeg kiggede undrende på det.

"Åben det!" sagde han og så på mens jeg foldede papiret ud, Der fremkom en rød tegnet rose, og en lille sætning:

Kære Zoe! JEG ELSKER DIG! og jeg gør det af hele mit hjerte, jeg håber at vi 2 vil være sammen for altid, et liv uden dig ved min side er ikke et liv. Uden dig ville mit liv være en sommer uden sol, For du er mit livs sol. Jeg elsker dig og vil altid gøre det. Kys David

Jeg begyndte at græde, og slog så armene om ham igen og kyssede ham inderligt. Jeg kiggede ham dybt i øjnene.

"Uden dig ville mit liv ikke være værd at leve............. Derfor må vi tage væk!" sagde jeg. David så underligt på mig.

"Min far vil slå dig ihjel hvis du nærmer dig mig igen, jeg vil ikke leve med dig i smug, derfor må vi rejse!" sagde jeg og holdte hans hånd. Han kyssede min kind og så seriøst på mig.

"Hvor ville vi tage hen, jeg er efterlyst i næsten hele landet og nok også i Europa"

"Så må vi leve over det hele, jeg er faktisk ligeglad hvor fanden i verden vi er, bare jeg er sammen med dig!" Sagde jeg og kunne mærke hvor våd jeg egentlig var af regnen nu, det begyndte at blive koldt.

"Er du sikker på du vil opgive alt, Bare flygte fra det hele, bare for at være sammen med mig?" Spurgte han, han fik det til at lyde som om han ville overbevise mig om at lade vær med at flygte væk med ham, hvilket han nok i virkeligheden gjorde. Jeg nikkede og kyssede ham igen.

"Hver dag med dig, ville være livslang lykke for mig!" sagde jeg og kyssede ham endnu længere end før.

"ZOE!" Skreg en stemme bag os. Jeg vendte mig og så min far stå og lyse på os med en lommelygte.

"SHIT" sagde jeg og gik i panik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...