Støj

Kender i det at man nogen gange kan være fanget i sit eget univers? Den følelse at man drømmer sig hen til et bedre sted, hvor man føler man kan få lov til at ånde frit. Kender i det?
Mit ben dunkede, og jeg havde i et kort øjeblik svært ved at fokusere. "Et bedre sted, helt sikkert."
Min stue var gået fra "hip tilværelse" til "her har været slåskamp" på få minutter. Så har jeg også lært noget nyt, giv aldrig en veninde en nøgle til din lejlighed, og hav aldrig tiltro til hende efter du har været utro med hendes kæreste.
Jeg trak på smilebånet. Jo, hun havde brudt ind i min lejlighed og sparket mig hårdt med hendes 12cm stilletter.
Men det havde været det hele værd, hendes ansigtsudtryk da hun opdagede os. Det at se et menneske falde fra hinanden kan ikke beskrives med ord. Jeg følte mig som en kriminel, men samtidig var det en følelse som behagede mig, og jeg spekulerede over om der fandtes andre måder at ødelægge hendes liv på? Så tog smerten over, og det sortnede for mine øjne.

0Likes
0Kommentarer
565Visninger
AA

2. Baggrunden

Gør det mig til et ondt menneske? Jeg ser mig selv ved to veje når jeg skal træffe beslutninger. Skal jeg være helt ærlig, mener jeg det at forføre den fyr var under bæltestedet for mit vedkommende. 

Men jeg havde brug for at sætte en grænse. Mange piger er ikke klar over det, men jeg blev nød til at sætte mig selv i respekt. "I can be reckless". Gør det mig til et dårligere menneske fordi jeg prøver at ødelægge et andet menneskes tilværelse? Mente Darwin ikke at den stærkeste overlever? Skal jeg derfor ikke kæmpe for min egen tilværelse, selv om det kan påvirke mit ry negativt?

For at forklare hændelsen i min stue med pigen kræver det et flashback på den sidste måneds begivenheder. 

Jeg går på et godt gymnasium inde i København. I min fritid smider jeg en masse penge i fotografering, hvor jeg tager en masse kurser i at fange lys og bevægelser- og derigennem afbillede en følelse. Det er den indre substans som er det vigtige inde for fotografering. Jeg mener ikke den ydre skal tæller i lige så høj grad. Det spændende er at kunne se inde under huden på det pågældende menneske.

Fotografering er altså mit liv, min store kærlighed. For en måned siden deltog jeg i en fotografi konkurrence, hvori det bedste billede vandt. Jeg vandt. Billedet bestod af en ældre dames ansigt, hvor man i hendes øjne kunne se en genspejling af et billede, et minde. (Det var godt nok lavet på computeren, but still) Billedet afspejlede livet, og at selv om man er gammel behøver man ikke at se tilbage på livet som om man ikke har levet det, men smiler af de oplevelser man fik.

Jeg fik en hård medfart efter at have vundet den konkurrence, og fandt hurtigt ud af hvem der ikke undede mig succes. De første to uger efter var jeg meget ensom, og flere rygter svirrede rundt på gymnasiet omkring mig.

Den værste ydmygelse skete for mig kort tid efter jeg vandt. Jeg var på vej til min engelsk time, og blev pludselig stoppet på hovedgangen af tre piger. (Den ene af dem er pigen jeg sloges med i min stue en måned senere.) De begyndte at spørge ind til "det forhold jeg havde til den lækre dommer", og "hvordan jeg havde det med at sælge mig selv til et højere formål".

Det var dybt ydmygende, men det gjorde noget ved mig. Det hærdede min psyke, gav mig spidsere albuer. 

Hvad gav dem ret til at sige sådan noget om mig? - Det er ikke engang sandt. Skal jeg ligge under for folks jalousi og misundelse? Jeg vandt fordi mit billede var det bedste.

Det gjorde ondt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...