Et nyt liv, en ny begyndelse. ~One Direction~

Jessica er en 17 årig pige, med en tragisk baggrund. Hendes far døde da hun var barn, og hendes mor ved hun ikke om er død eller levende. Hun har aldrig haft nogle venner, og skolen har hun aldrig gjort noget ud af. Hun kommer fra New York, og har boet der hele sit liv, men kommer til England da hun møder en flink gammel dame, der viser sig at være Liam Payne's bedstemor. Hvad sker der så? Vil Jess falde til? Bliver hun forelsket, i en eller flere?♥♥



39Likes
49Kommentarer
7367Visninger
AA

9. Bræktur, tudetur, og is.

Regnen trommede stille, næsten lydløst, på mit vindue. Jeg satte mig halvt op i min seng. Åh, for fuck da også! Hovedpinen gnavede og tog til for hvert sekund der gik, kvalmen steg, og jeg var svimmel. Hvad har jeg dog..? Mere nåede jeg ikke at tænke, før mine tanker brutalt blev afbrudt af min egen bræk-lyd. På min dyne lå der nu er stor klat våd br.. Bvadr! Jeg kastede mere op. Den kebab sandwich var nok ikke god for mig igår.. Lad mig se.. Kebab, salat, agurk, brød, koriander.. Åh, nej! Koriander!! Dem kan jeg jo forfanden ikke tåle!! Oh, fuck. "Bvadr." Hm, var vidst mere bræk hvor det kom fra, for det her var klamt. Jeg brækkede mig mere, men kvalmen sænkede sig en smule. Til sidst var hele min dyne bare smut ind i bræk. "Lækkert.." Mumlede jeg lavt, og stirrede på resterne af en op-gylpet kebab sandwich, det så så.. Ingen detaljer, tror jeg bare. "Louis!" Kvækkede jeg så højt jeg kunne. Jeg havde det stærkeste bånd til Louis. Han forstod mig bare, han var lidt ligesom en.. Storebror, tror jeg nok man kunne sige vores bånd var? Altså bror-søster, what ever. Jeg lyttede efter reaktion fra ham. "Louis?" Råbte jeg nu. Der lød nogle skridt på trappen. Oh, no! Hvordan så jeg dog ud?! Jeg fik hurtigt, min egen personlige rekord, set mig i spejlet på mig mobil.. Jeg lignede en zombie, en der var død, og nu kom og hjemsøgte en eller anden freak, der havde gjort noget dumt. Pis på mit udseende nu. "Jessica, hvad sker der?" Spurgte Louis med skinger stemme, inden han åbnede døren ind til mit værelse, og så.. Mig... "Jess hva'.." - "Jeg ved godt jeg ligner en død nu, men bare hjælp mig! Jeg har hovedpine, kvalme, og min verden er vendt på hovedet." Sukkede hun, "se på mig! hvordan ser jeg ud nu?! Jeg har totalt gennem brækket hele værelset, smadret en dyne, og givet dig et syn du aldrig vil glemme af grimme mig, igen kan lide. Alle spiller bare skuespil og er garanteret falske overfor mig, fordi de bare for medlidenhed med mig, for 'Åh, alt er jo så synd for Jessica!' eller 'Ih, stakkels hende.' Det skal alle jo sige for at være en god ven, og trøste den pige, det hele jo nok er så synd for. Alle er så falske!! Du og de andre drenge afskyr mig sikkert, og føler jeg tvunget til at kunne lide mig, selvom i væmmes ved synet af grimme mig der intet kan selv. Indrøm det; Jeg er hæslig, jeg fortjener ikke dette liv. Jeg er spil af liv og, og, og.." Jeg plaprede bare løs, og mærkede slet ikke tårene det bare trillede ned af mine kinder, som heste på en vædeløbsbane, der bare kæmpede om at komme først. jeg brød hulkende ud i gråd, pakkede lyn hurtigt min dyne sammen, satte den forsigtigt på gulvet og hev et af mine 'sove tæpper' over mig. Og gemte grædene mit hoved i puden. "Intet," Snøftende jeg, "intet kommer nogensinde til at blive okay.. Mit liv er spildt, min mor og far er væk, jeg bor hos nogle der hader mig, jeg forsøger at blive veninder med nogle der sikkert bare gør det for at være sød ved mig.. Åh, jeg kan ikke klarer det her mere!!" Græd jeg grøddet, jeg græd, græd, græd og tænkte slet ikke over mit udseende.. Til helvede med det! "Jess," Forsøgte Louis igen, der bare havde holdt sig stille på sidelinjen, imens jeg bare græd. Hvilket jeg stadigvæk gjorde. Tåre, tåre, tåre.. "Jessica! Rolig. Jeg tror ikke jeg er den rigtige til det her job." Mumlede han, og skred?! Louis skred, når jeg var aller mest nede i hele mit liv! "Bahahaha." Græd jeg højt, fuck om de andre kunne hørte det, jeg skulle ud med alt den gråd.

"Jessica hvad er det her sker?" Lød en sød, men meget bekymret pigestemme, nogle minutter efter Louis forlod mig. "El, El, Eleanor?" Snøftede jeg, og kiggede overrasket op på hende. Louis dukkede frem bag Eleanor, "Jeg tænkte Eleanor var bedre til denne her slags snakke end mig, og husk; Forlader dig aldrig." Sagde Louis veligt og sødt, og satte sig på hug ved siden af Eleanor der sad på min seng. "T-Tak." Stammede jeg, med gråden siddende i halsen, så min stemme lød grødet. "Når Jessica, hvad sker der?" Spurgte Eleanor mig sødt om, med øjne der lyste af omsorg, bekymring, og varme. Tsk, hun var god til at spille..., eller mener hun det virkelig..? "Jeg vil høre alt!" Sagde hun, da hun fornemmede jeg tøvede med at svarer på hendes spørgsmål. "Det hele?" "Det hele" Svarede Eleanor, "men? Skal vi ikke lige få den dyne til vask?" Hun nikkede ned mod dynen og jeg rødmede mig. Gud, hvor var det pinligt. "Jeg kan nok selv." Mumlede jeg bare, og rejste mig forsigtigt. Mine kinder var helt indtørrede af alle de tåre, og mine blodsprængte. Jeg smed dynen i mit badekar og lod vandet rende ned på det, så vaskemaskinen ikke blev ulækkert af mit bræk. "Jeg har lige ringet ned til vores personlige 'room service'." Blinkede Eleanor til mig, og hentyde til drengene. "Tøse hygge!" Hvinede hun, hvilket gjorde mig varm indeni. "Du gider mig.. " Hviskede jeg. "Hvad sagde du?" Eleanor så uforstående på mig. "Der er virkelig mennesker der gider mig.." "Hvad snakker du om? Hvem gider dig ikke?" Eleanor var stadigvæk helt blank.. -det stod skrevet med store runde bogstaver, midt i hendes pande, kan man vel godt sige. "Alle. Ingen. Alle gider mig ikke. Ingen kan lide mig, jeg er bare.. Mig.." Det sidste viskede jeg. "Jessica? Hør lige her," Startede Eleanor, og lagde en hånd på mit lår. Normalt ville jeg blive nervøs, men efter hvad der var sket de sidste par dage, eller i det hele taget bare idag, var jeg stort set totalt røv ligeglad! "..hvis drengene ikke gad dig, ville du ikke bo her hos dem. De har millioner af fans de kan få her til at bo her, hvis de gad dem. Du er noget specielt, det sagde Danielle også igår til mig. Hun kunne virkelig godt lide dig, hun var simpelthen så sød, sagde Dani. Stol på os Jessica. Vi vil alle sammen dig kun det bedste.. Og så må du tro noget andet eller ej, men det jeg siger passer.. Husk det nu, søde!" Sluttede Eleanor af, og et split sekundefter dukkede Louis op med en masse slik, og nogle DVD'er. "Her mine piger." Smilede Louis, og satte den store bakke med usunde ting, på gulvet foran Eleanor, strøg mig blidt over håret, og kyssede hurtigt Eleanor inden han smuttede på under 1 minut. "Din kæreste er fantastisk! Meget bedre end hvad der står i alle sladderbladene." Udbrød jeg glad. Eleanor havde fået mig humør lidt op. "Det er fordi han er i mine øjne Louis Tomlinson et menneske med følser, og tanker. Men i fansnes øjne er han Louis Tomlinson medlem af One Direction." Svarede Eleanor sødt, og lagde hovedet på skrå. Hun var så smuk! -Snyd.

"Hvor lang tid har dig og Louis været sammen?" "Lidt over 9 måneder." Svarede Eleanor tomt, for hun sad og stenede på min væg, bag min seng. "El? Du stener!" Klukkede jeg lidt, da hun bare sad og så ud i luften. Hun rystede hurtigt på hovedet. "Nej jeg gør da ej." Fnyste hun. "Jo.. Jo du gjorde!" Mit 'klukkeri' forvandlede sig til en latter. Én ren og klar latter der skar igennem luften, og fyldte værelset med glæde. "Måske en smule." Fniste Eleanor, og begyndte at grine med mig. "Når, men fortæl,-" Eleanor trak sine ben op under sig, så hun sad i 'skrædderstilling', hun forsatte, "mig så det hele! Hele din historie, alle de ting du undgik, sidste gang du fortalte mig om dit liv, og hvad der er sket siden." Sagde Eleanor og var meget nysgerrig. Hun tog en håndfuld popcorn, og pressede de alt for mange popcorn ind i munden. "El, stop, med at.. A-At få mig til at grine." Vi grinte igen. "Skal du ikke passe på din vægt, når du er model?" Spurgte jeg forsigtigt Eleanor. "Hey, livet er ikke noget værd uden at kunne tage sig en tudetur, og æde alt det i og slik man ville!!" Smilede Eleanor. "Skal jeg bestille is? Ben & Jerry's?" Spurgte Eleanor efter havde snakket alt igennem. Ikke en eneste ting undlod jeg.. Ok, måske det aller mest personlige ting, well? "God idé, hvad er klokken?" Mumlede jeg med sløv stemme. "Hm, lad mig se.. 17:21." Svarede Eleanor efter et kort kig på sin telefon. Jeg opdagede slet ikke hun havde ringet Louis op, før hun begyndte at snakke i telefon. "Hej Boo Bear, 2 Ben & Jerry's is, tak!" Sagde Eleanor bare og lagde på. "Du er godt nok sød ved din kæreste!" Drillede jeg. "Ah, de skal nu bare sættes lidt på plads engang imellem, u know." Grinte hun. Louis kom øjeblikkeligt ind af døren. "Så er der is, mine damer.." 

 

 

Jeg sad og spiste min Ben & Jerry's is, 'Cookie Dough', og Eleanor en 'Americone Dream'. "Ben & Jerry's," mumlede Eleanor med munden fuld af is, "er det bedste," - "nogensinde.." Afsluttede jeg hendes sætning. Hun havde ret; Ben & Jerry's er totalt Amerikaner-is!! Den B&J's jeg spiste var den bedste! Den slog endda min tidligere favorit, 'New York Super Fudga Chunk'. Dahm, Ben & Jerry's er forvild. "El?" Spurgte jeg hende, "Jaa?" Svarede hun, med is i hele hovedet at jeg slap et fnis. "Skal vi ikke synge karaoke?" Udbrød jeg. Ooh, no fuck! Jeg ville have spurgte om vi ikke kunne tage en tur ud og kører, fordi jeg følte mig indelukket, og havde brud for frisk luft. Jeg kunne jo slet ikke synge! "God idé, Jess! Vi kan tage din pc, og finde sange på YouTube..?" Sagde Eleanor. Gid hun dog havde sagt nej til at synge karaoke, fml. "Ehm, Eleanor? Jeg kan ikke synge.." Mumlede jeg og håbede på at hun så sange noget i stil med 'så ser vi bare sjove videoer med katte!' eller 'det er bare ok.. mere is?' men ak nej.. "Åh, Jessica kom nuuu! Lige meget med om du kan synge eller ej, vi skal bare hygge os!" Sagde Eleanor energisk, og hoppede op og ned i min seng, så det hele rystede. Den tøs er da hyper, man! "El, rolig nu. Men.. min stemme er.." - "så slem kan den da heller ikke være. Kom nu pleas, Jessica, det kunne være så sjovt!" Plagede Eleanor med en 5 årigs pige stemme, "ok ok!" Sukkede jeg, og gav mig. "Yaaay! Tak Jess, du er den bedste! -Og bare så du ved det, jeg kan heller ikke synge. Så kan vi værehæslige sammen! Vent lige lidt..." Eleanor sprang op og løb ud af værelset.. Fedt, fedt. Hvis hun henter drengene er hun død!! Så nægter jeg sku at synge, jeg skal aldrig gøre mig tilgrin foran drengene fra One Direction, bandet alle piger har i deres våde drømme. Jeg blev revet ud af mine tanker da min mobil ringede. "I wanne dance and love, and dance again. I wanna dance and love, and dance again." Jeg kiggede ned på min mobil. Det var et Ukendt Nummer? Selvfølgelig var det ukendt nummer, når jeg kun havde 3 numre på min nye iPhone. Eleanor var ikke kommet tilbage, så ja, jeg tog den. "Det' Jessica?" Spurgte jeg forsigtigt. "Tag din skype, kælling." Sagde en utydelig stemme hårdt. Fuck. "Øhm, okay.." Så blev der lagt på i den anden ende, hvem det så end var fra. Suk, jeg blev vel nød til det; Jeg kan bare ikke sige 'Nej' til noget! Hvad ville vedkommende? Der var ingen der vidste jeg boede hos One Direction, da vi ikke havde fortalt noget til pressen, og va havde været meget diskeret når jeg skulle herind, eller gik med Eleanor.

Eleanor var ikke kommet tilbage endnu.. Hvad var der sket? Jeg fandt lynhurtigt min computer og startede den op. "Drenge?" Råbte jeg, og stak hovedet ud af mit værelse, "hvor er Eleanor?" Råbte jeg. "Ude og købe ind." Lød en mumlen. Sikkert en råben, men når jeg nu er på en anden etage, lyder det nok som mumlen. Hvornår havde hun ikke sagt noget om hun skulle ud og købe ind. Jeg lukkede døren efter mig igen. Hvem ville dog snakke med mig? "Indgrående opkald. Indgående opkald." Sagde min computer, suk. Jeg kiggede på navnet. 'Smukkere end dig'. Ha, hvem ville dog kalde sig selv det? Det var nok ikke ment specielt til mig, men alligevel føltes det som om en kniv blev stukket i hjertet på mig, og drejet rundt derinde. Jeg er ikke perfekt, tankerne kørte rundt i hovedet. Jeg satte mig på min kontorstol, med computeren på mit skrivebord, og trykkede 'Besvar'. En grimt kuglerundt hoved, fyldt med makeup dukkede op på min skærm. "Heeeej Jessica!" Lød en hæslig stemme, jeg aldrig  troede jeg skulle hører igen. Det fik de små hår i nakken til at rejse sig. "Denise.." Vislede jeg, med sammenbidte tænder. "Jeg tror bare jeg lægger på.." - "Hvis du lægger på blir' det værst for dig selv." Afbrød Denise mig ondt, med hadefulde øjne, og latterliggørende tonefald. "Hvad ville du da gøre Denise?" Spurgte jeg bare hårdt, stadigvæk med sammenbidte tænder. "Altså du ved jo at min far har det her avis-firma.. Mere behøver jeg vidst ikke at sige." "Det gør du ikke!" "Oh, jo!" Hun grinte en hæslig latter. "Du kan godt huske Amanda, og Sophie ikk'?" Smilede Denise, og pegede på dine 'håndlagere'. De vinkede barnligt og afskyende til mig. To forfærdelige personer, med røven fuld at penge, eller det havde de alle tre.. "Selvfølgelig." Svarede jeg bare kort for hovedet. "Jeg har hørt du ikke er i byen længere? Er du flyttet?" Hun så på mig med hunde-øjne, og grinte ondt og lavt. Jeg ville lægge på, men jeg ikke ikke blive udstillet for pressen. Eller skulle jeg måske overveje noget det kunne være ret sjovt..? Hah. Hvis hun stod foran mig ville jeg.. slå hende? Ja, give hende hendes liv's værste lussing. Normalt er jeg ikke voldelig, og har aldrig været det før, men Denise beder sku selv om det. Lede kælling. "Ja, jeg er flyttet." "Hvorhen søøøøde?" Ad, hun kaldte mig søde! Bvadr! "Hvad rager det....," så kom jeg i tanke om hendes trusler, "England." "England? Hvor i England?" Skulle jeg virkelig fortælle hende det? "London.."Mumlede jeg lavt, og kiggede ned i bordet. "London?" Udbrød hun. Jeg nikkede bare tavst. Min mave slog kolbøtter. "Haha, du bor sikkert hos nogle klamme gamle mennesker!"Grinte hun. Dét fik mit blod til at koge over!! Den bitch, skulle ikke sige sådan om mig! Eller om nogle andre. "Åh, Jessica bor hos gamle grimme gårdsangere, der fodre hende med tørt brød. Stakkels Jessica!! Hendes 'familie' er sikkert stive hver aften, og det er Jessica også!!!! Hahahahaha!" Grinte Denise, og hendes håndlangere. I det samme røg døren op, og Liam braste ind. "Hvad laver du?" Spurgte han med forvraget stemme, af en eller anden grund. "Snakker Skype." "Med?" "Nogle fra New York." Svarede jeg og gav ham et strålende smil, som han gengældte med et varmt et. Jeg vendte mig imod skærmen igen, "Når piger, kender i One Direction?" Spurgte jeg med falsk venlighed til Denise. Selvfølgelig kendte de One Direction. "Omg, ja?! Er du dum? Nå, ja det er du jo. Og grim! Selvfølgelig kender vi One Direction, de er så hotte. Modsat til dig." Fniste Denise, og Amanda og Sophie begyndte straks at fnise med for.. ja, Denise var jo ligesom deres 'Boss'. Jeg vendte mig snurrede en kvart omgang på min kontor stol. "Gider du lige hente de andre?" Spurgte jeg til Liam, der bare nikkede og så bedrøvet ud. Han havde nok hørt deres grimme ord. Det sårede nok mere ham end mig for jeg havde lært at kontrollere mine følser overfor bitches som Denise, Amanda, og Sophie. "Jeg skal lige snakke med dem der ejer dette hus i 2 sekunder, kommer om lidt." Så smuttede jeg, loggede ikke af Skype, jeg forsvandt bare, uden de kunne nå at sige mig imod. Drengene stod lige udenfor min dør. "Drenge.."  Så fortalte jeg dem hele min plan, og de var enige i at give Denise et spark i røven, over nettet, som man kalder det. Og så om det slipper ud til verden at jeg bor hos Niall Horan, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Harry Styles og Liam Payne, er ligemeget. "Hej igen.." Sagde jeg, og satte mig ned i min stol igen. "Hvad skulle du?" "Snakke med mine 'værger'." Svarede jeg bare kort. Hader, hader, hader... "Har du mere end 1 til at skulle styrer dig? Haha, ja med det der hår der, har du brug for mere end 1 stylist... Men du bor jo hos fattige vagabonder i London, der sikkert stjæler. Som om du nogensinde får en kæreste..." Det ramte mig hårdt. Dybt langt inde, overvejede jeg at droppe vores plan, men jeg holdt mig selv i kort snor for at flippe ud. "Hvad syntes du om mig Denise?" Spurgte jeg roligt, med kontrolleret tonefald. Denise lignede en der havde set et spøgelse, så overrasket var hun vidst over mit spørgsmål. "Ok, ehm.. Du er grim, nej hæslig, afskyelig, uelskelig, umoden, dum, uklog, so, kælling, bitch, lidt emo-type, forever alone, usej, usmart, en masse til med u- foran, osv.." Remsede Denise op. "Vil du møde dem jeg bor hos?" Spurgte jeg bare roligt, og ignorerede at mit hjerte blev revet ud af brystet på mig, og trådt på. "Ja da! jeg vil gerne se hvor grimme de er!" Grinte hun, hæselige tøs, siger jeg bare. "Kom herover drenge!" "Drenge?" Mumlede Denise lavt, og forvirret. Alle drengene stilede sig bag mig, og kiggede i kameraet. "Denise, mød Zayn, Louis, Liam, Harry og Niall fra One Direction, eller skulle jeg sige 'de fattige vagabonder der ingen penge havde, og stjal'? Her står dem jeg bor hos." Sagde jeg stolt og meget triumferende, da hendes underkæbe røg ned med et bump, så hendes mund stod i et stort 'O'. "Wow ehm. Hej drenge." Sagde hun flirtende, og prøvede at være yndig. Jeg kiggede op på Harry der sendte mig et hvidt tandpasta smil, og kiggede så ondt på Denise igen. -De havde jo hørt alt hvad hun sagde om mig. Harry, kiggede stift på Denise. "Når Denise, nu skal vi ud og spise så du må heller skride, så Jess her, kan lægge på. Du skal bare vide at os fra One Direction ikke kan lide dig. Ja, bare fortæl det til alle, og sæt ubrugelig artikler i din far's avis, men vi fem drenge her støtter Jessica her for alt i verden. Hvorfor mobber du? Ingen kan lide dig Denise! Ikke engang Amanda og Sophie, de gør det jo bare for at blive populære. Hejhej Denise." Harry lagde på. Jeg trak dem alle fem ind i et gruppekram "Jeg elsker jeg." Mumlede jeg lykkeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...