Forskellighed.

Stine og Johanna er begge sytten år. De bor begge i England og er rigtig gode veninder. Men Stine har en berømt kæreste som der er ingen ringere end Zayn Malik fra One Direction.
Johanna er stor fan af One Direction og er forelsket i Harry. Men vil deres forskellighed være en forlempe eller ulempe? Vi må se tiden an.

- den lyder dårlig, men giv den en chance.

3Likes
7Kommentarer
1614Visninger
AA

2. Ting går skævt.

 

STINE'S P.O.V.   Johanna var den første til at komme. Hun kom da jeg var igang med forretten. Jeg havde tænkt mig bare at gøre en smule ud af den. Til forret skulle vi have en cæsar salat, så den var ikke så svær. Selv jeg kunne finde ud af at lave den. Jeg var i gang med dressingen da det ringede på. Jeg råbte at jeg var der om et øjeblik og gjorde dressingen færdig. Derefter skyndte jeg mig ud og Johanna stod udenfor. Hun så fantastisk ud, selvom hun bare havde sit normale hverdagstøj på. Hun havde hendes elskede vans på samt et par jeans, en hvid t-shirt og en grå hoodie. Hun havde to halskæder på der lige gav det ekstra. Jeg smilede til hende og bøg hende indenfor. Efter det gik vi bare ud i køkkenet og snakkede. Jeg havde ingen stress på selvom drengene nok snart ville komme. Efter lidt tid begyndte jeg at lave hovedretten der var røget lakserisotto. Jeg gik af en eller anden grund meget op i det idag. Min, nu kolde, te stod på bordet ved siden af komfuret og jeg tog en slurk af den. Jeg så hen på Johanna der sad på sin iPhone. Hun stenede garanteret billeder af Harry. Hun er jo en stor Directioner og har altid bedst kunne lide ham. Jeg synes personligt at Liam sang bedst, men Zayn var sødest. Jeg smilede lidt ved tanken om Zayn. Jeg havde stadig ikke sagt til Johanna at Harry kom, så det var nok en god idé at informere hende på det. Jeg så ned på maden igen. " Harry kommer også og spiser. De kan være her når som helst. " Og efter det lød ringeklokken i hele huset. Johanna kunne ikke engang nå at reagere før de kom. Jeg smilede lumsk og grinede lidt. Hun blev altid så hysterisk hvis hun var uforberedt på sådanne ting. Hun gav mig sidst bedste dræberblik da jeg gik hen for at lukke dem op. Jeg kunne høre deres høje stemmer bag døren: " Johanna. Hende med det brune hår og de brune øjne? Hun er skøn at se på, kan du tro. Mere skøn end Stine. Men sig ikke det til hende! " Zayn's stemme skar igennem. Jeg kneb øjnene sammen og kunne mærke vreden boble op i mig. Men han skulle selvfølgelig ikke vide at jeg havde hørt det, så jeg tog en dyb indånding og åbnede døren. Jeg smilede og bød dem velkommen. De kom hurtigt ind og jeg lukkede døren. Jeg gav Harry et stort kram og smilede. Zayn stod også med armene åbne, men jeg gad ikke give ham et kram. Så derfor vendte jeg mig om og gik tilbage til køkkenet. Lidt efter kom begge drenge ind og satte sig ved bordet, hvor Johanna også sad. De hilsede på hinanden og snakkede lystigt. Jeg smilede over Johanna og Harry's samtale. De snakkede selvfølgelig om katte. Typisk dem begge. Zayn havde alt sin opmærksomhed rettet mod sit spejl, men han fik det heldigvis lagt hurtigt væk. Jeg satte alle tallerkenerne på bordet og vi begyndte at spise. Jeg snakkede lystigt, men mest med Harry. Jeg var stadig sur på Zayn over det. Altså han kunne jo ikke gøre for at jeg ikke var pænere, men det behøves han heller ikke dele med andre. Og jeg kunne ikke snakke med Johanna, for hun sad bare og stirrede på Harry. Hun opfattede slet ikke at hun sukkede. Det var lidt creepy. Efter noget tid med en masse snakken tog jeg tallerkenerne og gik ud med dem i køkkenet. Da vi havde spist hovedretten på samme tid med forretten var vi allerede noget til desserten. Jeg kom ud med en stor skål og satte den på bordet. Drengene så lidt underligt på mig, imens grinede Johanna bare. Det var på en måde en intern joke for os. Jeg havde slet ikke lagt mærke til drengenes tøj før nu. Harry havde nogle mørke slidte jeans på samt en hvid t-shirt med en blazer over. Zayn havde noget lidt mere farverigt på. Han havde nemlig en rød strik med en blå skjorte under. Det lød rigtig klamt, men det så meget godt ud til hans. Ellers havde han bare nogle sorte slim jeans på. " Hvad er det? " spurgte Zayn usikkert. Han kunne godt mærke den negative energi der mod ham. Jeg skulede bare mod ham og nikkede til Johanna for at forklare ham det. Nu hvor jeg tænkte over det var det egentlig latterligt at jeg var sur. Jeg vidste godt at Johanna var meget pænere end mig. Hun havde det perfekte, brune og glatte hår. De smukkeste brune øjne. Hendes tænder var hvide, lige og perfekte. Men hun havde jo også gået med togskinner som yngre. Johanna var et vidunder. Hun var simpelthen så overlegen i forhold til mig. Mit korte sorte hår, de store blågrønne øjne med et gråt skær og den lille højde. " Det er kagedej. Stine elsker kagedej, som I nok ved. Ligesom jeg " sagde Johanna kækt og smilede. Da hun afsluttede trak jeg nogle Twix frem. Harry var lige ved at hoppe over bordet for at få dem fra mig. Jeg grinede lidt og kastede en hen til ham. Johanna var næsten ligeså vild efter en, men hun beherskede sig. Det var virkelig så latterligt, hvor meget Harry elskede Twix. Jeg satte mig ned og begyndte at snakke til Johanna. Hun gumlede på sin Twix imens. " Hvad har jeg gjort galt? " kunne jeg høre Zayn spørge. Jeg så over på ham og kneb øjnene sammen. Jeg rejste mig op og gik hen til ham. Jeg spurgte forsigtigt om jeg kunne snakke med ham under fire øjne, men det sagde han at der ikke behøves. Så derfor kunne jeg ikke holde det ud længere og råbte arrigt op. " HVORFOR FANDEN GIFTER DU DIG IKKE BARE MED JOHANNA HVIS DU SYNES HUN ER SÅ MEGET PÆNERE END MIG?! " min stemme skar igennem Johanna og Harry's samtale og det så forskrækket op på mig. Jeg havde et ry for at gå lidt over gevind. Jeg havde en kort lunte, om man så må sige. Zayn krøb lidt ned i sin stol og tog sig lidt til hovedet. Jeg kunne ikke aflæse hans ansigt, men han snakkede mig hurtigt efter. " Du burde ikke spise så meget. Det er ikke sundt. " han sagde det ligeså stille og forsigtigt, men jeg blev bare mere sur. Skulle han stå der og kalde mig tyk? Det fandt jeg mig i hvert fald ikke i. Jeg synes han var helt igennem latterlig lige nu. Han skulle ikke gå efter min vægt, da han ved hvor meget det sårer mig, når folk siger jeg er overvægtig. Men det var jeg rent faktisk ikke. " SKAL DU KALDE MIG TYK?! JEG SPISER SOM JEG FUCKING VIL - JEG ER SOM JEG ER. UDSEENDET BETYDER IKKE DET HELE, SELVOM DU MÅSKE SYNES DET. " jeg skreg ham ind i hovedet og kunne mærke tårene presse på. Jeg så hen på Johanna der godt havde lagt mærke til tårene. Efter vi havde udveklede et blik vente jeg mig om og stormede ud. Jeg ville ikke være i min lejlighed lige nu.  Lidt efter havde jeg efterladt min lejlighed med min sko og taske. Der var varmt nok til ikke at gå med jakke.  

___ INGENS P.O.V.   Zayn havde også gået, men det var bare ikke udenfor. Han var gået ind på Stine's værelse i frustration. Johanna og Harry sad nu alene tilbage ved bordet. " Kagedej? " bød Harry og Johanna takkede  ja tak. De fandt hurtigt ud af hvor meget de havde tilfælles, men samtidig også hvor meget de ikke havde tilfælles.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...