My Love

Ilena, 14 år, stædig, men sød. Det er en kort beskrivelse af hende. Hun bor i et hus med hendes mange andre søskende og så Tom, som er hendes 'plejebror'. En dag skal hun til fest hos sin bedste veninde Tisa. Men der bliver vendt op og ned på hendes tanker, følelser og hendes venskab. Hvad sker der til festen?

7Likes
41Kommentarer
3462Visninger
AA

20. Fornemmelsen

Jeg lod mine fingre løbe hen over bordet imens Chris og Tom snakkede om de ene og andet. Jeg frøs, selvom det var ca. femogtyve grader udenfor.

"Noget galt Ilena?" spurgte Chris så da han opdagede at jeg ikke havde sagt noget længe. Jeg faldt ud af min dagdrøm, og så op på ham og smilede undskyldende.

"Ja ja, jeg er bare træt" svarede jeg bare og smiler udmattet, inden jeg rejser mig op og tager min tallerken. "Tak for mad" mumler jeg så, inden jeg forsvinder ind i det store, gule og grønne køkken.

Jeg kunne høre skridt efter mig da Tom han kom. Hans blik var i nakken på mig hele tiden, jeg bed mig hårdt i underlæben og sætte mig så op på køkkenbordet.

"Ilena.." startede han og stillede sig foran mig, så mine knæ ramte hans mave. Han sukkede lavt og tog min hånd i sin, han lod sine fingre sno sig imellem mine.

"Jeg ved godt at du har det dårligt over alt det med Marc... Og det forstår jeg fuldt ud" han holdte sin frie hånd op for hjertet, for at vise at han virkelig forstod det.

"Men.. Jeg tror du valgte det rigtige" sagde han så til sidst, min vejrtrækning var langsomt, dyb men også trist. Jeg lænede mig frem imod ham.

"Ja... Jeg ved at jeg valgte det rigtige" hvisker jeg inden jeg blidt, lader mine læber kærtegne hans, i et kys. Han gjorde ikke modstand, lige modsat. Jeg kunne mærke at han nød det.

Han pressede sig blidt op imod mine knæ. Hans fingre snoede sig mere imellem mine, igen og igen. Til sidst lod jeg vores læber skilles. Jeg kiggede stadig ind i hans mørkegrønne øjne.

"Unds..." han lagde en finger på mine læber, inden jeg nåede at sige mere. Han smilede bare. Han satte sig op på bordet ved min side, stadig med vores fingre imellem hinanden.

"Du skal ikke undskylde" sagde han og lænede sig imod mig, han plantede et blidt kys på min kind og et på mit kindben. Jeg smilede lidt til ham.

"Smiiiil" sagde han og formede et større smil over mine læber, med hans fingre. Jeg smilede mere og rettede på hans sorte hår som lå en smule ned over det ene øje.

"Smil selv" svarede jeg bare og lagde mit hoved imod hans brystkasse. Han lo lidt, så hans brystkasse hoppede en smule. Jeg kom også til at le, af den kildrende fornemmelse i maven. Fornemmelsen af kærlighed.

Mine blege hænder lage sig omkring hans hals og jeg så op på ham, han så ned på mig. Vores læber mødtes igen, i en slags dans.

Efter et stykke tid, høres der skridt lidt væk. Men jeg var alt for optaget af Tom's læber, at jeg overhovedet ikke tænkte, men bare lukkede mine øjne i. Tom havde gjort det samme.

"Hvad, i himlens navn, forgår der her?!" Jeg hørte min mors skingre stemme bag mig, jeg slippede modvilligt hans læber og kiggede mig så over skulderen.

"Ikke så meget" svarede Tom bare og smilede dumt til hende. Hun så undrende på os, med rynkede bryn og en bekymrings rynke i panden.

"Hvad, laver, i?" spurgte hun forpustet og begyndte at vandre over imod os. Jeg følte på en underlig måde, at jeg skulle sige noget nu.

"Vi sidder på køkkenbordet" svarede jeg bare, og smilede kækt til hende. Hendes øjne lynede svagt bag den mørkeblå regnbuehinde.

"Og kysser" tilføjer Tom og smiler dummere end før, mor fik store øjne og tog sig til hovedet. Hun rodede sig så i sit store hår. 

"Hvorfor... Hvorfor gør i det?" spørger hun så og går over til os, hun skiller vores fingre ad og ser anklagende på mig.

"Må jeg få hele sandheden? Er i to kærester?" Jeg ler kort og ser ned på min mor, jeg hopper så ned fra bordet og kysser hendes pande.

"Ja mor.. Lev med det" jeg tog Tom's hånd og trak ham ned på gulvet. Min mor var målløs, hun gispede kort, men lyste så op i et smil, et smil jeg ikke kunne tyde om er opgivende, vredt eller lykkeligt.

"Men, det kan i da ikke?" sagde hun og kløede sig i håret. Jeg smilede lidt til Tom og han smilede tilbage.

"Det kan vi egentlig godt. For vi er ikke i familie" svare han og nikker kort til hende. Jeg klemmer blidt hans hånd og trækker ham så ned imod vores kælderværelse.

 

//Undskyld jeg ikke har skrevet... Meget længe, men har bare ikke haft tid til det. ^^ Så nyd kapitel 20, mwuha ha hah >:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...