Forbandelsen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2012
  • Opdateret: 14 apr. 2012
  • Status: Færdig
færdig skrevet

2Likes
5Kommentarer
756Visninger
AA

2. Forbandelsen brydes

 

Der var nu gået næsten syv år siden, den dag hvor Cornelius var blevet forheksede. Så vis han ikke snart fandt den eneste ene, ville han dø når året rendte ud. Månen var oppe, og Cornelius badede i søen, for det var det eneste tids punkt, hvor han var et menneske. Cornelius hørte en nynnende, og kom hurtigt op af søen. Han fik sine klæder på, og gik om bag en busk, for at se hvem der kom.

Det var en ung kvinde, vist på samme alder som Cornelius.

”Hvad laver De her ved Swan lake søen” sagde Cornelius og gik frem, så pigen kunne se ham. ”Jeg samler bær, men hvem er du” sagde pigen. ”Jeg hedder Cornelius, prinsen af Swan lake, og De er” sagde Cornelius. Pigen nejede for Cornelius. ”Jeg hedder Adia deres højhed” sagde hun.

Cornelius nikkede, pigens navn var smukt. ”Skal jeg hjælpe med at samle bær?” spurgte han. ”Det må De godt, gør det noget, at jeg bare kalder dem for Cornelius” sagde Adia. ”Ja, det må du godt Adia” sagde Cornelius.

Han smilede, og fik en sær fornemmelse i sit hjerte, hvad var det der skete med ham. Da Adia og Cornelius havde fået samlet bær, skulle Adia tilbage til riget. Hun smilede da hun gik, og hun sang hele vejen tilbage til riget.

Cornelius så Rita, og satte sig på knæ foran hende. ”Rita hvad betyder det, når man har det som om man ikke kan få luft, når en pige er nær en?” spurgte Cornelius. ”Du gode måne, Cornelius du er forelsket, i pigen” svarede Rita.

Cornelius smilede, han var rød over sine kinder. Mon han så hende igen, det blev han ved med at tænkte på hende, selv da solen stod op. Nogle måneder senere da han ville trække sig ind i snegle huset, hørte han Adias sang. ”Åh nej, hun må ikke se mig sådan” sagde han, men han så hende, og valgte at blive liggende. ”Cornelius hvor er du!” råbte Adia. Men det eneste hun så, var den store snegl. Adia løb hen til søen og råbte så højt, som det var hun kunne. Men ingen svarede hende. Adia kiggede ned i søen, og så Cornelius´ spejlbillede i søens vand. Så hun kiggede sig om, men kunne ikke se Cornelius, men hun så Rita. Adia vidste at Rita var Cornelius´ bedste ven, så måske vidste hun hvor han var. ”Rita ved du hvor søde Cornelius er henne?” spurgte Adia. Rita nikkede, og slog med poten på Cornelius´ snegle hus.

En mand kom løbende, og greb fat i Adia, og smed hende i søen. ”HJÆLP CORNELIUS!” skreg Adia, for hun kunne ikke svømme.

”ADIA!” råbte Cornelius, og lyste. Der hvor der før havde lagt en snegl, stod nu en smuk svane. Det var Cornelius, han havde fået ændret sin forbandelse, fra snegl til svane. Han sprang i søen, og dykkede helt ned til Adia. Han fik fat i hende med sit næb, og hev hende op til overfladen.

Da de var oppe på græsset igen, var Cornelius urolig, for Adia havde slugt meget vand. Han hakkede til hende, men næbet, og Adia vågnede.

”Cornelius hvor er du” sagde hun. ”Jeg er her Adia, jeg er svanen” sagde Cornelius. Adia så på svanen, og tog fat i næbbet, så hun så direkte ind i dens øjne. Adia smilede og kyssede svanen direkte på næbet.

Svanen begyndte at lyse, så Adia slap den. Svanes lys form ændrede sig, fra svane til mand. Da lyset forsvandt, stod Cornelius der, med meget røde kinder. ”Cornelius!” udbrød Adia og sprang om halsen på ham. ”Adia min rose, du brød forbandelsen der var over mig” sagde Cornelius og kyssede hende blidt på panden. ”Åh søde Cornelius, hvorfor sagde du det ikke noget før” sagde Adia. ”Jeg var usikker” sagde han.

Cornelius og Adia begyndte at gå mod riget, og Rita løb med, ved siden af Cornelius. ”Adia jeg har en ide, løb mod riget, og råb prins Cornelius kommer” sagde Rita. ”Sjovt jeg lytter til en ræv, men okay” sagde Adia.

Hun løb mod riget, og råbte ”prins Cornelius kommer”.

Folkene så på hende som om, hun var heks. Så de løb efter hende, med sten, ild, og pinde. Så Adia løb så hurtigt hun kunne, hen til Cornelius, og lige ind i hans arme. Folkene stoppede da de så Cornelius, og bukkede for ham.

”Bring mine forældre beskeden om, at jeg er på vej hjem, og at jeg er sammen med min eneste ene” sagde Cornelius, og en mand løb mod slottet.

Da Cornelius og Adia kom ind på slottet, bukkede alle for dem. Dronningen kom ud i forhallen sammen med kongen og tog imod Cornelius, og bød Adia velkommende. En måned senere bekend gjorde Cornelius, at han havde fundet sin prinsesse, og de ville gifte sig den næste aften. Bryllups dagen kom, og alt var smukt. Cornelius var i smukke grønne klæder, som var en prins´ bryllups tøj, og Adia var i en smuk hvid kjole, med svane fjer over skulderne. Og de levede lykkeligt til deres dages ende, endda længere end det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...