Begravelse


1Likes
8Kommentarer
968Visninger
AA

4. Alting

Jeg snakkede ikke så meget med min mor og far. Jeg var heller ikke så meget sammen med dem. Kun når vi skulle spise, men selv der var vi for det meste stille. De spurgte mig ikke om hvad jeg lavede og jeg spurgte ikke dem. Der var ingen fra min klasse, der havde spurgt mig om hvordan jeg havde det. Jeg havde selvfølgelig heller ikke været i skole, men de kunne vel godt have ringet. I starten tænkte jeg, at de nok ville lade mig sørge i fred og så ringe til mig efter en uge. Men da der var gået mange uger og de stadig ikke havde ringet, ikke engang Sylvester, kunne jeg konstatere at ingen af dem bekymrede sig om mig længere. Hvis de altså nogensinde havde gjort det. Jeg var alene nu. Helt alene. Så en dag besluttede jeg mig for at der endelig skulle ske noget. Jeg fyldte badekarret op med brandvarmt vand. Da jeg gik ned i karret kunne jeg ikke engang mærke varmen. Min hud blev knaldrød, men jeg var ligeglad. Min hoved begyndte at snurre.

Et let vind ramte højre del af mit ansigt. Den fortsatte videre og ramte også hende og hendes hår, så det fløj lidt rundt i forvirring. Hun greb ud efter det med sin frie hånd og satte det på plads bag sit øre. I sin anden hånd havde hun min. Hun holdt den hele dagen, også selv om begge vores hænder blev varme og svedige. Hun holdt fast og sagde, at hun aldrig ville give slip. At vi altid skulle holde sammen, selvom andre ikke gjorde det. Jeg troede hende af hele mit hjerte. For måden hun kiggede mig i øjenene på var så overbevisende, at jeg ikke kunne andet end at tro.

Jeg pustede alt luft ud af mine lunger og dykkede ned. Jeg åbnede mine øjne og et øjeblik, følte jeg frygt. Jeg blev dernede. For efter de sidste meningsløse uger vidste jeg at hun havde betydet     

 

                      alting.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...