En kamp for frihed

Livet er ikke nemt for den unge Diana, der med et bliver meddelt at hun er blevet lovet væk til tronarvingen i et helt andet land, med andre vejr forhold, anden kultur og andre skikke.
Til at starte med hader hun sit nye hjem, og længes tilbage til det land hun elsker og er opvokset i.
Ikke længe efter opdager hun så småt at livet ved hoffet ikke er hvad det vil have folk til at tro det er.
Hvem er hende Anastasia der hjemsøger Dianas kammer? Hvad er det for en hemmelighed William slæber rundt på? Hvad er den bedrager der udgiver sig for at være heksen Stephanie ude på?
Dianas hoved begynder så småt at fyldes med spørgsmål, og med et indser hun at situationen ikke er som først antaget...

2Likes
2Kommentarer
1175Visninger
AA

7. Noget der ikke er rigtigt?

 

Brevet blev sendt af sted så snart jeg havde skrevet det færdigt. Jeg følte mig så tom, nu da jeg ikke havde noget at beskæftige mig med. Vejret var stadig strålende, men alligevel var det som om strålerne ikke rigtigt ville ramme mig. Varmen ville ikke trænge igennem til mig.

Mit liv var et stort, ildelugtende, skadedyrsbefængt, sort hul.

Der var ikke andre ord for det.

Jeg havde ikke andet at lave end at vente. Vente, på Stephanie.

Maskebal, min bare! Aldrig om jeg ville dukke op! Ikke med mindre Stephanie på magisk vis skulle dukke op inden for de næste 5 minutter.

Men det havde jeg jo glemt. Hun kunne jo netop praktisere magi! Men det ville stadig tage hende flere dage at nå frem, det var jeg overbevist om. Selv kunne jeg en lille smugle, af det Steph havde lært mig, men det var mest sådan noget som urter og planter. Engang kunne jeg også fremmane vand ud af luften og få små genstande til at svæve frit i luften. Flammer kunne jeg dog stadig lave. Selvom det var længe siden jeg havde gjort det sidst.

Jeg ville lige prøve for sjovs skyld. Jeg strakte hånden ud fra mig, og knipsede med fingrene. Der kom en lille gnist, og en smule røg. Andet skete der ikke. Jeg kneb øjnene sammen og koncentrerede mig om at lav den skide flamme, da der blev banket på døren.

”Der er åben” sagde jeg højt, uden at gide rejse mig fra stolen. Jeg sad så godt her.

Det var prins William selv der kom ind. Hans øjne var røde og opsvulmede. Han havde grædt, det var tydeligt.

”Kongen er død” hviskede han grådkvalt. Jeg stivnede. Død? Det kunne ikke være rigtigt! Jeg havde været her i to dage, og så allerede?

Jeg måtte se det med egne øjne. Jeg var ikke parat til at skulle være dronning endnu. Jeg huskede det Steph havde fortalt mig engang: ”Døden er kun begyndelsen”. Begyndelsen på hvad? Det gav jo ingen mening!

”D-det er jeg ked af at høre” fik jeg stille fremstammet.

”Vil du med ind og se ham eller..?” spurgte William lidt efter. Jeg nikkede langsomt og lod ham tage min hånd og føre mig væk.

Der var noget der sagde mig at synet ikke ville være usædvanligt, men alligevel var jeg bange. Bange for at jeg skulle se Anastasia igen. Bange for, om hans ånd mon stadig blev hængende.

Nej, jeg ville ikke. ”NEJ!”. Mit råb krøb gennem gangene og fik William ril at stivne. ”nej nej nej nej”. Jeg kunnr ikke få mig selv til at tage et skridt mere. Nej, det her var forkert på alle måder! Jeg måtte vente til Stephanie dukkede op. Jeg kiggede undskyldende på William der ikke så ud til at ane hvad der foregik. ”Undskyld” hviskede jeg, og drejede om på hælen.

Jeg måtte ud. Først synet af Anastasia – Den tidligere prinsesse, og nu kongens død? Der var noget her der ikke var rigtigt! Og jeg havde i sinde a finde ud af hvad det var.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...